Vi sidder alle inde med hver vores viden og menneskelige erfaring – og vi er også afhængige af andres viden, fagkundskaber og hjælp, når vi får brug for det i vores hverdag.

Skal vi fx have monteret et toilet, er det VVS-firmaet, vi ringer til. Skal vi flytte, bruger vi ofte en ejendomsmægler og en advokat – og trænger den nye bolig til en omgang, er det maleren, tømreren, arkitekten, tækkemanden, tag- og gulveksperten eller elektrikeren, vi kontakter, hvis vi ikke er så heldige, at have skruet hænderne rigtigt på!

Har vi problemer med helbredet, er det helt naturligt, at vi henvender os til en fagperson i sundhedssektoren. De fleste vælger som oftest at konsultere deres praktiserende læge først. Men i dag søger flere og flere også information via internettet.

Her er det, at patientforeningernes hjemmesider ofte kan tilbyde målrettet rådgivning, som i mange tilfælde kan lette forståelsen for egne eller familiens sygdomsbillede. Både patienter og pårørende kan her få en grundviden, som man efterfølgende kan tage en snak med sin læge om. Drejer det sig om børn og unge, er de 100 % afhængige af, at forældrene og det daglige netværk træder til og træffer de beslutninger og aftaler, der fører til den rette hjælp.

Når diagnosen er fundet og behandlingen igangsat, kan man måske få brug for en såkaldt ‘second opinion’ – altså få sat ‘andre øjne på’. Her er der igen medlemsmuligheder for at få patient-til-patient eller specialistrådgivning gennem patientforeningerne. Drejer det sig om information om medicin og hjælpemidler, kan man også kontakte det firma, der har fremstillet produktet, apoteket – eller søge oplysninger via internettet.

Googler du ordet ‘inkontinens’, får du 521.000 resultater på 0,20 sekunder!! – Det vrimler altså med informationer om inkontinens på nettet – men hvor begynder du – og hvor ender du – for at ramme præcis den faglige rådgivning, som du, dine pårørende – eller dine patienter har brug for?

Hvad enten du er patient, pårørende, studerende, journalist, underviser eller professionel behandler, kan du med den største sandsynlighed finde, hvad du søger i Kontinensforeningens Artikeldatabase. Her ligger nemlig mere end 200 fagartikler, indlæg samt interviews med patienter og behandlere.

Både Artikeldatabasen, tema- og medlemsbladet K-Nyt, 7 informationspjecer samt ‘Børn og inkontinens’ kan downloades, læses og printes via dit personlige log ind. Og med emneoversigten og søgeordsfunktionen er tidsforbruget minimalt for at komme hurtigt frem til det, du søger.

På hele den offentlige del af foreningens hjemmeside finder du tillige mange andre nyttige oplysninger, som fx hvordan din læge skal foretage en udredning, film, klinikadresser, væske-vandladnings-skema (VVS), diskretionskort til rejsebrug, en hel undervisningsfilm om børneinkontinens m.m.

Er du læge eller inkontinensbehandler, er det fordelagtigt og tidsmæssigt besparende at gøre brug af dine kollegaers specialviden. Du får – via dit log ind for professionelle – information om udredningsforløbet for voksne og børn, tilgang til væske-vandladnings-skemaet (VVS) – og efter første konsultation en bedre forberedt patient. I vil på en ligeværdig måde få en god dialog om et svært og tabuiseret emne.

Kontinensforeningen er en informationsplatform, der rådgiver patienter, pårørende – men også fagkollega til fagkollega, da artiklerne i foreningens artikeldatabase er skrevet af specialister inden for behandling af urin- og afføringsinkontinens hos voksne og børn.

Det modsatte af diarré er som bekendt forstoppelse.

Det kan være svært at forstå, at man kan være forstoppet, når man samtidig oplever, at afføringen siver ud. Mange er plaget af svær forstoppelse, hvor de oplever at have store klumper afføring stående i endetarmen.

Problemet med store klumper afføring er, at de kan blokere tarmen, og det vil derfor kun være meget tynd afføring, der kan komme forbi disse afføringsklumper. Har man en svag ydre lukkemuskel, siver tynd afføring ud, og man kan let tro, at man er inkontinent for afføring – eller har diarré.

For at løse dette problem, skal afføringen holdes blød med et afføringsmiddel, og man kan også få brug for et middel, der får tarmen til at arbejde hurtigere.

Læs mere om forebyggelse og behandling af forstoppelse via Kontinensforeningens store artikeldatabase.

Diarré kan næsten kun forebygges og ikke helbredes. Det er nemlig kroppens reaktion på en infektion med uvante bakterier eller vira, der er indtaget gennem maden og drikkevarerene.

Hvis skaden er sket – så er opskriften:

• Drik rigeligt – du er nemlig i risikozonen for at blive dehydreret ved diarré og opkastninger. Det er derfor vigtigt, at du får masser af væske. Drik mindst 2 liter flaskevand om dagen. Cola er også en god hjælp til en dårlig mave.
• Spis kulhydrater – kroppen har brug for det, når maven er i uorden. Spis let og gerne kogte ris og ristet brød.
• Undgå koffein – det stimulerer tarmens bevægelser og sætter bare endnu mere fut i fejemøget.
• Få salt – ved diarré mister du både væske og salt. Derfor skal saltbalancen holdes i orden. Kartoffelchips med salt fås de fleste steder. På apoteket kan du købe en specielt saltblanding.
• Stop diarréen. Nogle fødevarer virker stoppende på løs mave. Fx bananer, kartofler og rå havregryn.

Selv om appetitten helt sikkert ikke er på sit højeste, når du er dårlig, er det ultravigtigt, at du får både mad og drikke.

Disse forebyggende råd er ingen 100 % garanti for at slippe for dårlig mave – men næsten!

Derfor – nyd ferien og pas på dig selv og dine rejsefæller ude i den store verden!