Af og til er der nogen, der ringer og spørger, om man må bade i svømmehallen, hvis man er inkontinent. Det primære råd er, at man skal orientere sig om reglerne i sin lokale svømmehal, for der er meget forskellige informationer på området.

Gudrun Gjesing, som er gået i dybden med denne inkontinensproblematik, er via sit arbejde som svømmeinstruktør inden for handicapidrætten tæt på mange forskellige mennesker, der udover deres handicaps ofte også har problemer med urin- og afføringsinkontinens. Derfor oplever hun tit at få spørgsmål fra personalet på specialinstitutioner og svømmeinstruktører, om personer med inkontinens må komme i svømmehal, varmtvandsbassin og spabad – og – om de skal have specielle badebukser og badedragter på – og hvor kan man købe disse.

Gudrun Gjesing fortæller, at mange tror, at de ikke kan/må gå i svømmehal, hvis de er inkontinente. Nogle har oplevet at blive afvist eller få påbud om at bære specielle svømmedragter, fordi “man” siger, at sådan er reglerne. Men hvem er egentlig “man” – og er der generelle regler på området, eller er det individuelt, hvordan reglementerne er sammensat og vedtaget?

“Det kan godt være, at nogle fabrikanter har lavet nogle nye og smarte “aquabukser” – men det er myter og fordomme, vi skal have frem på bordet – ikke nye produkter, som kun giver næring til – ja, netop myter og fordomme”! pointerer Gudrun Gjesing.

Det ville være et positivt tiltag, hvis de offentlige svømmehaller fik et ens reglement landet over omkring inkontinens og badning. Det vil samtidigt være fornuftigt at inddrage fagfolk fra sundhedssektoren omkring inkontinens – og at det klart af reglementet fremgår, at der skelnes mellem urininkontinens og afføringsinkontinens.

Det siger sig selv, at man ikke må gå i vandet, hvis man fx har blærebetændelse eller urinvejsinfektioner. Men urin, der ikke er inficeret, er temmelig uskadeligt for hygiejnen i bassinet. De fleste ved godt, at babyer, store og små børn og sikkert også voksne tisser i bassinet. Men helt sikkert er det, at ligegyldigt hvor specialsyet eller dyr en badedragt eller et par badebukser er, så kan de ikke holde hverken urin eller afføring inde.

Og med henblik på afføringsinkontinens, så tilrådes det, at man af hensyn til andre badende ikke går i vandbassin, idet afføring indeholder colibakterier.

I slutningen af 2014 bringer vi i medlemsbladet K-Nyt, en uddybende artikel om badning og inkontinens. Hvis du vil følge med, så meld dig ind – K-Nyt kan enten læses på medlemsområdet eller fremsendes som tryksag – alt efter hvilket medlemskab, du vælger at tegne.

Telefonen ringer, og en bekymret far spørger, hvordan familien skal forberede sig til et møde med børnehaven. Deres 4-årige dreng tisser i bukserne, og nu er forældrene blevet pålagt at møde op for at “forklare sig”.

Tålmodigheden er slut set med børnehavens briller – nu må deres dreng lære at sige til – punktum. Derudover har børnehaven den holdning, at børn over 3 år ikke bør gå med ble.

Familien er velorienteret – de har allerede læst foreningens informationsmaterialer, men er nu i tvivl om, hvordan de i dagligdagen kan hjælpe deres dreng, samt hvordan de selv kan påvirke mødets dagsorden bedst muligt.

Vinteren nærmer sig, og de er bange for, at drengen vil gå rundt med våd flyverdragt, hvilket er en fuldstændig reel bekymring, idet kulde og våde bukser er en meget dårlig kombination, som kan få fatale konsekvenser i form af blærebetændelse, der i værste fald kan påvirke nyrefunktionen.

Derfor kan en her og nu forebyggende “vinterløsning” være en god og sugende bukseble, som er let for både drengen, personalet og forældrene at håndtere. Når skolestarten nærmer sig – og hvis han stadig ikke har styr over sin blære – er en udredning på en børneinkontinensklinik nødvendig for at få kigget på årsagen til den manglende blærekontrol.

Rådet til børnehaven er, at de selv og forældrene før mødet forbereder sig ved at se Kontinensforeningens undervisningsfilm om børneinkontinens. Filmen, som er opdelt i 3 afsnit, er målrettet alle, der i deres daglige job arbejder med børn.

Jeg havde tidligere den helt klare opfattelse, at alle foreningens sundhedsfaglige medlemmer altid straks kastede sig over kollegaernes fagartikler i K-Nyt. Men jeg blev meget klogere, da jeg talte med en specialist om bladet.

K-Nyt var netop udkommet med temaet ‘Ældre og Inkontinens’, og jeg spurgte, om vedkommende havde læst artiklen om de nye fysioterapiklinikker. ‘Nej’ – var svaret – jeg læser altid først interviewet om patienternes egen historie, for det er meget interessant, hvad de fortæller. Det er sjældent, at vi som behandlere har tid til at få den side af sagen.

Det er altså ikke kun patient-til-patient, at interviewene målrettet går på – også de, der udreder og behandler de inkontinente, har stor interesse i at læse, hvad det er, deres patienter synes, tror og tænker.

Vi vil gerne høre fra dig
K-Nyt har også brug for din historie – om du er inkontinent, i behandling, er opereret, medicineret, bruger hjælpemidler eller er pårørende, så er det værdifuldt for alle at komme ind i en verden, hvor det drejer sig om Folkesygdommen man ikke taler om.

Om du vælger at være anonym eller stå frem med eget navn – så er din historie med til at bryde tabuet og vende indstillingen, så den stille folkesygdom kan komme frem i lyset.

Du kan trygt henvende dig til Kontinensforeningen – vi har alle tavshedspligt og etiske regler på området.

Redaktionen byder dig velkommen i K-Nyt. Kontakt os her.

I går havde jeg en interessant samtale med en sygeplejerske, der gerne ville vide noget om Kontinensforeningen. Under samtalen fortalte hun, at hun fornylig havde været på hospitalsbesøg hos en kollega, der lige var blevet opereret. Hun lå på det gynækologiske afsnit. Hendes kollega havde aldrig omtalt gynækologiske problemer, men som alle ved, er det jo heller ikke ligefrem det hotteste samtaleemnet, når man mødes over en kop kaffe i kantinen.

Men da hun nu var kommer på sygebesøg, faldt det naturligt at spørge ind til, hvilken operation det drejede sig om – og i det hele taget, hvordan det var gået.

Stor var da også forbavselsen, da sygeplejekollegaen fortalte, at hun igennem 16 år havde været oppe om natten mindst 8 gange (det vil sige, ca. en gang i timen!) for at tisse – og nu kunne hun altså ikke holde det ud længere.

Sygeplejersken – og jeg selv for den sags skyld – var målløs! Hendes kollega havde i alle de år passet sit arbejde uden en eneste gang at have haft en fuld nattesøvn. Godt gået – men så alligevel ikke – for hun burde for 16 år siden have gået til sin læge og forlængst have været udredt for den natlige inkontinens, så hun allerede dengang var kommet i behandling eller henvist videre i det system, som hun rent faktisk selv arbejdede inden for.

At være generet i årevis af inkontinens er ikke OK – informationer om forebyggelse, udredning og behandling ligger kun et “museklik” væk – nemlig på Kontinensforeningens hjemmeside.

Konklusion: Ingen skal finde sig i inkontinens – få viden – find årsagen – gå til læge – bliv behandlet.

Da min søn for 23 år siden blev født, var det et fantastisk forårsvejr, og jeg var ikke længe om at komme hjem med ham til lange, dejlige gåture med barnevognen. Med forårsvejret følger sommeren og hermed også en masse udendørs aktiviteter. Nogle kan spædbørn godt deltage i, andre er mindre velegnede.

Vi havde længe planlagt en endags sejltur og glædede os til at komme afsted. Men det var ikke en særlig spædbørnsvenlig dag, så vi måtte bede mormor om assistance som babysitter.

Dagen oprandt og de fleste af de fremmødte sejlere var imponerede over, at jeg havde mod på turen så kort efter fødslen. En mindre del var dog noget forundrede over, at jeg bare sådan kunne “forlade” min baby – og især var der en mandlig deltager, der unødvendigt højt kom med følgende bemærkning: “Vent du bare til det begynder at sive på blusen”.

Sjovt nok er ammemælk som kropsvæske ganske let at tale om – ingen tabuer her. Men havde det sivet med synlige pletter under bæltestedet, havde sagen været helt anderledes! Ammepletter er nemlig mere “naturlige” end urinpletter – dengang som nu. Der er altså stor forskel på, hvordan man taler om og opfatter kropsvæsker.

Stort set alle, der har født, ved, at man i den første tid efter kan have svært ved at holde på urinen på grund af den svære belastning, som bækkenbunden har været udsat for. En genoptræning af bækkenbundens muskler hjælper på inkontinensproblemerne, men indtil man fuldt ud er i stand til at knibe sammen på de rigtige tidspunkter, så kan det let ske, at man lækker, hvorfor det er smart i den første tid at gardere sig med rene bukser og et velegnet bind.