8 år – nu holder jeg det ikke ud mere

Lige før jul ringede en ældre dame til foreningen. Hun var ked af det, fordi hun nu ikke kunne holde sin inkontines ud længere, og så bad hun om at tale med professoren. Forsigtigt fortalte jeg hende, at hun havde ringet til en patientforening – om ikke hun var kommet til at ringe forkert.

Men telefonnummeret var korrekt, så jeg spurgte, hvor hun havde fået nummeret fra. Det viste sig, at hun sad med et medlemsblad fra 1999. Og nu ville hun gerne tale med professor Gunnar Lose, som havde skrevet i bladet, at man kunne blive helbredt for inkontinens.

Jeg måtte så fortælle hende, at professor Gunnar Lose var foreningens daværende præsident, og at han ikke var at træffe her på kontoret, men at han arbejdede på Herlev Hospital.

Jeg fortalte også, at for at kunne blive henvist til speciallæge skulle hun først være undersøgt og udredt hos sin egen læge. Det var tydeligt, at det ikke var den forklaring, som hun søgte. For hun mente, at hun da bare kunne blive henvist via telefonen, for hun havde ikke lyst til at blive undersøgt eller tale med sin egen læge om inkontinens.

Men sådan fungerer systemet ikke. Det er ens egen læge, der i første omgang er ansvarlig for udredningen, diagnosticeringen og behandlingen. Og man er som inkontinent patient også ansvarlig for at samarbejde med sin læge og udfylde et 3-dages væske-vandladnings-skema (VVS), som er en del af udredningen og et af de vigtigste redskaber, som giver lægen en indikation om, hvilken type inkontinens man har. Lægen foretager også en fysisk undersøgelse for at se, om fx knibefunktionen er i orden samt undersøger urinen.

Damen lyttede og heldigvis sluttede vores samtale med, at hun fik mod på at kontakte sin læge.

Hun meldte sig oven i købet også ind i foreningen, da hun gerne ville have flere informationer, så hun bedre kunne tale med sin læge undervejs i udredningsforløbet.

Jeg håber meget, at hun hurtigt bliver udredt og kommer i behandling for den inkontinens, som hun har skjult og døjet med i over 8 år.