Dag-urininkontinens hos børn
Blæren reagerer ved, at hjernen sender et signal til den om, at nu er det tiden, hvor den skal tømme sig.
Hvis barnet holder sig alt for længe efter at have fået tissesignalet – altså vælger at overhøre kroppens advarsel – kan der gå ‘kludder’ i systemet. Sker det over en længere periode, kan signalsystemet populært sagt vælge at ‘køre sit eget løb’.
Hvis det sker, taler man om en overaktiv blære – eller en hidsig blære. Overfor mindre børn bruger behandlerne ofte ordet en drilleblære.
Kommer dit barn ofte til ufrivilligt at tisse i bukserne, og fortæller det dig, at det ikke kan mærke noget, før det er for sent – så tro på barnet og få det hurtigst muligt undersøgt og behandlet.
Ofte er god information og vejledning om ændring af tisse- og drikkevaner via et fastlagt tisseskema en god start, men undlad ikke at få barnet udredt.
Læs om diagnoser og behandling af dag-urininkontinens og overaktiv blære i Kontinensforeningens børnetemapakke – eller find informationerne i artikeldatabasen og temabladet K-Nyt via et medlems-log ind.