Indkig i en demensverden

Barndommens besøg tilbage i 50’erne hos den gamle moster på plejehjemmet rummer meget andet end chokoladen fra skuffen og udskiftning af blomsterbuketten i vasen – det genkalder hos mange også minder om en ubehagelig lugt af urin, svære samtaler, umotiveret gråd og de voksnes sigende blikke til hinanden.

Den gamle moster var kommet på plejehjem, fordi hun ikke længere kunne klare sig hjemme – hun var måske lidt dement, huskede ikke rigtig navne eller tidspunkter, hvilket de fleste godt kan forholde sig til – men lugten af urin behøvede ikke at have været der, hvis personalet og de pårørende havde haft den viden om inkontinens, som er tilgængelig i dag.

Heldigvis har man nu en langt større forståelse og specialviden om demens og inkontinenshjælpemidler, pleje og behandling. Blandt andet kan man i Gun Armyrs bog “Hvorfor vil Asta ikke i bad?” læse om en ældre kvinde, der ikke ville i bad, fordi hun følte, at der var fremmede i badeværelset. Personalet fandt ud af, at grunden til denne følelse var, at hun så sig selv i spejlet i badeværelset – og da hun ikke kunne genkende sit eget spejlbillede, blev hun derfor bange for ‘den fremmede’. Da spejlet blev dækket til, var problemet løst.

Dette og talrige andre eksempler på, hvordan personalet og de pårørende kan lette den dementes tilværelse, kan man læse om i artikler fra den omfattende artikeldatabase, som foreningens medlemmer får adgang til ved indmeldelsen.