Hvad har pollenallergi, havearbejde og trampolinhop at gøre med inkontinens?

Foråret og sommeren er plantetid og indbyder til udendørs aktiviteter. Der er normalt meget at tage fat på, og de fleste af os er glade for sol, sommer, varme og lange, lyse aftener.

Foråret og sommeren påvirker også naturen – alt springer ud – dejligt for mange – dog lige med undtagelse af en stor gruppe allergikere. Det er ikke sjovt, når øjnene og næsen løber – for ikke at tale om kløe i halsen og hosteanfald.

Men hvor er det så lige, at inkontinens ‘spiller sammen’ med hoste, tunge løft ved havearbejdet – og den meget populære havetrampolin?

Jo, der kan faktisk ofte sættes lighedstegn mellem diagnosen stress-inkontinens – også kendt som anstrengelsesinkontinens – og disse aktiviteter. For har man svage bækkenbundsmuskler, så provokeres inkontinensepisoder af netop nys, host og løft – samt en tur på trampolinen med ungerne.

Oplever du inkontinens, der afholder dig fra de sjove, hyggelige og sociale fritidssysler, er det på tide at bestille tid hos din læge. Bed om at få foretaget en undersøgelse, fordi du har inkontinensgener. Undersøgelsen kaldes Minimal Care – og består af følgende:

  • Instruktion i udfyldelse af et væske-vandladnings-skema (kan med fordel udfyldes i forvejen og medtages til konsultationen)
  • En urinundersøgelse (stix for blod, protein og bakterier)
  • En gynækologisk undersøgelse med knibeprøve for kvinder
  • En undersøgelse af prostatakirtlen for mænd.

Når du kontakter din læge, så bed altid om ekstra tid – undersøgelsen tager mere end 10 minutter!

Illustration af Linda Gil

Din læge er en samarbejdspartner – ikke et orakel!

notalk

Din læge modtager ikke åbenbaringer! Det skal ikke være en gættekonkurrence for lægen, når du henvender dig. Har du svært ved at få forklaret, hvordan du egentlig har det – eller er du undervejs bange for at glemme spørgsmål, er det en fornuftig ting at forberede sig godt før besøget hos lægen.

Praktiserende læger skal tænke hurtigt, da de alle dagligt skal tage stilling til mange forskellige sygdomsproblematikker. Inkontinens er et meget stort område, som kan have vidt forskellige årsager. Derfor er det en stor hjælp, hvis du hjemmefra har skrevet en seddel over, hvordan din inkontinens generer dig i dagligdagen. Det er også vigtigt, at din læge lytter og foretager den undersøgelse, som han har en vejledning om.

Undersøgelsen, som din læge skal foretage, betegnes som Minimal Care. Det er en forundersøgelse, som hjælper med til at finde frem til den diagnose, der er årsagen til, at du enten ikke kan holde på urinen eller afføringen, eller det omvendte – at du ikke kan komme af med urin eller afføring.

Et væske-vandladnings-skema, hvor du ind over 3 dage noterer, hvor meget du drikker, hvor meget du tisser samt klokkeslættene – og også de gange, hvor du ikke når toilettet.

Drejer det sig om afføringsproblemer, er det lige så vigtigt at notere ned, hvornår det går galt, eller hvor mange dage forstoppelsen varer.

Lægen kan forholdsvis let stille den foreløbige diagnose – eller arbejde sig frem til, hvad inkontinensen skyldes, når der samtidig følges op med en gynækologisk undersøgelse for kvinder og for mænd en undersøgelse af prostatakirtlen – samt foretages en laboratorieundersøgelse af afføringen/en stix af urinen.

Kommer din læge frem til en diagnose, igangsættes en behandling – og I følger sammen op på, om behandlingen hjælper via efterfølgende aftalte konsultationer.

Kommer din læge ikke frem til en klar diagnose, skal du henvises til en specialafdeling eller en speciallæge. Er din læges henvisning korrekt udfyldt og vedlagt væske-vandladnings-skemaet og de øvrige undersøgelser, har speciallægen et godt grundlag for jeres første samtale samt til at bedømme, hvilke nødvendige undersøgelser, der videre skal foretages.

Men husk på, det er dig, der er patienten. Det er derfor også dit ansvar at give de bedst mulige oplysninger – også selvom du har svært ved at tale om din inkontinens.

Som medlem af Kontinensforeningen får du adgang til alle informationer – også dem der ligner din egen situation.

Faglig viden koster – men opfind ikke den dybe tallerken to gange!

I Danmark forventer mange, at alt (undtagen tandlægebesøg) i sundhedsverdenen er gratis. Sådan er det altså bare ikke altid.

Ofte er ansatte i den offentlige sundhedssektor forbavsede over, at Kontinensforeningen tager betaling for informationspjecer og andet trykt materiale.

Forståelsen er straks større, hvis de selv har været ansvarlige for at indhente tilbud på at få produceret og trykt informationsmaterialer til deres egen afdeling.

De erfarer hurtigt, at det ikke er “bare lige” – der skal allerførst nedsættes en gruppe specialister, der skal afsættes tid (som tages fra det daglige arbejdsskema), udarbejdes budget, teksterne skal skrives, redigeres og godkendes. Så skal der indhentes tilbud fra en grafiker og en trykker – og først herefter  kan materialerne tages i brug.

Det er altid det første trykte eksemplar, der koster millionen – men der skal efterfølgende også budgetteres med jævnlige tekstredigeringer, genoptryk og distribuering (porto og fragt) – det er heller ikke gratis!

Alle Kontinensforeningens pjecer har naturligvis også været gennem alle disse procedurer – så hvorfor opfinde den dybe tallerken igen?

Kære afdelingsledere, beslutningstagere og økonomiansvarlige – spar tid og penge – benyt jer af Kontinensforeningens fordelagtige medlemspriser. Det er oven i købet jeres egne dygtige kollegaer, der har lagt tid og viden til pjecernes indhold.

Afføringsinkontinens hos børn

boy-160168_1280

Tidligere – altså i gamle dage – kaldte man børn, der ikke havde styr på afføringen (encoprese) for ‘urenlige’ eller ‘dovne’ – og disse børn blev skældt ud eller straffet.

I dag bruger de færreste ordet ‘encoprese’, men kalder i stedet for tilstanden for afføringsinkontinens – og heldigvis ved de fleste også, at afføringsproblemerne som oftest skyldes et fysisk problem, som kræver en grundig udredning inden en effektiv behandling igangsættes.

Mange børn, der ufrivilligt laver i bukserne, lider af forstoppelse – også selvom de indimellem har normal eller sivende afføring. Det er derfor vigtigt – så hurtigt som muligt – at få fundet årsagen og få barnet behandlet, så der ikke opstår problemer i børnehaven eller i skolen.

Ingen børn laver i buskerne med vilje – men ofte er det de ydre omstændigheder som fx “klamme” toiletter eller manglende mulighed for at komme på wc i fred og ro, der er medvirkende til, at barnet holder sig – og altså overhører kroppens og tarmens signaler.

Små børn, der har smerter i forbindelse med hård afføring, holder sig ofte for at undgå disse smerter – det kan også være starten på et dårligt afføringsmønster.

Har dit barn afføringsproblemer, kan du på Kontinensforeningens hjemmeside læse om, hvordan andre familier har tacklet de svære perioder, samt få en masse viden om udredning, diagnoser og behandlinger. Alle medlemmer får rabat på informationspjecer – samt adgang til hele foreningens artikeldatabase.

Læs mere om at blive medlem her.

Da jeg først fik det sagt, var det jo slet ikke slemt…

Vil man have faglig viden om fx en invaliderende sygdom som inkontinens, er det naturligste, at man – så snart generne melder sig – går direkte til sin læge.

Virkeligheden er imidlertid en anden. I Kontinensforeningen ved vi gennem vores medlemmer, at de ofte har gået alt for mange år og været stærkt generet af urin- og/eller afføringsproblemer, inden de har meldt sig ind, fået viden og gået til læge. Og det gælder både forældre til inkontinente børn – samt voksne.

En sygeplejerske fortalte, at hun på et tidspunkt var så desperat over sin inkontinens, at hun ringede direkte til den gynækologiske professor på det hospital, hvor hun arbejdede. Han lyttede og rådgav hende stille og roligt. Herefter var hun så lettet, at hun udbrød: ‘Tabuet og mine egne hæmninger sad jo alene oppe mellem ørene på mig selv, det var en lettelse, at få det sagt’!

Sætninger eller rettere myter som: ‘Det går nok over’ skal gemmes langt ned under gulvbrædderne. Som med enhver anden sygdom er det utrolig vigtigt at blive undersøgt og få sat en diagnose på. Først da kan man i samråd med sin læge eller en specialist få igangsat et behandlingsforløb.

Er ordvalget lidt svært i den indledende samtale med lægen, behøver man ikke bruge sætningen ‘Jeg tisser i bukserne’ – i stedet kan man fortælle sin læge, at man har problemer med at holde på vandet – og samtidig fortælle, at man faktisk har lidt svært ved at tale om det. Det forstår både lægen og sygeplejersken godt. Og i øvrigt har hverken læger eller sundhedspersonale problemer med at tale om blæren eller tarmen og de affaldsstoffer, der udskilles herfra, det er en del af deres viden og arbejde også at behandle den del af anatomien.

Blokaden sidder ofte hos den enkelte inkontinente. Få ord-værktøjet i orden, få viden – meld dig ind i Kontinensforeningen. Det er foreningens dygtige netværk af specialister, der skriver til dig via informationspjecerne, medlemsbladet K-Nyt og hjemmesiden.

Nattetisseri – forebyggelse og behandling

Er der noget så irriterende som at skulle op om natten, tænde lys, gå på toilettet – og så ikke kunne falde i søvn igen?

Det er med nattetisseri som gåden med hønen og ægget – står man op fordi man skal tisse, eller tisser man for en sikkerheds skyld, fordi man nu alligevel er oppe?

At skulle op flere gange om natten er ikke alene en plage, det er også tegn på, at noget er galt.

Årsagerne kan være følgende:

  • For stor døgn-urinproduktion, som skyldes at man drikker for meget væske
  • En overaktiv (nervøs) blære, som vil tømmes hele tiden, også selvom den ikke er fyldt
  • For stor natlig urinproduktion, fordi man ikke danner nok af det hormon, som nedsætter urinproduktionen under søvn.

For lidt søvn som følge af de mange toiletbesøg øger trætheden og koncentrationen om dagen. Humøret og kræfterne svinder, og man kan over længere tid få en dårlig livskvalitet. Samtidig øger for lidt søvn risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Råd til, hvad du forebyggende selv kan gøre?

Drik ikke 2-3 timer før sengetid. Sørg for at tømme blæren helt, inden du går i seng. Tis eventuelt en gang før du børster tænder og en gang efter. Hvis du føler tissetrang i sengen, så lav nogle knibeøvelser, tænk på noget andet, og prøv at sove videre. På den måde kan du “narre” tisserefleksen.

Hjælper disse råd ikke, skal du kontakte din læge og få klarlagt årsagen og eventuelt starte en medicinsk behandling.

Familietraditionen blev brudt…

Hvorfor er min raske og friske mor de seneste par år begyndt at bruge sine potteplanter som undskyldning for ikke at tage med, når vi skal planlægge den årlige sommerferie i familiens sommerhus sammen?

Spørgsmålet blev stillet af en bekymret søn, der havde en mistanke om, at der lå sygdom til grund for sin mors mange undskyldninger. Men hvilken sygdom?

Hårdt gået på klingen viste det sig, at moderen – som også var en populær farmor – havde problemer med hyppig natlig vandladning – og sommerhuset havde kun ét toilet. Hun kunne simpelthen ikke lide at fortælle, at hun skulle op 3-4 gange om natten – og hun var også bange for at forstyrre, eller at toilettet var optaget, når hun her og nu skulle bruge det.

Alle i familien var lettede, da de først havde fået viden om, at deres mor og farmor via sin læge kunne få hjælp. Og det var også en meget glad farmor, der overfor sine nærmeste pårørende fik åbnet op for problemerne. Sønnen var med ved lægebesøget, og alt endte godt. Farmor er igen med i sommerhus.

Tilbage var familiens spørgsmålet: “Jamen, hvorfor fortalte hun os det ikke med det samme – det havde da ikke gjort noget”?

Denne lille historie er bestemt ikke den eneste af slagsen. Så lær af den – sig tingene som de er og få gjort noget ved dem.

Velkommen også til alle pårørende her på siden.

Er hjemmesiden hjemlig?

Ordet ‘hjemmeside’ antyder, at det er et sted, hvor brugeren gerne skulle føle sig hjemme. Altså et oplysningssted, hvor man finder præcist det, som man ledte efter – og på en nem måde.

Det er ikke meningen, at man skal bruge lang tid – og til sidst opgive – eller tage telefonen og ringe – for at blive blive vejledt i, hvor man skal klikke.

Jeg er storforbruger af hjemmesider, så derfor navigerer jeg hurtigt og målrettet, når jeg arbejder for at finde de informationer, som jeg leder efter. Jeg bliver irriteret, når der fx ikke er en ordentlig søgefunktion, eller hvis jeg skal bruge 10 klik for at nå ind til oplysninger, der burde ligge som et selvstændigt afsnit.

Sådan må andre også have det – og i alt fald tager jeg det til mig, når jeg får opringninger eller mails til Kontinensforeningen om informationer, som brugerne synes er utilgængelige eller ulogisk placeret på foreningens hjemmeside!! Hvis jeg selv synes, at denne hjemmeside er let, bunder det nok i, at jeg over de seneste 10 år har bygget den op – så jeg kan jo nærmest finde tekster og links i søvne.

Derfor er spørgsmål og kritik et nyttigt redskab, når arbejdet med foreningens nye hjemmeside lige nu pågår. Det er nemlig nødvendigt kontinuerligt at forny sig på nettet. Dels fordi det er en let måde at mangfoldiggøre nyheder, dels fordi nettet er let tilgængeligt for de fleste – og et dagligt redskab til at få viden fra.

Hvornår åbner Kontinensforeningens ny hjemmeside så? Det bliver i 2013, så meget kan vi love. Vil du være den første til at klikke ind og tage alle nyhederne i besiddelse – så tilmeld dig Nyhedsbrevet.

Rejsetips til inkontinente

Et af Kontinensforeningens aktive medlemmer har udtrykt det meget klart:

Jeg styrer inkontinensen, inkontinensen styrer ikke mig!

Inkontinente har ofte mange spekulationer omkring længere rejser med fly, bus eller bil. Hvilke hjælpemidler skal der medbringes? Er der nok plads i kufferten? Må man medbringe ekstra væske? Hvad hvis min kuffert bliver åbnet i tolden? Hvor kommer jeg af med bleen? – Orker jeg overhovedet at tage afsted……..?

Langt hen ad vejen findes der en løsning på disse spørgsmål – men det kræver, at du selv er aktivt opsøgende – og indimellem også lidt opfindsom. Fx kan du som det allerførste kontakte dit rejseselskab eller flyselskabet og forhøre sig, om der er særregler for ekstra bagage (plads til hjælpemidler). Stort set alle rejseselskaber har en serviceafdeling, der ofte finder frem til en god løsning.

Køber du selv eller får leveret hjælpemidler, så kontakt leverandørens kundeservice på det telefonnummer eller den mail, der er opgivet på emballagen. Enten har firmaets serviceansatte selv erfaring fra andre, der har haft samme spørgsmål, eller også kontakter de firmaets produktspecialister, som så svarer på spørgsmålene.

På Kontinensforeningens hjemmeside kan du downloade og printe diskretionskortet på 7 sprog – inklusive dansk, så du selv er orienteret om teksternes indhold. Der er et særskilt ark på græsk. Det er rart at have ved hånden, hvis du fx skal have gennemset din kuffert, og toldpersonalet ikke helt er hjemme i de sprog, som du selv mestrer. God rejse!

Hvornår mon valgløfterne om renovering af skoletoiletterne bliver til noget?

skoletoilet

Endelig en person med pondus og faglig tyngde – professor Jens Christian Djurhuus – der tager sagen op, om konsekvenserne af heldagsskole og skolernes elendige toiletforhold.

Jens Christian Djurhus “slår i bordet” for børnene – og tak for det. Det støtter i den grad op om det, som Kontinensforeningen også kæmper for.

Vi må konstatere, at børn simpelthen ikke er indbefattet i den verden, der hedder arbejdsmiljø. De bliver budt nedslidte og dårligt rengjorte toiletter i den hverdag, som bliver længere og længere – ofte møder vores børn kl. 7 om morgen, og deres arbejdsdag slutter ofte først ved 16-17-tiden om eftermiddagen.

For de fleste børns vedkommende udarter deres aversion mod at benytte (‘klamme’) skoletoiletter sig “kun” til koncentrationsbesvær og utilpashed – men nogen kan få svære problemer med deres blære og tarm, fordi de fysisk overhører kroppens naturlige signaler om, at blæren og tarmen skal tømmes – de bliver i værste fald inkontiente.

Og netop inkontinente børn har det ekstra svært, fordi det pædagogiske personale som oftest ikke har værktøjskassen i orden til at hjælpe børn og forældre videre. Et fornuftigt valg er få den faglige viden i orden og dernæst henvise barnet og forældrene til sundhedsplejersken og egen læge. Alle børnehavepædagoger og lærere støder ind i børn med inkontinensproblemer – derfor er viden det bedste middel til at imødegå og hjælpe barnet, således at udredning og behandling hurtigst muligt igangsættes. Inkontinens er fysisk, og behandling foretages på børneinkontinensklinikker.

Et godt råd til alle, der i deres dagligdag omgås børn – find rådgivning på www.kontinens.org