Medlemmernes brevkasse
Alle medlemmer med login får glæde af andre inkontinentes og pårørendes erfaringer på inkontinensområdet.
I brevkassen finder du mange indlæg fra medlemmer, der har inkontinensproblemer. Det er alt fra forældre med inkontinente børn, pårørende der er fortvivlede over behandlingen af deres forældre, manglende rådgivning fra læge eller kommune, gravide, der har svært ved at holde på urin eller afføring, mænd med efterdryp, hormonbehandling, hvordan trænes bækkenbunden, kan gynækologen hjælpe – og meget mere.
Alle spørgsmål og svar, der bringes i medlemsområdet, er anonyme. Der står altså ikke hverken navn, medlemsnummer, adresser eller andre personlige oplysninger i brevkassen.
Heldigvis for brevkassens spørgere har foreningen et bredt netværk af behandlere, der altid velvilligt stiller deres specialviden til rådighed for medlemmerne. Derfor kan vi kun takke både medlemmerne for deres spørgsmål og specialisterne for deres svar.
Udover brevkassen ligger der nærmest uendelig megen faglig viden på hele medlemsområdet, som du ved indmeldelsen kan få del i.