Advarsel – kosttilskud, der skader

bioveawarningMONTAGE

I K-Nyt 2 fra 2014 var temaet ’Alternativ og traditionel behandling af inkontinens’. Blandt andet bragte bladet en dybdeborende artikel af læge, ph.d. studerende Margrethe Foss Hansen om Saw Palmetto, som lover ’guld og grønne skove’ med henblik på vandladningsproblemer. Sundhedsstyrelsen politianmeldte allerede tilbage i 2011 virksomhedens salg af Saw Palmetto, men desværre kan man på nettet stadig finde annoncering for produktet.

Og forleden faldt jeg så over en artikel i MetroXpres, med overskriften ‘Advarsel: Dette kosttilskud får dig til at tisse i bukserne‘.

Artiklen gav en grundig beskrivelse af kosttilskuddet ’brainSpeed Memory’, som indeholder stoffet Huperzin A, der kan give akutte muskelrystelser og inkontinens. Fødevarestyrelsen advarer mod at købe produkter fra firmaets danske hjemmeside biovea, da det er forbundet med helbredsmæssige risici at købe kosttilskud herfra. Hjemmesiden tilbyder altså produkter, der indeholder sundhedsskadelige stoffer og ingredienser, som potentielt kan skade lever, nyrer og centralnervesystemet samt påvirke blodkar og blodtryk negativt.

Der er også i artiklen et notat om, at Fødevarestyrelsen ikke kan stille noget op overfor salget af produktet, da hjemmesiden oprindelig er fransk og derfor uden for dansk lovgivning.

Konklusionen er derfor – køb ikke disse produkter over nettet lige meget hvad annoncerne lover – tal altid først med din læge, hvis du har inkontinensproblemer.

Skoletoiletter – der er stadig langt til målet

skoletoilet

Vi nærmer os et folketingsvalg – og lur mig om ikke skoletoiletterne igen, igen vil blive trukket op af hatten hos politikerne. Igennem utallige år, har både lokalpolitikere og politikerne på Christiansborg op til valgene haft skolernes fysiske arbejdsmiljø – hvorunder toiletterne er en uundværlig del – på programmet. Men der er desværre stadig meget langt til målet, hvor børn har adgang til rengjorte toiletter i de mange timer, som de tilbringer i skolen og SFO’en.

I Danmark er der omkring 50.000 inkontinente børn. Omgivelserne forventer, at 5-6-årige børn selvstændigt kan klare toiletbesøg, samt at de har styr på deres blære og tarm, når de starter i skolen.

Krav på råd og vejledning
Men sådan ser virkeligheden ikke ud for de to inkontinente elever i hver af de små klasser. Disse børn og deres forældre har krav på at få råd og vejledning om, hvor der er hjælp at hente. Inkontinens går ikke bare over af sig selv. Barnet skal udredes, der skal stilles en diagnose og startes behandling, hvad enten det drejer sig om urin- eller afføringsproblemer. Og udredningen og behandlingen skal helst startes op, inden barnet skal i skole.

Inkontinens fylder hver eneste dag meget hos barnet og familien. I skolen kan det få uheldige sociale følger i form af mobning eller koncentrationsbesvær. Fysisk kan ubehandlet inkontinens i værste fald blive kronisk.

De voksnes ansvar
Det er de voksnes ansvar, at barnet bliver henvist til undersøgelse og behandling hos sundhedspersoner, der er uddannet til at udrede inkontinente børn.

Forældre, børnehaver, skoler, SFO’er samt sundhedsplejersker kan gennem Kontinensforeningen få informationer om børneinkontinens – start med at læse om udredning og se undervisningsfilmene på foreningens hjemmeside.

Som medlem får man login til medlemsområdet, der rummer en database med fagartikler, interviews med børn og forældre, pjecen ‘Børn og inkontinens’, medlemsbladet K-Nyt samt brevkassen.

Hjælp de inkontinente børn, så de kan komme videre og få en god hverdag uden at skulle bekymre sig om inkontinensproblemer.

Hvornår ved man, om man er udredt?

confusedelderly

Forleden ringede en 62-årig kvinde til foreningen. Samtalen startede yderst forsigtigt med et spørgsmål om, hvor længe man skulle gå og ‘smådryppe’, inden man kunne få økonomisk støtte til en ble.

Som altid spurgte jeg ind til, hvor længe hun havde haft gener samt, om hun havde været gennem en udredning hos sin læge.

Disse enkle spørgsmål lukkede bogstaveligt op for ‘posen’. Det viste sig nemlig, at kvinden ikke havde været hos sin læge men var gået direkte til en gynækolog for flere år siden. Hun kunne ikke rigtig huske, hvad undersøgelsen her havde vist, men troede nok, at gynækologen måske ville anbefale en operation.

Og undervejs i samtalen kom det også frem, at hun havde massive afføringsproblemer – og havde svært ved at holde på luft, når hun bevægede sig – og egentlig var det heller ikke kun smådrypperi, men meget generende urininkontinens, som var svær at skjule.

Billedet var nu et helt andet, for hendes inkontinens påvirkede i den grad hendes hverdag negativt. Hun fortalte, at hun havde to børnebørn, som hun gerne ville passe. Men det var meget svært for hende, alene på grund af inkontinensproblemerne, som hun helst ikke ville tale med familien om.

Hun blev ved med at komme tilbage til, at hun var bange for at blive opereret – “for det var vel den eneste udvej”.

Jeg fortalte hende, at det var nødvendigt, at hun kontaktede sin læge og fortalte om sine massive gener – og at hun herefter fik en grundig udredning, som ville kunne give en forklaring på årsagen til urin-, afførings- og luftproblematikkerne. Hun skulle også være forberedt på at blive henvist til en specialafdeling, og at det ikke behøvede at betyde, at hun skulle opereres, da ikke alle diagnoser nødvendigvis førte til operation.

Denne kvinde manglede først og fremmest viden om, at hendes læge kunne hjælpe hende – og at der var mange forskellige behandlingsmuligheder. Det ved hun nu, og samtalen sluttede da heldigvis også med, at hun hurtigst muligt ville kontakte sin læge og bede om en tilbundsgående udredning.

Når inkontinens sidder mellem ørene

betweentheears

For nogle år siden var jeg inviteret til et undervisningsseminar for kontinenssygeplejersker. I pausen faldt jeg i snak med en af deltagerne, som kendte flere af Kontinensforeningens tidligere bestyrelsesmedlemmer.

Nu taler de fleste, der arbejder med inkontinensspecialet, i sagens natur meget åbent omkring både urin- og afføringsproblematikker. Men det viste sig, at trods det, at denne sygeplejerske havde mange års erfaring med samtaler, udredning og behandling af både mænd og kvinder med inkontinens, betroede hun mig, at da hun selv blev ramt af inkontinens, mærkede hun tabuet på egen krop.

Hun var naturligvis selv i stand til at stille diagnosen, men faktisk gik hun og døjede med stressinkontinens i to år, inden det påvirkede hendes arbejde så meget, at hun – som hun udtrykte det “bed hovedet af al skam og bankede på gynækologens dør” – og med et stort smil fortalte hun også, at hendes kollega tog hele situationen med faglig, ophøjet ro. Hun havde allerede udfyldt sit væske-vandladnings-skema til den første konsultation, så udredningen gik hurtigt, og hun gennemgik herefter en lille ambulant operation – alt sammen efter bogen og med et fint resultat, for hun havde nemlig været tør lige siden.

Bagefter havde hun været så lettet, at hun fortalte sin familien og hele afdelingen, at det alene var tabuet, der havde blokeret vejen til behandling i alt for lang tid, hvorefter hun frit fra leveren konstaterede, at hendes inkontinens havde “siddet mellem ørene”.

De inkontinente er altid i centrum

k-incenter

Alle inkontinente har krav på at blive taget alvorligt, vejledt, udredt og behandlet – det er en menneskeret.

Når Kontinensforeningen indleder et samarbejde, er det vigtigt at have indsigt i og gensidig respekt for, hvad samarbejdspartneren og vi selv står for, og hele tiden holde fokus på, at det er de inkontinente, der er i centrum.

Kontinensforeningen har altid haft samarbejde med mange forskellige instanser – både danske og internationale.

Desuden er foreningens formål – at bryde tabuet og informere om udredning og behandling – et af hovedparametrene, hvad enten samarbejdet er med et firma, en politiker, pressen eller behandlere i sundhedssektoren.

Der er ofte opsat forskellige dagsordener i de indledende møder omkring fx en sponsoraftale. Men fælles for begge parter er, at projektet og støtten skal centreres mod det, der kan give de inkontinente den bedste hjælp.

Som oftest lykkes det med udgangspunkt i både Kontinensforeningens og samarbejdspartnernes etiske regelsæt at få forhandlet aftalerne på plads.

Der er altid plads til flere
Vi ønsker at byde mange flere velkommen til ‘forhandlingsbordet’, for kun med støtte fra alle interessenter kan foreningen fortsætte med at udbrede viden om den brede vifte af behandlingsmuligheder, der findes til de flere end 400.000 inkontinente børn og voksne i Danmark.

Gi’ personalet adgang til medlemsområdet

cloud-computing-626252_1920

Først på året får foreningen altid mange henvendelser om adresseændringer, sammenlægninger af afdelinger eller lukning af plejehjem fra de professionelle klinik-/institutionsmedlemmer.

Ændringerne er nødvendige for at K-Nyt kan udsendes til de rigtige adresser og vores kontaktpersoner.

I sidste uge ringede en afdelingsleder og fortalte, at to af de afdelinger, der udredte og behandlede inkontinenspatienter, var blevet sammenlagt og havde flyttet adresse. Vi fik en snak om, hvordan de praktisk kunne afvikle de to klinikmedlemskaber og få tegnet ét, der kunne fungere, så alle ansatte får glæde af det.

Afdelingslederen fortalte, at hun først ville spørge personalet, om de brugte log ind til medlemsområdet, for det mente hun ikke, de havde brug for. De var derimod meget glade for artiklerne i K-Nyt, som de fik tilsendt som tryksag.

Mens vi talte, undersøgte jeg, hvordan afdelingernes nuværende klinikmedlemskab fungerede, og kunne fortælle, at der slet ikke indgik log ind til personalet – der var derfor naturligvis ingen grund til at sætte en sådan undersøgelse i gang.

Siden 2013 har afdelinger og klinikker kunnet nytegne eller opdatere medlemskabet med log ind-pakker, således at alle ansatte kan få log ind til at kunne finde alt i Danmarks største artikeldatabase om inkontinens, alle foreningens informationspjecer samt mange udgaver af K-Nyt.

Heldigvis benytter mange denne mulighed – og lige så mange melder tilbage, at de har stor glæde af specielt de faglige artikler, som de bruger i deres daglige arbejde eller i undervisningssammenhæng.

Så til alle jer professionelle inkontinensbehandlere – kig på klinikkens medlemskab. Med log ind får I meget mere ud af jeres medlemskab – og får samtidigt også stadig tilsendt K-Nyt.

8 år – nu holder jeg det ikke ud mere

cellphonelady

Lige før jul ringede en ældre dame til foreningen. Hun var ked af det, fordi hun nu ikke kunne holde sin inkontines ud længere, og så bad hun om at tale med professoren. Forsigtigt fortalte jeg hende, at hun havde ringet til en patientforening – om ikke hun var kommet til at ringe forkert.

Men telefonnummeret var korrekt, så jeg spurgte, hvor hun havde fået nummeret fra. Det viste sig, at hun sad med et medlemsblad fra 1999. Og nu ville hun gerne tale med professor Gunnar Lose, som havde skrevet i bladet, at man kunne blive helbredt for inkontinens.

Jeg måtte så fortælle hende, at professor Gunnar Lose var foreningens daværende præsident, og at han ikke var at træffe her på kontoret, men at han arbejdede på Herlev Hospital.

Jeg fortalte også, at for at kunne blive henvist til speciallæge skulle hun først være undersøgt og udredt hos sin egen læge. Det var tydeligt, at det ikke var den forklaring, som hun søgte. For hun mente, at hun da bare kunne blive henvist via telefonen, for hun havde ikke lyst til at blive undersøgt eller tale med sin egen læge om inkontinens.

Men sådan fungerer systemet ikke. Det er ens egen læge, der i første omgang er ansvarlig for udredningen, diagnosticeringen og behandlingen. Og man er som inkontinent patient også ansvarlig for at samarbejde med sin læge og udfylde et 3-dages væske-vandladnings-skema (VVS), som er en del af udredningen og et af de vigtigste redskaber, som giver lægen en indikation om, hvilken type inkontinens man har. Lægen foretager også en fysisk undersøgelse for at se, om fx knibefunktionen er i orden samt undersøger urinen.

Damen lyttede og heldigvis sluttede vores samtale med, at hun fik mod på at kontakte sin læge.

Hun meldte sig oven i købet også ind i foreningen, da hun gerne ville have flere informationer, så hun bedre kunne tale med sin læge undervejs i udredningsforløbet.

Jeg håber meget, at hun hurtigt bliver udredt og kommer i behandling for den inkontinens, som hun har skjult og døjet med i over 8 år.

Hvad gør man, når lægen ikke vil udrede for inkontinens?

Forleden havde jeg en yngre kvinde i telefonen. Hun fortalte, at hun længe har haft problemer med, at hun lækkede urin – både om dagen og om natten. Hun var mildt sagt fortvivlet.

Mit første spørgsmål var som altid: ‘Hvad siger din læge’.

Det viste sig, at hun faktisk allerede havde været hos sin læge, men at hun nu søgte råd, fordi hun var bange for at gå ud, når hun blev inviteret til sociale begivenheder som middag, fest eller teatertur. For hun var afhængig af, at der var et toilet i nærheden, da hun gik på toilettet flere gange i timen.

Jeg spurgte ind til, hvilke undersøgelser hendes læge havde foretaget. Det viste sig, at hans eneste indsats var at skrive en henvisning til en gynækolog.

Hendes læge havde altså hverken givet hende et væske-vandladnings-skema (VVS) med hjem til udfyldelse, undersøgt en urinprøve eller foretaget en gynækologisk undersøgelse!

Hvad der stod i henvisningen til gynækologen vidste hun ikke, men det har næppe været en begrundet henvisning med et diagnoseforslag vedlagt det obligatoriske væske-vandladnings-skema (VVS).

Gynækologen fortalte hende da også, at henvisningen var ufuldstændig, hvorfor hun bogstaveligt talt blev sendt retur til sin egen læge, hvilket hun naturligvis blev meget ked af – og hun har nu nærmest opgivet systemet.

Hun føler, at hun som eneste og meget dyre løsning kun har bleerne. Samtidig står hun tilbage med stor mistillid til sin læge. Faktisk fortalte hun, at hun ikke havde lyst til at kontakte ham igen med sine inkontinensproblemer.

Desværre måtte jeg fortælle hende, at uden en grundig udredning gennem den praktiserende læge, kunne hun ikke få stillet den diagnose, der gør, at hun kan komme i korrekt behandling.

Der er i en sådan situation kun to ting, hun kan gøre – overvinde sig selv og forlange at blive udredt hos sin nuværende læge – hvilket jo er hans job – eller gennem borgerservice skifte til en anden praktiserende læge i kommunen.

Før et lægeskift er det en god idé at ringe og forhøre sig hos den kommende nye lægepraksis, om de tager udredning for inkontinensproblemer seriøst. Det burde ikke være nødvendigt, men det er langt fra første gang, Kontinensforeningen er blevet kontaktet af patienter, der ikke er blevet grundigt udredt med Minimal Care for deres inkontinensproblemer, når de – ofte efter flere år med inkontinensgener – henvender sig til deres læge.

Enhver dygtig praktiserende læge kan med Kontinensforeningens Udredningsservice hjælpe alle sine inkontinente patienter uden at skulle afsætte flere timer til de 2-3 konsultationer, der skal til for at opfylde kravet til Minimal Care – samt kravet til en fyldestgørende henvisning til en specialafdeling eller en gynækolog, hvis der findes tegn på nødvendigheden af dette under den fysiske undersøgelse.

Spørger din læge ind til blære- og tarmfunktion?

reflexes-148133_1280

Som inkontinent har du krav på at blive hørt og udredt. Det er vigtigt, at du kommer til læge og får stillet en korrekt diagnose. Kun på den måde kan du komme i gang med en behandling.

Virkeligheden ser dog for nogle patienter og læger anderledes ud. Det kan der være mange grunde til, men fakta er: Ingen udredning = ingen behandling.

Inkontinens er en stor gene i dagligdagen, og det er ikke godt nok blot at blive sendt hjem fra et lægebesøg med et 3-siders væske-vandladnings-skema (VVS) og besked om at knibe. Hos lægen skal der afsættes tid af til at forklare, hvordan udfylder man skemaet, og hvad informationerne egentlig skal bruges til. Der skal også gennemgås, hvordan man kniber korrekt – og undersøges, om der overhovedet er en knibefunktion.

Dette og meget andet om urin- og afføringsinkontinens giver Kontinensforeningens Udredningsservice til alle landets praktiserende læger og deres patienter svar på.

Fra din læges Udredningsservice får du svar på alle spørgsmål omkring inkontinens gennem 7 intensive undervisningsfilm – blandt andet hvordan du trin for trin udfylder dit væske-vandladnings-skema (VVS) – og hvorfor det er så vigtigt et redskab for din læge. Du får også gennemgået diagnoser og alle behandlingsmuligheder.

Undervisningen foregår hjemme hos dig selv. Din læge giver dig adgang til filmene enten gennem et login, eller låner dig en en filmmappe, hvis du ikke har adgang til en computer.

Resultatet efter hjemmeundervisningen er, at du nu har fået en målrettet information om både forebyggelse, behandlingsmuligheder – samt har udfyldt dit væske-vandladnings-skema (VVS) korrekt. Du har med andre ord en viden med i bagagen til den efterfølgende undersøgelse – gynækologisk undersøgelse for kvinder, prostataundersøgelse for mænd.

Din læge kan nu koble de fysiske undersøgelser med væske-vandladnings-skemaets resultater og dine egne informationer – og får nu det perfekte grundlag for at stille en korrekt diagnose og starte en behandling op.

Viser undersøgelsesresultaterne, at der er behov for en henvisning til en specialafdeling, sendes henvisning, diagnose og væske-vandladnings-skemaet videre til denne afdeling.

Kun en korrekt diagnose giver en korrekt behandling.

Den årlige anonyme donation

donationsbrev

Hvert år op til jul modtager foreningen et brev med en donation og en hilsen fra det anonyme legat ‘Emilie og Alfred Nielsens Minde’.

Vi er både taknemmelige og glade for støtten og håber, at administrator læser denne blog, hvor Kontinensforeningen sender en stor tak og ønsket om en glædelig jul.