coinpurse

Jeg får ofte forespørgsler om foreningen “ikke lige kan sende en kasse pjecer” til møder eller konferencer.

Det kan altid lade sig gøre, men arrangørerne skal huske at tage højde for informationsmaterialer, når de lægger deres budgetter – for de koster også.

Det ville være dejligt, hvis det var sådan, at vi kunne tilbyde alle tryksager uden beregning, men hverken den danske stat, sundhedsministeriet, regionerne, kommunerne, Post Danmark eller trykkerierne sponsorerer Kontinensforeningens tryksager – desværre!

Men medlemmer får rabatter
Det kan betale sig at være medlem af Kontinensforeningen, enten hvis man via sit arbejde bruger mange informationsmaterialer – eller hvis man som patient eller pårørende fx ønsker en målrettet temapakke.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at det kan betale sig at være medlem – og det inkluderer også klækkelige rabatter ved køb af tryksager.

toilet-1033443_1280

Det sker ikke sjældent, at både kvinder og mænd kontakter foreningen og starter med meget nøje at forklare, at de ikke er inkontinente, men at de alligevel har været inde på hjemmesiden.

Det er jo dejligt, at hjemmesiden også henvender sig til de kontinente. Det er nemlig meningen, at alle informationer – både dem udenfor og indenfor medlemsområdet – skal give stof til eftertanke og stof til samtale med pårørende og det daglige netværk. Vigtigt er det også at være godt forberedt, når et lægebesøg er eller bliver næste step.

Klikker du ind på ‘Find en klinik’ dukker alle de klinikker op, der har tegnet et medlemskab af foreningen.

Afsnittet ‘Om inkontinens’ fortæller indgående om inkontinensdiagnoser, hvordan udredning undersøgelsen hos lægen skal foregå for børn og voksne. Tillige er der en oversigt over behandlinger og sidst, men absolut ikke mindst, kan alle – både læger og patienter – gå ind og downloade et væske-vandladnings-skema (VVS).

Under ‘Film – børn og voksne’ kan du se 3 små spots om børn og 3 om voksne. Tillige er der en undervisningsfilm om børneinkontinens. Filmen er delt op i 3 hovedafsnit – natlig urininkontinens, dag-urininkontinens og afføringsinkontinens. I alle 3 afsnit medvirker foreningens medlemmer og deres børn og unge, en folkeskolelærer, der forklarer, hvordan skolen skal tage ansvar og hjælpe det enkelte barn – samt de specialister, der dagligt tager imod børnene på deres børneinkontinensafdelinger.

I medlemsområdet er der fri adgang til flere end 300 fagartikler, interviews og aktuelle indlæg om fx forskning. Derudover kan medlemmerne downloade og læse alle pjecer, bøger og aktuelle numre af medlemsbladet K-Nyt.

Endelig har foreningen også en Facebook-side, en Twitter-side og en LinkedIn-side – og tilbyder et gratis Nyhedsbrev.

Der er altså ingen “undskyldninger” for hverken patienter, pårørende eller behandlere for ikke at være informeret om inkontinens.

protesters

For omkring 10 år siden fik foreningens præsident, foreningens daværende formand og jeg en invitation fra et kommunikationsfirma, der (tilsyneladende) havde fundet opskriften på, hvordan tabuet om inkontinens kunne brydes. Se, det var jo ikke så dårligt, for det er netop det, foreningens vedtægters formålsparagraf går ud på.

Vi mødte derfor alle 3 velforberedte op på en fashionabel adresse i indre København og blev modtaget af et veloplagt team, hvor vi noterede os, at gennemsnitsalderen var omkring 25 år. Men ikke et ondt ord om de unge nyudklækkede cand. com.’er – så vi gik da også fra starten åbent ind i en dialog med grundlag i vores mange års erfaring omkring faglig formidling til patienter, pårørende og sundhedssektoren.

Da vi havde talt os godt varme og fremlagt historierne fra vores hverdag blandt patienter, pårørende og faglige kollegaer, fik vi beskeden om, at ‘viske tavlen ren og starte forfra’. Da det ofte kan være sundt at få andre vinkler på eget job, lyttede vi spændte og forventningsfulde.

Kommunikationsfirmaets ansatte havde helt sikkert brugt rigtig meget tid og mange af deres klients penge, før de var kommet frem til løsningen om, hvordan man bryder det tunge tabu om inkontinens.

Deres (“geniale” og eneste) løsning var – og hold nu fast kære læser – at bestyrelsen og jeg skulle lave en happening inde foran Christiansborg, hvor vi skulle stå og vifte med bind og bleer!!

Efter den udmelding vidste vi faktisk ikke, om vi skulle le eller græde – men vi valgte på en hurtig, diplomatisk, pæn men også meget bestemt måde at forklare, hvorfor vi ikke kunne arbejde sammen om den idé, hvorefter vi forlod mødet.

Forhåbentlig blev de unge, fremadstormende kommunikationsspecialister klogere. Vi blev i alt fald så kloge efter den oplevelse, at vi gik tilbage til foreningens kontor og udformede etiske regler for fremtidigt, eksternt samarbejde.

Konklusion
Når vi som patientforening indgår i et samarbejde med private firmaer, er det vigtigt at begge parter kender hinandens formål og etiske regler. Først da kan vi indlede et konstruktivt samarbejde med respekt for den dagsorden, der skal sætte behandling af inkontinente i centrum.

Efterskrift
Foreningen har siden det famøse møde haft samarbejde med andre særdeles dygtige og velforberedte kommunikationskonsulenter, der har haft en noget anden indgangsvinkel til, hvordan dialog med fagspecialister foregår.

exasperated woman

Forleden blev jeg ringet op af en dame, der fortalte, at naboens dreng havde tisset i sengen i mange år, men så havde forældrene haft ham til en alternativ behandler, og det havde hun hørt, havde hjulpet lige med det samme! Hun ville derfor gerne vide, hvorfor der ikke stod noget om det, i foreningens blade eller på hjemmesiden?

Det korte svar er, at Kontinensforeningens formål er at bryde tabuet om inkontinens ved at informere om forebyggelse, udredning, diagnoser og behandling af inkontinens hos børn og voksne. Det er generalforsamlingen – foreningens øverste myndighed – der sammen med bestyrelsen har vedtaget, at foreningen skal have en faglig profil baseret på evidensbaseret forskning. Og det er det grundlag, hele foreningens arbejde hviler på.

Vi er altid åbne overfor at modtage informationer om ny forskning og nye behandlinger, men det er ikke nok, at oplysningerne går på, at det er noget “man” siger, eller “man” hører, for så ryger foreningens troværdighed.

girlflowers

Det er medlemmerne, der er grundlaget for foreningens fortsatte eksistens. Kontingentet er den bedste måde at sige tak på.

Henvendelser som disse – er hele arbejdet værd:

Kære Kontinensforening

Vores søn er nu tør om natten. Fantastisk! 1000 tak for gode råd via jeres blade og børnetemapakken m.v. Vi vil gerne fortsat støtte op om foreningen, men I behøver ikke sende medlemsbladet K-Nyt til os længere. Mange glade hilsener fra Den tørre familie

Kære medlem
Dejligt at høre, at jeres søn er blevet behandlet og nu er rask. Vi er glade på jeres vegne – og for jeres fortsatte medlemsstøtte til foreningen. På den måde er I med til at hjælpe andre børn til at få samme succesoplevelse som jeres søn. I kan sagtens beholde medlemskabet uden at få tilsendt K-Nyt. Via jeres login kan I downloade og fortsat læse alle nyheder og K-Nyt via nettet.

Tak til Kontinensforeningen
Vores søn er nu en tør og glad dreng! Det har været betryggende at være medlem. Det har givet ro i sjælen at blive vejledt gennem foreningen. Det har givet os forældre og vores dreng troen på, at på et eller andet tidspunkt skulle vi nok finde en løsning på hans inkontinensproblem. Indtil han var 7 år, sov han med natble (uden protest og uden flovhed, blandt andet fordi vi tog det meget afslappet). Efter besøg hos de specialister, som Kontinensforeningen henviste os til, fik vores søn efter grundig udredning en diagnose, og ved en fælles forældreindsats med vækning hver 2. time og ble indimellem, blev vores søn “tørlagt” på kun en måned. 1000 tak fra en glad medlemsfamilie.

Til Kontinensforeningen
Vores 7-årige dreng har problemer med at holde sig om dagen – han tisser i bukserne.
På kraftig opfordring (vi følte det som et ubehageligt pres) fra børnehaven, blev han undersøgt på en børneafdeling, da han var 5 år. Her fik vi den (befriende) besked, at nogle drenge har lidt svært ved at mærke efter i tide, om de skal tisse. Vi valgte at “trodse” børnehaven og “frede” vores dreng. De praktiske problemer klarede vi ved at give ham ekstra bukser med i tasken.

Da tiden nærmede sig, hvor han skulle forlade børnehaven, tog vi et møde med skolen og SFO’en. Vi fortalte vores søn, at det ville være smart regelmæssigt at “tisse af” i frikvarterene og gå på toilettet om eftermiddagen i SFO’en, fremfor at gå rundt med våde (og lugtende) bukser! Han er heldigvis ikke blevet drillet, og med god hjælp fra et fast tisseskema og opmærksomme lærere og pædagoger er dagproblemerne nu holdt op.

Vi siger stor tak for foreningens råd og støtte – for medlemskabet og et godt og informativt K-Nyt (også for os voksne).

Med venlig hilsen

– den glade familie

worriedman

Barndommens besøg tilbage i 50’erne hos den gamle moster på plejehjemmet rummer meget andet end chokoladen fra skuffen og udskiftning af blomsterbuketten i vasen – det genkalder hos mange også minder om en ubehagelig lugt af urin, svære samtaler, umotiveret gråd og de voksnes sigende blikke til hinanden.

Den gamle moster var kommet på plejehjem, fordi hun ikke længere kunne klare sig hjemme – hun var måske lidt dement, huskede ikke rigtig navne eller tidspunkter, hvilket de fleste godt kan forholde sig til – men lugten af urin behøvede ikke at have været der, hvis personalet og de pårørende havde haft den viden om inkontinens, som er tilgængelig i dag.

Heldigvis har man nu en langt større forståelse og specialviden om demens og inkontinenshjælpemidler, pleje og behandling. Blandt andet kan man i Gun Armyrs bog “Hvorfor vil Asta ikke i bad?” læse om en ældre kvinde, der ikke ville i bad, fordi hun følte, at der var fremmede i badeværelset. Personalet fandt ud af, at grunden til denne følelse var, at hun så sig selv i spejlet i badeværelset – og da hun ikke kunne genkende sit eget spejlbillede, blev hun derfor bange for ‘den fremmede’. Da spejlet blev dækket til, var problemet løst.

Dette og talrige andre eksempler på, hvordan personalet og de pårørende kan lette den dementes tilværelse, kan man læse om i artikler fra den omfattende artikeldatabase, som foreningens medlemmer får adgang til ved indmeldelsen.

womanworried

Forleden ringede en ældre dame og fortalte, at hun simpelthen ikke kunne gå ud mere, fordi hun tissede i bukserne. ‘Det kommer bare så pludseligt, så jeg når ikke engang ind på nærmeste toilet – det er så invaliderende. Jeg orker ikke at fortælle familien det, jeg synes, det er for pinligt’.

Min nærmeste tanke var naturligvis at lede hende ind på alle de informationer, som Kontinensforeningen har at byde på gennem hjemmesiden – men ak og ve, hun havde ingen computer. Men der er altid en løsning, og hun foreslog selv, at hun gerne ville være medlem og have medlemsbladet K-Nyt tilsendt.

Foreningens nye medlem blev da også så glad for sine tilsendte K-Nyt, at hun tog sig tid til at ringe igen og fortælle, at på baggrund af alt det, som hun havde læst om inkontinensbehandlinger, havde hun nu været hos sin læge, og var meget hurtigt grundet en nedsynkning i underlivet blevet henvist til en gynækologisk afdeling.

Vi, der dagligt bruger computeren som vores uundværlige arbejdsredskab, skal lære, at der (stadig) er en del – især ældre mennesker – der ikke “bare lige” sætter sig til tasterne og googler ‘inkontinens’ – ’tisser i bukserne’ – ‘smerter i underlivet’ – ‘hård afføring’ – ‘diarre’ – ‘forstoppelse’ – og mange andre søgeord. De læser sig rent faktisk til viden gennem “gammeldags” tryksager.

Der skal tages hensyn og vi har muligheder for alle – både online-medlemmer og medlemmer, der kun ønsker K-Nyt og andre tryksager tilsendt. Læs mere om medlemstyper her.

kommandcentral

For år tilbage deltog jeg sammen med praksissygeplejersker i en spændende undervisningsdag om udredning af urininkontinens. Nogen ville måske studse lidt over, hvordan urininkontinens kan være så interessant – men det er nu engang et af de kerneområder, som Kontinensforeningen også informerer og rådgiver om.

Specielt en af undeviserne forstod i et klart og tydeligt sprog at forklare et relativt kompliceret emne – nemlig hvordan det neurologiske system styrer blæren. Hun er gynækolog, og var som ung medicinstuderende til eksamen i netop blærens funktion. Og man skal som bekendt være godt forberedt og dybt koncentreret for at holde styr på, hvad de forskellige nervesystemer kontrollerer.

Efter eksamen (som hun bestod), tog censor fat i hende og gav hende et godt råd til, hvordan hun i fremtiden kunne huske, hvilket system, der styrede blærefunktionen. Bramfrit lød sætningen: “Det er det parasympatiske system, vi pisser med – altså PP – glem det nu ikke, når du engang selv står med en flok unge kollegaer, som du skal undervise!” – Sådan!

Nu er det jo ikke fordi vi alle sammen skal vide i detaljer, hvordan det parasympatiske system fungerer, for at forebygge urininkontinens. Ofte er basal viden om gode drikkevaner, bækkenbundstræning samt at tage symptomerne alvorligt nok. Som medlem får du både generel information og detaljeret faglig viden – læs dig klog på Kontinensforeningens hjemmeside – velkommen.

poses-1367416_1920

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor Kontinensforeningen ikke hedder Inkontinensforeningen.

Svaret er, at foreningens navn skal signalere det formål, som vi arbejder for – nemlig at bryde tabuet og give medlemmerne en grundlæggende viden om forebyggelse, undersøgelser og de behandlingsmuligheder, der for langt de fleste kan føre til kontinens.

Samtidig er det også vigtigt at gøre opmærksom på, hvor afgørende det er hurtigst muligt at blive undersøgt og få fundet årsagen til inkontinensen.

Så hvad enten du har et barn med inkontinens, eller selv har generne, er budskabet:
Gå til læge, bliv undersøgt, få stillet en diagnose og begynd behandling.

Tabuet kan via viden brydes og ændres til åbenhed, så den inkontinente kan få en ligeværdig samtale med sine pårørende og med lægen.

Medlemmerne får via Kontinensforeningen netop den grundlæggende viden om de nyeste behandlingsmuligheder, der gør, at det bliver lettere at forklare sin læge om de konkrete inkontinensproblemer. Jo bedre forberedt du er på dit besøg hos lægen, jo lettere har din læge ved at komme frem til den korrekte diagnose og bedømme, om der her og nu kan igangsætte relevant behandling, eller om der skal henvises til en specialafdeling.

Ingen skal fastholdes i uvidenhed om behandling på inkontinensområdet – alle fortjener at blive udredt – og så vidt muligt blive kontinente igen. Men er det fx på grund af medfødte eller andre forhold ikke umiddelbart muligt at helbrede inkontinensen ved livsstilsændring eller bækkenbundstræning, har man krav på at blive vejledt om kirurgiske og medicinske behandlinger.

Erklæres din inkontinens kronisk, har du ifølge Serviceloven krav på at få rådgivning i valget af – citat fra loven: ‘det bedste og billigste’ hjælpemiddel, der afhjælper din inkontinens.

Frem for alt, skal hverken børn eller voksne – unge eller gamle – leve med inkontinens, eller lade sig nøje med “det går nok over” eller “det skal du lære at leve med”.

girlinschool

Blæren reagerer ved, at hjernen sender et signal til den om, at nu er det tiden, hvor den skal tømme sig.

Hvis barnet holder sig alt for længe efter at have fået tissesignalet – altså vælger at overhøre kroppens advarsel – kan der gå ‘kludder’ i systemet. Sker det over en længere periode, kan signalsystemet populært sagt vælge at ‘køre sit eget løb’.

Hvis det sker, taler man om en overaktiv blære – eller en hidsig blære. Overfor mindre børn bruger behandlerne ofte ordet en drilleblære.

Kommer dit barn ofte til ufrivilligt at tisse i bukserne, og fortæller det dig, at det ikke kan mærke noget, før det er for sent – så tro på barnet og få det hurtigst muligt undersøgt og behandlet.

Ofte er god information og vejledning om ændring af tisse- og drikkevaner via et fastlagt tisseskema en god start, men undlad ikke at få barnet udredt.

Læs om diagnoser og behandling af dag-urininkontinens og overaktiv blære i Kontinensforeningens børnetemapakke – eller find informationerne i artikeldatabasen og temabladet K-Nyt via et medlems-log ind.