Hvornår ved man, om man er udredt?
Forleden ringede en 62-årig kvinde til foreningen. Samtalen startede yderst forsigtigt med et spørgsmål om, hvor længe man skulle gå og ‘smådryppe’, inden man kunne få økonomisk støtte til en ble.
Som altid spurgte jeg ind til, hvor længe hun havde haft gener samt, om hun havde været gennem en udredning hos sin læge.
Disse enkle spørgsmål lukkede bogstaveligt op for ‘posen’. Det viste sig nemlig, at kvinden ikke havde været hos sin læge men var gået direkte til en gynækolog for flere år siden. Hun kunne ikke rigtig huske, hvad undersøgelsen her havde vist, men troede nok, at gynækologen måske ville anbefale en operation.
Og undervejs i samtalen kom det også frem, at hun havde massive afføringsproblemer – og havde svært ved at holde på luft, når hun bevægede sig – og egentlig var det heller ikke kun smådrypperi, men meget generende urininkontinens, som var svær at skjule.
Billedet var nu et helt andet, for hendes inkontinens påvirkede i den grad hendes hverdag negativt. Hun fortalte, at hun havde to børnebørn, som hun gerne ville passe. Men det var meget svært for hende, alene på grund af inkontinensproblemerne, som hun helst ikke ville tale med familien om.
Hun blev ved med at komme tilbage til, at hun var bange for at blive opereret – “for det var vel den eneste udvej”.
Jeg fortalte hende, at det var nødvendigt, at hun kontaktede sin læge og fortalte om sine massive gener – og at hun herefter fik en grundig udredning, som ville kunne give en forklaring på årsagen til urin-, afførings- og luftproblematikkerne. Hun skulle også være forberedt på at blive henvist til en specialafdeling, og at det ikke behøvede at betyde, at hun skulle opereres, da ikke alle diagnoser nødvendigvis førte til operation.
Denne kvinde manglede først og fremmest viden om, at hendes læge kunne hjælpe hende – og at der var mange forskellige behandlingsmuligheder. Det ved hun nu, og samtalen sluttede da heldigvis også med, at hun hurtigst muligt ville kontakte sin læge og bede om en tilbundsgående udredning.
