Mere end rigeligt…

Det kan være forbundet med risiko for helbredet at drikke for meget vand

watermontage

Kilde: KontinensNyt 2, 2009, s.29

Download hele artiklen

Næste gang du møder en person, som klynger sig til vandflasken, er det ikke nok at smile overbærende eller få dårlig samvittighed. Du skal vide, at det kan være farligt at drikke for meget vand, så måske skal man også holde lidt øje med den slags mennesker.

Det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal har nu aflivet 7 myter om krop og helbred. En af dem er det såkaldte helseråd – eller rettere forkerte myte, mange mennesker i årevis har troet på – nemlig at man minimum skal drikke 6-8 glas vand i døgnet. Det er der ingen dokumentation for, konstaterer British Medical Journals eksperthold.

Tværtimod tyder undersøgelser på, at man sædvanligvis får den væske, man dagligt har behov for ved at drikke mælk, juice, kaffe, te, øl, sodavand, spise frugt og grøntsager m.m. – og at der ikke er nogen grund til at hælde ekstra på. I hvert fald ikke i et så vildt omfang som 6-8 glas vand! Faktisk kan det være forbundet med risiko for helbredet at drikke for meget vand, advarer forskerne bag undersøgelsen. Det kendes blandt andet fra sportsfolk, som kan få kramper og hovedpine udløst af den saltmangel, de får af for store vandindtagelser.

Fra Kontinensforeningen
KontinensNyt bragte september 2005 artiklen ’Danskerne er kommet på flasken – Vandflasken!’, hvor Chef for Vand og Salt Centret, Aarhus Universitet, professor Søren Nielsen skrev om lignende resultater – om hvordan nyrernes evne til at regulere væskebalancen bliver forrykket, hvis man drikker for meget vand. Læs mere om, hvor meget vand man skal drikke her:

Kilde: Weekendavisen 28.12.07 – Ritzau – British Medical Journal 22.12.2007.

Ny hjemmeside til borgerne – bliv forsøgsperson

blivforsog

Nyt mødested skal rekruttere deltagere til kliniske forsøg

Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: DagensMedicin.dk/Nyheder november 2013

Regeringen har med midler fra TrygFonden oprettet hjemmesiden ‘Bliv forsøgsperson’, der skal gøre det lettere for borgere, der ønsker at deltage i kliniske forsøg, og forskere, der har brug for deltagere, at finde hinanden.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ser frem til, at den nye hjemmeside vil sørge for, at selve ’match making’ (møde og udvalgsproceduren, red.) mellem forskere og deltagere kan foregå effektivt og smidigt.

’Der er rigtig mange danskere, der gerne vil bidrage til, at forskere kan udvikle ny og værdifuld viden – faktisk er der hvert år ca. 100.000 danskere, der deltager i forsøg. Men det kan være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen, og hvad man skal vide. Samtidig er det også afgørende for forskerne, at en langsom rekruttering ikke får lov at forhale arbejdet’, siger sundhedsminister Astrid Krag – læs mere på ministeriets hjemmeside www.sum.dk.

‘Bliv forsøgsperson’, som er en del af hjemmesiden www.sundhed.dk, skal samle alle oplysninger om godkendte forsøg. Det bliver en landsdækkende, fælles indgang, som alle borgere kan benytte sig af, og som alle forskere – forudsat at deres forsøg er blevet godkendt af de relevante myndigheder – kan annoncere på.

Det er Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, der har anbefalet, at man opretter én fælles rekrutteringsside, som skal komme både borgere, patienter, forskere og myndigheder til gavn.

, , ,

Pilotstudie angående effekt af Diveen vaginaltampon til behandling af stressinkontinens

Af Annette Hjuler, Kontinenssygeplejerske
Klinik for bækkenbundslidelser, Aarhus Universitetshospital

Diveen er en vaginaltampon der er lavet af plastmateriale. Diveen placeres i skeden vha. indføringshylster eller med en finger. Den samme tampon kan anvendes i to dage=to gange à 14 timer. Diveen er udviklet specielt til kvinder med stressinkontinens. Vaginaltamponen er udformet til at støtte skedevæggen omkring blærehalsen. Ved øget intraabdominalt tryk (hoste, nys, anstrengelse) vil den fleksible ring støtte urinrøret og derved mindske lækage. Diveen findes i to størrelser small og medium.

I Klinik for bækkenbundslidelser havde vi haft nogle få kvinder der havde afprøvet Diveen med vekslende effekt. For at få mere kendskab til om Diveen kunne være en mulig løsning for vore patienter med inkontinens, besluttede vi at undersøge effekten mere systematisk.

Inklusionskriterierne var at patienterne skulle være >20 gram inkontinent/døgn. De skulle koorporere til at indsætte Diveen og skulle kunne forstå og tale dansk. Eksklusionskriterier var genital prolaps, urgeinkontinens og urinvejsinfektion

Med studiet ville vi undersøge om:

  • Der er gener/ubehag i forbindelse med placering og fjernelse af Diveen
  • Der er gener ved at have Diveen placeret i skeden under daglig livsførelse og i forbindelse med fysisk aktivitet/sport
  • Urinlækagen reduceres hos den enkelte patient, og er der forskel på small og medium
  • Om Diveen en tilfredsstillende løsning for patienten

METODE:  Alle patienterne i pilotstudiet er set i inkontinensambulatoriet af urologisk overlæge og kontinenssygeplejerske. Basal udredning er foretaget: grundig anamnese, specielt vedrørende vandladnings-og afføringsfunktion, gennemgang af væske/vandladningsskema incl. bindvejning. Flow og resturinmåling samt urinstix for at udelukke urinvejsinfektion. Alle har fået lavet gynækologisk undersøgelse.

Effekten af Diveen vaginaltampon måles ved bindvejningstest i 4 dage uden Diveen, 4 dage med Diveen small og 4 dage med Diveen medium. Håndtering af Diveen og hvordan den føles at have placeret i skeden, vurderes vha. spørgeskema. 12 kvinder i alderen 39-62 år deltog i studiet

 

Spørgsmål/svar:

Hvordan placerede du Diveen i skeden

Med fingrene: 6

Med indføringshylster. 7

Havde du brug for glidemiddel: 3

Kommentar: En beskriver at snoren sidder fast i indføringshylsteret. Flere af kvinderne kunne indføre Diveen både med indføringshylser og med finger

 

Hvordan fungerede det at fjerne Diveen fra skeden.

Kommentar: En enkelt beskriver ubehag ved fjernelse

 

Hvordan var din oplevelse af at have Diveen i skeden

Mærkes kun kort efter den var placeret: 9 kvinder

Kunne mærkes hele tiden: 3 kvinder

Kommentar: En beskriver konstant ubehag, en beskriver kortvarigt ubehag der svandt spontant, en beskriver at det føles som en klump i skeden, denne fornemmelse svinder efter et stykke tid. En føler den glider ud og må skubbes op igen, gælder for både small og medium. Alle kvinderne forsøgte med både str. small og medium. En valgte kun at anvende Diveen i forbindelse med sport. 12 kvinder har anvendt Diveen i 2-14 timer daglig, uden at opleve ubehag

 

Hvordan er din oplevelse af Diveen i forbindelse med fysisk aktivitet/sport: 4 kvinder har anvendt Diveen under fysisk aktivitet

Kommentar: En oplevede at Diveen gled ud i forbindelse med sport 2 af 8 gange og lækagen blev ikke målt mindre med Diveen. En har anvendt Diveen ved ridning, her oplevede kvinden at Diveen gled ned, dog blev lækagen mindsket nogle få gram. To har anvendt Diveen i forbindelse med gang/løb og lækagen her blev mindsket 1/3

De fire kvinder der anvendte Diveen i forbindelse med sport havde denne i skeden i hhv: 4-3-2-2 timer

 

Følte du tryghed i forbindelse med anvendelse af Diveen:

Alle 12 kvinder der anvendte Diveen i dagligdagen følte sig trygge ved anvendelsen

 

Er dit inkontinensproblem løst tilfredsstillende:

Kommentar: Tre svarer klart ja. Tre svarer delvist og seks svarer nej

 

Ønsker du at fortsætte med Diveen:

Kommentar: De tre der føler sig hjulpet vil gerne fortsætte. En af kvinderne der føler sig delvist hjulpet ønsker at fortsætte og to af dem der ikke føler sig hjulpet, vil gerne afprøve Diveen i længere tid

 

Hvilken størrelse anvender du:

Kommentar: Alle havde bedst effekt af størrelse medium og følte den hjalp bedst, hvilket bindvejning også viser

 

Vil du på baggrund af dine oplevelser anbefale Diveen til andre:

Kommentar: 6 vil anbefale Diveen til andre og 6 vil ikke anbefale Diveen

 

Har Diveen forbedret din livskvalitet i forhold til urinlækageproblematikken:

Kommentar: 5 svarer ja, en svarer delvist og 6 svarer nej.

 

Alle kvinderne målte lækage 4 dage uden Diveen, 4 dage med Diveen small og 4 dage med Diveen medium. Lækagen blev målt ved bindvejning. Følgende skema viser lækage i gram hos den enkelte patient, lækagen ved brug af Diveen small og Diveen medium. Rød farve indikerer øget lækage, hvor grøn farve indikerer reduceret lækage.

 

 

KONKLUSION

Ingen korrelation mellem grad af lækage og brug af Small; brug af Medium korrelerer med gennemsnitligt ~23% mindre lækage. Altså er der, sammenlignet med ikke at bruge Diveen, ingen sammenhæng mellem brug af str. Small og mindre lækage. Derimod er der i gennemsnit 23% mindre lækage ved brug af medium.

Diveen er let at anvende og har få gener. 6 patienter er tilfredse og vil anbefale Diveen til andre.

 

 

Stamceller og nedsynkning

stemcells

Af Marie Bønnelycke, Læge & Klinisk Assistent, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 22-23

Download hele artiklen

Baggrund
Nedsynkning/fremfald af skede, livmoder og/eller endetarm (genital prolaps) forekommer i varierende grad hos op mod halvdelen af alle kvinder over 50 år. Forekomsten afhænger af, hvilken definition man lægger til grund. Hyppigheden af tilstanden stiger med stigende alder. Genital prolaps kan medføre blære- og tarmsymptomer, mekaniske gener, seksuelle problemer og nedsat livskvalitet.

Genital prolaps skyldes ændringer af vævet i bækkenbundens muskel-, binde- og nervevæv. Den præcise årsag til genital prolaps kendes ikke, men fødsler, stigende alder og fedme indebærer en øget risiko.

Problemet med de kendte operationsmetoder af genital prolaps er, at der er en relativ høj risiko for tilbagefald. For at forbedre resultatet af operationen har man afprøvet forskellige operationsteknikker. Især i udlandet har man forsøgt med at indoperere forskellige typer net til forstærk- ning af vævet. Et net kan for eksempel bestå af polypropylen; et kunststof som kendes fra fremstilling af plasticposer.

Brugen af net er indført stort set uden at effektivitet og sikkerhed er blevet dokumenteret. Man anslår, at risikoen for komplikationer ved at indoperere net, udgør cirka 10 %. Komplikationerne omfatter eksempelvis manglende heling af operationssåret, sårdannelse, forøget arvævsdannelse medførende skrumpning af skeden og smerter.

Om stamceller og gendannelse af væv
Gendannelse af væv foregår livet igennem – for eksempel efter skader på vævet. Gendannelse af vævet sker blandt andet ud fra stamceller. Man forestiller sig, at gendannelse af væv hos kvinder efter store graviditets- og fødselsskader forbruger stamceller i et omfang, der medfører at aldersrelaterede forandringer slår tidligere igennem hos disse kvinder.

Stamceller inddeles i foster-stamceller og voksen- stamceller. Foster-stamceller kommer fra befrugtede æg og kan videreudvikles til de fleste typer væv. Voksen- stamceller findes i stort set alle typer væv i kroppen hos voksne, men har en mere begrænset kapacitet med hensyn til at danne nyt væv. Ved at bruge voksen-stamceller fra patienterne selv, kan man til gengæld undgå de etiske problemstillinger, der er forbundet med at bruge foster-stamceller.

Forskning indenfor stamceller til behandling af gynækologiske tilstande er næsten alene baseret på brug af voksen-stamceller fra muskler, fedt og knoglemarv.

Er stamceller fremtidens behandling af nedsynkning?
Ved operation for genital prolaps har man behov for at øge styrken i det opererede væv samt at bibeholde vævets elasticitet. Kirurgi alene indebærer – som omtalt – en relativt høj risiko for tilbagefald. Ved at indoperere et net øges styrken af vævet. Til gengæld forringes elasticiteten i et ofte uacceptabelt omfang. Stamceller kan måske udgøre et fordelagtigt alternativ. Brug af stamceller forventes af fremme helingen og kan formentligt danne et stærkere væv uden tilstedeværelse af et ‘fremmedlegeme’. Brug af stamceller fra patienterne selv forventes endvidere at nedsætte risikoen for komplikationer, idet kroppen ikke vil reagere med afstødning.

Mens stamceller har været undersøgt både på forsøgsdyr og på mennesker til behandling af urininkontinens, har kun ét studie foretaget på forsøgsdyr under- søgt stamceller til behandling af genital prolaps. Undersøgelsen viste, at muskel-stamceller kombineret med brugen af et biologisk nedbrydeligt materiale udvundet fra dyr, stimulerede helingen af skader i skeden. På Herlev arbejder vi med at kombinere muskel-stamceller med et kunstigt fremstillet biologisk nedbrydeligt materiale for at mindske pris og risiko ved materialet i sig selv.

Et betydeligt arbejde venter, før stamceller eventuelt kan indføres som rutinemetode til behandling af genital prolaps. De første skridt er taget, og de ser lovende ud.

Om forfatteren

MarieBonnelykke

Marie Bønnelycke
Cand.med. i 2004 med autorisation som læge i 2005.
Introduktionsstilling på gynækologisk/obstetrisk afdeling, Herlev Hospital, i 2005-2006.
Aktuelt ph.d.-studerende på gynækologisk/obstetrisk afdeling, Herlev Hospital (tidligere Glostrup).

Publikationer:
Boennelycke M et al.: Tissue response to a new type of biomaterial implanted subcutaneously in rats. Int Urogyn J 2010, In press.
Boennelycke M et al.: Leptotrichia amnionii found in septic abortion in Denmark. Scand J Infect Dis, 2007; 39: 382-383.
Larsen M, Colmorn L, Bønnelycke M et al.: Retinal Artery and Vein Diameters during Pregnancy in Diabetic Women. Invest Ophtalmol Vis Sci, 2005; 46: 709-713.
1 manuskript under udarbejdelse.

Stamceller og urininkontinens

18457509-21679082-thumbnail

Af Søren Gräs, Overlæge, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Urogynækologisk Sektion, Herlev Sygehus
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 7

Download hele artiklen

Regenerativ cellebaseret terapi er et nyt medicinsk behandlingsprincip, hvor man udnytter kroppens naturlige evner til at reparere og vedligeholde væv og organer. Reparationsprocesser foregår livet igennem ved hjælp af særlige celler med evne til selvfornyelse og vækst, de såkaldte voksen stamceller. Voksen stamceller anvendes i dag rutinemæssigt til behandling af visse blod- og ledsygdomme, men mulighederne er næsten uendelige. Forskning indenfor området er derfor intens; også hvad angår behandlingen af urininkontinens.

Stressinkontinens (anstrengelsesinkontinens)
Anstrengelsesinkontinens skyldes forandringer i urinrørets og bækkenbundens muskel-, binde- og nervevæv. Forandringerne, som opstår under fødsler, operationer eller skader og forværres med stigende alder, kan medføre nedsat lukkefunktion af urinrøret. Er lukkefunktionen nedsat, kan det være sværere for patienten at holde selv små mængder urin tilbage i blæren, og patienterne kan opleve at blive urininkontinente.

Erfaringer med skeletmuskelvæv
Flere internationale forskningsgrupper har anvendt stamceller i et forsøg på at reparere de omtalte forandringer. De fleste undersøgelser er foretaget på forsøgsdyr, men der foreligger også resultater af studier foretaget på mennesker. Patientens egne voksen stamceller fra bindevæv, bruskvæv, fedtvæv eller knoglemarv har været anvendt, men den største erfaring er gjort med voksen stamceller fra skeletmuskelvæv. Skeletmuskelceller står for den normale vækst af musklerne i børnealderen. Hos voksne personer er de normalt ophørt med at fungere, men opstår en skade på muskelvævet, begynder de at dele sig. Når antallet bliver tilstrækkeligt stort, smelter cellerne sammen til muskelfibre. Samtidigt dannes nye blodkar og nerver.

Det er relativt let at identificere voksen stamceller i en lille vævsprøve fra en muskelcelle. Ved at dyrke stamcellerne dannes efter nogle uger et stort antal umodne muskelceller. I dyreforsøg har man vist, at indsprøjtning omkring urinrøret af umodne muskelceller har en gavnlig virkning mht. at afhjælpe urininkontinens.

Effekten opstår tilsyneladende ved, at nye muskel- og nervefibre dannes i den ydre lukkemuskel på urinrøret.

I overensstemmelse med de mange dyreforsøg har indsprøjtning af umodne muskelceller alene eller i kombination med umodne bindevævsceller en afhjælpende effekt hos patienter med urininkontinens udløst ved anstrengelse. Resultaterne efter 1 år er sammenlignelige med resultatet af TVT slyngeoperationen, som i dag er standardbehandlingen ved operation for urininkontinens. Langtidseffekten kender vi endnu ikke, men 5-års resultater tyder på, at effekten holder sig. Alle hidtidigt udførte undersøgelser viser, at behandlingen er forbundet med få og ubetydelige komplikationer.

Omkostningerne er betragtelige
Fordi de foreløbige resultater er så positive, kan det måske overraske, at behandlingen ikke har vundet større udbredelse? At bruge og ikke mindst dyrke væv fra mennesker indebærer imidlertid potentielt alvorlige sundhedsrisici. Der forligger omfattende krav hvad angår de tekniske procedurer fra Lægemiddelstyrelsen og senest også fra EU. Og man må forvente yderligere lovgivningsmæssige stramninger indenfor de kommende år. Omkostningerne til behandling af urininkontinens med stamceller er derfor betragtelige sammenlignet med standardbehandlingen.

Som konsekvens er man begyndt at undersøge effekten af ikke-dyrkede stamceller. Dyreforsøg har vist, at ikke-dyrkede stamceller virker lige så godt eller måske bedre end dyrkede celler ved reparation af ødelagt muskelvæv. Endnu forligger der ikke resultater af undersøgelser på patienter.

Patientundersøgelse på Herlev Sygehus
På Herlev Sygehus gynækologiske afdeling har vi udviklet en metode til at indsprøjte ikke-dyrkede stamceller. Udtagning af en vævsprøve fra en muskel, klargøring og indsprøjtning af materialet omkring urinrøret kan med denne metode foretages i samme seance på patienten. For at undersøge sikkerhed og effekt ved denne metode, startede vi foråret 2010 en undersøgelse på patienter med anstrengelsesudløst urininkontinens. Meningen er at patienterne følges i 1 år. Vi forventer at have de første resultater i starten af 2012.

Sundhedsfremme i folkeskolen

2teengirls

Af Stina Stigsgaard, fysioterapeut, Køge Sygehus og Oline Sohrbeck-Nøhr, fysioterapeut, Bistrup Fysioterapi Allerød Fysioterapi
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 20-21

Download hele artiklen

Flere end 50.000 børn og unge lider af inkontinens – men gennem faglig undervisning af eleverne i skolen, er det let at åbne op for dialogen om inkontinens, som et ellers kulturelt tabu.

Inkontinens er i dag et ubemærket stigende problem blandt børn og unge. I denne artikel vil vi præsentere vores bachelorprojekt, som resulterede i et konkret bud på, hvordan man i folkeskolen kan imødekomme dette problem og skabe øget viden på området – både for unge, deres forældre og de fagpersoner som omgiver dem i hverdagen.

Nysgerrigheden for denne målgruppe blev vakt på baggrund af flere videnskabelige artikler om urininkontinensproblemer blandt unge piger/kvinder. Artiklerne beskriver en forekomst af urininkontinens på 15-55% blandt kvinder i alderen 15-39. I 2007 blev der blandt andet i Fyns Amt gennemført en tværsnitsundersøgelse blandt 201 piger i alderen 15-17 år. Denne undersøgelse viste, at 38% af pigerne havde symptomer på urininkontinens, og at kun 26% af alle pigerne havde viden om emnet. Disse tal overraskede os, da de hyppigste og mest kendte risikofaktorer til udvikling af urininkontinens er graviditet, fødsel samt aldring.

15-årige piger ved meget lidt om deres anatomi
Gennem vores bachelorprojekt udarbejdede vi et dialogbaseret undervisningsmateriale af en times varighed. Dette undervisningsmateriale afprøvede vi på 9. klasses piger i en folkeskole og evaluerede efterfølgende undervisningen via gruppeinterview.

I undervisningens introduktion blev pigerne stillet spørgsmål om deres eksisterende viden om bækkenbunden – eksempelvis spurgte vi ind til, hvad bækkenbunden er, hvor den sidder, hvad man bruger den til, og hvorfor den er relevant at vide noget om. Det viste sig, at de havde svært ved at svare på vores spørgsmål, men flere kendte til bedsteforældre, som tissede i bukserne.

Efter introduktionsspørgsmålene bestod undervisningen af en power point præsentation med billeder og beskrivelser af bækkenbunden, blæren, toiletvaner og inkontinens, fysiske modeller og plancher af kvindens underliv, samt introduktion til og udførelse af knibeøvelser undervejs i oplægget. Vi sluttede af med at udlevere en pjece om bækkenbunden, og bad pigerne om de næste 14 dage, inden vi kom igen for at interviewe dem, at rette opmærksomhed mod deres bækkenbund, knibefunktion og toiletvaner.

Til at begynde med i undervisningen var pigerne lidt forlegne og fnisende, men hurtigt blev de grebet af vores umiddelbare og naturlige måde at omtale bækkenbunden på. Det gjorde dem fortrolige med at deltage aktivt i undervisningen i form af spørgsmål til underviser og dialog med hinanden.

God undervisning fremmer forståelsen
Pigerne synes, ved efterfølgende interview, at undervisningen havde været interessant og kunne sagtnes se relevansen af denne undervisning for piger i deres alder. De var nysgerrige, fordi bækkenbunden repræsenterer et intimt og seksuelt område på kroppen, som de ikke tidligere havde talt med nogle voksne om. Deres interesse er naturlig på baggrund af den kropslige udvikling, der sker i puberteten, og flere i denne aldersgruppe har haft deres seksuelle debut.

Suppler undervisningen med forebyggende kropsbevidsthed
I medierne er der fokus på sundhedsfremmende tiltag i folkeskolerne – herunder sunde madpakkeordninger, integrering af fysisk aktivitet, renovering af skolernes toiletter samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Dette er yderligere et konkret bud på et sundhedsfremmende tiltag i folkeskolerne, som vi synes er relevant. Gennem en times undervisning kan man give unge piger oplysning omkring bækkenbunden og inkontinens samt dennes betydning for kvinders livsudfoldelse, og herved åbne op for dialogen om inkontinens som et ellers kulturelt opfattet tabu.

Kildemateriale

  • 1. Bø K, Borgen JS. Prevalence of stress and urge urinary incontinence in elite athletes and controls. Med Sci Sports Exerc 2 001;33(11):1797-1802.
  • 2. Thyssen HH, Clevin L, Olesen S, Lose G. Urinary incontinence in elite female athletes and dancers. Int Urogynecol J 2002;13:15-7.
  • 3. Geirsson G, Hansen B, Hermansdóttir K. Prevalence of urinary incontinence among young female college students. Læknablaóió2003;89:305-9.
  • 4. Jacobsen TS, Gardarsdóttir GÁ, Ribe IAG. Prævalensen af inkontinens blandt 10. klasses piger på Fyn: en tværsnitsundersøgelse om inkontinens set i forhold til fysisk aktivitet og BMI. [online]. 2007 [citeret 29.sep 2008]
  • 5. Sundhedsstyrelsen. Udviklingen i 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. [online]. 2006 [citeret 12. dec. 2008]

Tomater mod prostatakræft

tomato

Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft
September 2013
Kilde: The Telegraph 2012 www.telegraph.co.uk, Journal of the National Cancer Institute, sundhedsguiden.dk

Lycopen, der er et rødt farvestof, som findes i blandt andet tomater, har i laboratorieforsøg vist sig at bremse væksten af – og endda dræbe – prostatacancerceller. Resultatet bekræftes af andre lignende undersøgelser, der tidligere er foretaget omkring Lycopen.

Lycopen forhindre kræft i at sprede sig
Dr. Mridula Chopra og kollegaer ved University of Portsmouth har testet effekten af Lycopen (et rødt farvestof/et carotenoid) på den mekanisme, som kræftceller benytter i en sund blodforsyning for at vokse og sprede sig. Forskerne fandt ud af, at Lycopen er i stand til at ødelægge cancercellernes evne til at lave den forbindelse, der er nødvendigt for at binde sig til en sund blodforsyning.

Forsker opfordrer til test på mennesker
Der er foreløbig kun lavet laboratorieforsøg (2012). Forskerne fra University of Portsmouth afdeling – School of Pharmacy og Biomedicinsk Institut – opfordrer til, at man tester, om den samme reaktion også kan opstå i den menneskelige krop.

Dr. Mridula Chopa udtaler til The Telegraph følgende: ’Vi har testet i laboratoriet, men vi ved endnu ikke, om den samme reaktion vil ske i menneskekroppen’. Og han fortsætter: ’Denne enkle, kemiske reaktion, som vi har testet, er opnået med koncentrationer af Lycopen, der i praksis nemt kan opnås ved at spise forarbejdede tomater’.

Tomatsovs er en Lycopen-bombe
Lycopen er til stede i alle røde frugter og grøntsager, men koncentrationen er højest i tomater. Lycopen bliver lettere tilgængeligt og biologisk aktivt, når det kommer fra forarbejdede tomater tilsat en lille smule madolie.

Lycopens gavnlige virkning er testet i flere forsøg og har vist gode resultater – specielt på prostatakræft. Lycopen er et antioxidant, der beskytter prostatacellerne mod den skadelige iltning, der sættes i forbindelse med kræftudviklingen.

Urethral Tryk Reflektometri – en ny metode til undersøgelse af urinrøret

NielsKlarskov

Af Niels Klarskov, Læge, Gyn.-/Obs.-Afdeling Herlev Sygehus
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 24

Download hele artiklen

Urethral Tryk Reflektometri (UTR) er en ny metode til undersøgelse af urinrøret. UTR er udviklet på gynækologisk afdeling på Glostrup Hospital, hvor den første undersøgelse blev foretaget i 2003. Udstyret bruger en teknik betegnet akustisk reflektometri til at måle tværsnitsarealer i urinrøret.

I 50’erne og 60’erne blev akustisk reflektometri udviklet til at finde olie i undergrunden. Man sprængte en ladning dynamit og kunne på baggrund af de efterfølgende refleksioner fra undergrunden finde områder med olie. Senere har teknikken været brugt til efterforskning af bl.a. huler, stemning af musikinstrumenter og til måling af tværsnitsarealer i næse- og svælgrummet.

Ved UTR-undersøgelsen lægges en lille tynd plastikpose ind i urinrøret. Mens en pumpe langsomt øger trykket, måles tværsnitsarealet af posen. På den måde kan man med metoden præcist måle det tryk, det kræver at åbne urinrøret. Derudover kan metoden anvendes til at måle elasticiteten af urinrørsvæggen og herved give indryk af, om der fx er arvæv tilstede i urinrøret. Målingen kan udføres med kvinden liggende og stående, samt når hun er afslappet og under knib og host. Ifølge de undersøgte kvinder er ubehaget ved undersøgelsen mindre end ved en almindelig gynækologisk undersøgelse.

Undersøgelser har vist, at UTR målingen er meget pålidelig. Et studie, som sammenlignede stressinkontinente kvinder og kontinente kvinder viste, at der skal et mindre tryk til at åbne urinrøret hos de inkontinente, samt at kvinder med inkontinens har mindre elastisk modstand i urinrøret. Undersøgelser har vist stor forskel på måleresultaterne hos forskellige kvinder med anstrengelsesinkontinens. Mens nogle kvinder har et eftergiveligt (‘slapt’) urinrør, har andre kvinder et stift og mere ueftergiveligt urinrør. Dette fund kan få stor betydning i behandling af den enkelte kvinde med urininkontinens.

I dag bruges UTR-målingen til at undersøge medicin med virkning på urinrøret. I forskningsprojekter bruges metoden til at øge indsigten i samspillet mellem blæren og urinrøret samt til at vurdere hvilke kvinder, der er egnede til forskellige inkontinensoperationer.

Metoden har desuden vist sig lovende til måling i det mandlige urinrør samt i endetarmen ved afføringsinkontinens.

, , , , ,

Urininkontinens og arbejdsrelateret livskvalitet

Af Lærke Cecilie Jensen, 5. maj 2023 (Artikel til medlemsbrevet juni 2023)

I 2019 fik Kontinensforeningen satspuljemidler fra Sundhedsministeriet til at lave en spørgeskemaundersøgelse omkring, hvordan urininkontinens påvirker arbejdslivet. I den forbindelse blev jeg ansat som lægefaglig projektleder til at udarbejde og gennemføre undersøgelsen. Desværre betød Corona, at vi blev noget forsinkede i vores arbejde, men nu er vi blevet færdige.

Påvirker urininkontinens sygefravær og pensionsplaner? Medfører det begrænsninger i udførelsen af daglige arbejdsopgaver? Er urininkontinens skyld i udfordringer eller bekymringer i arbejdslivet?

Det har vi undersøgt i løbet af 2020 og 2021 ved hjælp af en national spørgeskemaundersøgelse. Et valideret spørgeskema blev sendt ud til kommunalt ansatte spredt rundt i Danmark. Vi har analyseret 3.181 besvarelser og ud af disse oplevede hele 26,4% urininkontinens.

Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere at:

  • Urininkontinens påvirker den arbejdsrelaterede livskvalitet i form af daglige bekymringer om uheld, lugt og toiletadgang.
  • Urininkontinens giver anledning til reduceret væskeindtag og forstyrret nattesøvn.
  • Urininkontinens kan udgøre en begrænsning i udførelsen af særligt fysisk krævende arbejdsopgaver.
  • Urininkontinens kan hos en lille andel medføre ekstra sygedage og ændrede pensionsplaner.
  • Urininkontinens kan give anledning til bekymringer og at sociale aktiviteter/kursusdage på arbejdspladsen undgås, hvis det involverer fysisk aktivitet og/eller manglende adgang til toiletter.
  • Urininkontinens er fortsat en tabuiseret lidelse, der giver anledning til skam og isolering.
  • Der er fortsat megen uvidenhed om urininkontinens og de behandlingsmuligheder, der eksisterer.

Vores undersøgelse understreger således, at urininkontinens er en meget hyppig lidelse – også blandt mennesker i den arbejdsdygtige alder – og at urininkontinens kan have stor indflydelse på arbejdslivet.

Vi har, på baggrund af undersøgelsen, formuleret følgende fire forslag til overordnede indsatsområder til sundhedsmyndighederne:

1) Forebyggende indsats med information om drikke- og toiletvaner, væskeindtag og bækkenbundstræning.

2) Tidlig opsporing med særligt fokus på den yngre generation, så forebyggelse kan sættes ind så tidligt som muligt.

3) Informations- og oplysningsarbejde i det offentlige rum for at bryde tabuet.

4) Sikring af let adgang til toiletter på arbejdspladser og i det offentlige rum, da det er er vigtigt for alle borgere og har stor betydning for urininkontinente borgeres livskvalitet.

 

Du kan læse hele rapporten her: 

Rapport Urininkontinens og arbejdsrelateret livskvalitet

, ,

VIDENSDELING MELLEM SYGEHUS OG ALMEN PRAKSIS

Af Kirsten Kaysen. kontinenssygeplejerske, SD

Jeg arbejder som kontinenssygeplejerske i Kvindesygdomme Ambulatorium, Kolding Sygehus. Vi varetager udredning og behandling til kvinder henvist med urininkontinens og andre vandladningsproblemer. Ligeledes diagnostik og behandling af genitalprolaps og fødselsskader.

I efterår 2019 gjorde Sygehus Lillebælt via et idékatalog det nemmere at bruge § 2-aftalen til efteruddannelsen på sygehuset. Det giver bl.a. konsultationssygeplejersker og alment praktiserende læger mulighed for ophold på en eller flere sygehusafdelinger op til fem dage årligt.

I ambulatoriet har vi haft besøg af otte konsultationssygeplejersker. Vi har planlagt at have besøg af én konsultationssygeplejerske ad gangen tirsdage kl. 8-15. Vedkommende følges med en kontinenssygeplejerske med selvstændige konsultationer og deltager i den tværfaglige kliniske konference om patienter, inden sygeplejeprogrammet begynder.

Kontinenssygeplejersken har også gruppekonsultationer, hvor 6-7 patienter henvist med urininkontinens informeres om inkontinens, udredning og behandlingsmuligheder ud fra Minimal Care-princippet. Her vil konsultationssygeplejersken få indblik i udredning med væske/vandladningsskema samt tiltag, der ikke indbefatter medicin og operation. I løbet af dagen vil der være faglig sparring og drøftelse af egne cases fra almen praksis.

Dagen giver konsultationssygeplejersken øgede kompetencer ift. patienter med inkontinens og nedsynkning af underlivet. Samt viden om, hvilke patienter der uproblematisk kan håndteres i almen praksis med basal udredning og hvilke patienter, der kan hjælpes på sygehuset.

Jeg vil hermed gerne inspirere andre tilsvarende afdelinger til at kopiere denne model for vidensdeling.