Jeg er 47 år. Har haft brystkræft og er sat i antihormon behandling. Jeg har ligeledes fået fjernet min livmoder og æggestokke. Jeg har problemer med at det pibler med urinen. Jeg er aktuelt undersøgt for en fistel, den de fandt ikke noget. Jeg har været i behandling for urinvejsinfektion, men det hjalp ikke. Der er ikke noget mønster i når det pibler, det kan være når jeg går, sidder eller ligger. Det bliver ikke værre ved fysisk aktivitet. Hvad kan det være? Er der mon nogen hjælp at hente, og hvem kan eventuelt hjælpe mig.

Venlig hilsen

Lisbeth

Svar

Kære Lisbeth

Som du beskriver dit sygdomsforløb og de behandlinger, du har været igennem, er det helt nødvendigt, at du bliver henvist til en gynækologisk udredning for din sivende urin, så årsagen kan findes, og du kan blive behandlet.

Du skal bede din læge om en henvisning til en gynækolog/urogynækolog – eller en hospitalsafdeling med specialet, så du hurtigst muligt kan blive indkaldt til undersøgelse.

Jeg har fået konstateret stressinkontinens, hvilket opstod umiddelbart efter fødslen af mit første barn for 13 år siden. Nu hvor hvor mine børn er store, og jeg gerne vil dyrke motion flere gange i ugen, er det et problem. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville få besked på at prøve at træne bækkenbunden op, da problemet er størst ved belastning som løb/hop. I det daglige er problemet ikke så stort, men jeg er nu blevet tilbudt en TVT-operation. At kunne holde tæt selv under løb ville være fantastisk, men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, om problemet er “stort nok” til at gennemgå indgrebet, og de risici der følger med. Kan man efter diverse undersøgelser (urodynamisk undersøgelse) se helt konkret, om man ikke kan træne sig ud af problemet? Tak for svar!

Svar

Det er vigtigt, at du bliver fuldt udredt – det vil sige få udfyldt et væske-vandladnings-skema (VVS), undersøgt urinprøver og foretaget en grundig gynækologisk undersøgelse med knibeprøve, før din læge stiller en diagnose og eventuelt skønner, at du skal henvises til en gynækologisk afdeling, hvor der vil blive foretaget flere undersøger. Her kan speciallægerne konstatere, om en effektiv optræning af bækkenbundens muskler i første omgang er nok til, at du kan holde på vandet. Hjælper optræningen ikke, fordi der måske er skader efter dine fødsler, kan du blive informeret om, hvilke operationer, du så kan have glæde af.

Det er vigtigt, at du gennem samtale med en speciallæge får gennemdrøftet alle aspekter af en operation – både de positive og negative (bivirkningerne).

Min datter på 6 1/2 år, tisser i bukserne. Hun har ikke haft problemet før for ca. 3 måneder siden. Hun siger at hun ikke mærker, at hun skal tisse. Men har dog ikke problem med det om natten, hvor hun godt kan vågne og gå på toilettet. Nogle dage har hun kun småtisset i bukserne, og andre dage er det så alt tøjet skal skiftes. Jeg har læst en del artikler fra jeres temablade og kan forstå, jeg ikke er den eneste frustrerede mor. Eftersom vi ikke har haft nogle problemer tidligere, ved jeg ikke, om vi skal “nøjes” med at se tiden an og få igangsat nogle faste tissetider, eller om vi skal få hende udredt med det sammen. Vi har en tid hos praktiserende læge i denne uge, men er meget i tvivl om, hvad vi skal. Problemet er klart størst i SFO´en, og når der er eftermiddags legeaftaler, der ikke er hjemme hos os selv. Hvilke gode råd kan I give til, hvordan vi skal takle situationen?

På forhånd tak!

Svar

Når din datter fortæller, at hun ikke kan mærke, når hun skal tisse/har tisset, skal der lyttes. Det kan være optakten til en overaktiv blære.

Du anfører, at problemet er størst om eftermiddagen i SFO’en og når din datter er hjemme hos kammerater om eftermiddagen. Det kan være et mønster – måske holder din datter sig hele formiddagen og hen over eftermiddagen, fordi hun måske ikke kan lide at benytte skolens toiletter. Det er et skråplan, som du må drøfte med hende.

Hvis det viser sig, at toiletterne er “klamme”, må din datter alligevel om nødvendigt efter et fastlagt skema gå på toilettet – altså lære at lytte til blærens signaler. Giv hende nogle pakker med papirservietter med i skole, så hun kan benytte dem på toilettet, hvis problemet er, at der ofte mangler toiletpapir.

Tal med jeres læge og få din datter udredt, så årsagen findes i god tid, så hun ikke skal slås med en overaktiv blære senere hen.

Jeres læge skal instruere jer i at udfylde et væske-vandladnings-skema (VVS) over 3 dage – altså måle hvor meget din datter drikker og tisser og på hvilke tidspunkter af dagen. På den måde kan I selv og jeres læge se, om din datter har et blæretømningsproblem. Lægen skal også undersøge urinen for at udelukke en evt. blærebetændelse. Inkontinens hos børn går ikke over af sig selv – det skal altid tages alvorligt, da det ubehandlet kan blive ved langt op i voksenalderen.

Vi anbefaler at downloade og læse pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Kontinensforeningens information giver et godt grundlag for at få en snak med lægen om udredning/undersøgelse og behandling – samt informationer om de behandlingssteder, hvor læger og sygeplejersker har speciale i børneinkontinens.

Jeg lækker nogen gange mere end andre, jeg har flere gange bedte min læge om råd, han siger, bækkenbundsøvelser! Jeg laver øvelser hver dag, men kan ikke mærke nogen ændringer fortil, det er som om jeg ikke kan få fat, dertil siger min læge, maveøvelser, dem laver jeg så også, men kan stadig ikke mærke nogen ændringer, så er det vil jeg spørge, er der nogen steder man ellers kan gå hen, uden henvisning, for min læge kan jeg åbenbart ikke få til at hjælpe.

Mvh

Malvida

Svar

Kære Malvida

Råd om bækkenbundsøvelser er ikke nok. Du skal udredes med gynækologisk undersøgelse, udfylde et væske-vandladnings-skema og aflevere en urinprøve til  din læge eller på et laboratorium. Først når en fuld udredning (dvs. alle nævnte undersøgelser) er gjort, kan din læge stille en diagnose og I kan tale om en behandling.

For mange kvinder (og mænd) er det ikke altid lige let at træne bækkenbundsmusklerne. Det er derfor godt at få hjælp hos en specialist – en fysioterapeut, der har speciale i inkontinens og bækkenbund.

Du kan besøge denne hjemmeside med autoriserede fysioterapeuter, der har specialiseret sig i bækkenbunden og finde en specialist i nærheden af din bopæl.

Du kan også downloade og læse informationspjecen ‘Stressinkontinens og bækkenbundstræning’.

Hej.

Jeg er 45 år og har i 2 måneder haft en “blærefobi”. I forbindelse med blod i urinen, skulle jeg udredes, og da jeg lider af sygdomsangst, gik jeg psykisk helt ned. I ventetiden havde jeg 3 nætter, hvor jeg ikke turde sove, da jeg var bange for at tisse i bukserne. Havde uafladelig focus på blæren, hvor meget jeg tissede, hvornår osv. Men blæren er blevet cystoskoperet og alt var superfint.

Nyrer tjekket mm. Dog synes jeg stadig, jeg skal tisse tit, men har jo også “tjek” på blæren 24 timer i døgnet. Døjer samtidig med eksem i underlivet, som kan gøre at man føler tissetrang, selvom det ikke er blæren, som er fyldt. Men da min stakkels læge ikke havde flere ideer, gav han mig blæredæmpende medicin, uraplex. Har fået dem få dage, men ved ikke rigtigt, om det er en god ide. De virker jo på overaktiv blære, og indimellem kan der gå lang tid, hvor jeg ikke skal tisse, piller eller ej. Er lidt bange for bivirkninger af dem. Tager kun halv dosis ifølge aftale med lægen.

Men tænker måske at min “tissetrang” er psykisk betinget af fokus på blæren i stedet. Har samtidig depression, som er kommet sammen med min “blærefobi”. Men jeg tænker, hvordan kommer jeg lige videre, og skal jeg droppe pillerne, da de jo var et forsøg ifølge lægen?

Skal lige tilføjes, at hvis vi går 2 måneder tilbage i mit liv, havde jeg aldrig mere fokus eller problemer med blære end andre mennesker. Har stort set aldrig haft blærebetændelse eller lignende, så derfor tænker jeg, det måske er psykisk i forbindelse med min depression. Det hele psykiske “sammenbrud” var sammenfald af underlivseksem, ekstra mammografi, fjernelse af polyp i underliv, cystoskopi af blære og tjek af nyrer inden for en måned, ikke så godt sammenholdt med sygdomsangst.

Svar

Du har været mange blæreundersøgelser igennem, da du fik konstateret blod i urinen. Oveni har du depression. Du oplyser ikke, om du får medicin for din depression. Nogle typer depressionsmedicin kan nemlig godt påvirke blærens funktion.

Du giver udtryk for, at du ikke ved så meget om den medicin, som du har fået lægeordineret til overaktiv blære – og i det hele taget mangler du reel oplysning om din blæresituation efter alle undersøgelserne.

Det er altid en god ting at have kendskab til kroppens funktioner, det giver ro at have viden. Vi anbefaler, at du gør brug af artikeldatabasen her i medlemsområdet, hvor du vil finde mange relevante informationer.

Det “påstås”, at der kun er omkring 3-5%, der kommer til at lide af alvorlig inkontinens efter en radikal prostatektomi. Er der lavet undersøgelser over HVORFOR???? Altså: Hvad er grunden til, at disse 3-5% kommer til at være alvorligt inkontinente.

Svar

Ifølge Urologisk ambulatorium, Fredericia Sygehus, er det ca. 10 % af de mænd, der får foretaget radikal prostatectomi, der bliver inkontinente. Deraf er det ca. 2 %, der bliver svært invaliderede.

Grunden til inkontinenstilstanden er stressinkontinens (anstrengelsesinkontinens) på grund af dårlig bækkenbundslukning. Der er patienter, som ikke kan holde tæt, uanset hvor meget de træner bækkenbunden og forsøger at knibe.

Alle patienter henvises efter operationen til fysioterapi, hvor der instrueres i bækkenbundstræning og behandles med biofeedback. De patienter, der herefter fortsat er meget generede af deres inkontinens, kan henvises til en specialafdeling, hvor der kan foretages behandling med ProAct.

De nævnte behandlinger er beskrevet af specialisterne i den omfattende informationsdatabase, som alle foreningens medlemmer har adgang til. Prøv at kigge i artikeldatabasen.

Jeg er oplever problemer med huden, formentlig på grund af bleer. Det er som om der skraller død hud af, og der er øm og rød hud inde bag ved. Der er ikke direkte sår. Hvordan behandles disse problemer? Jeg er 25 år.

Svar

Du skriver ikke, om du er udredt for din inkontinens, eller om du permanent går med bleer. Men ud fra dit spørgsmål, kan det anbefales at være forsigtig med, hvad du vasker dig med. Det skal være en speciel intimsæbe. Og så skal huden tørres forsigtigt efter hver vask. Du kan efter vask bruge barrierecremer, specielt udviklet til blebrugere, der er afhængige af at skulle vaske sig ofte. Cremen kan købes på apoteket.

Få endvidere din læge til at se på huden. Få eventuelt en henvisning til en hudlæge (dermatolog).

Vi har en datter på 18 år, som altid har haft problemer med at holde på vandet, når hun griner meget. Er for flere år siden undersøgt på det lokale sygehus. Der blev ikke fundet noget unormalt. Blev henvist til Skejby sygehus, hvor der blot (for sjov) blev sagt, om hun ikke kunne stoppe med at grine!!! Det er stadig et problem og bestemt ikke sjovt, for det er jo altid, når hun er sammen med andre, og meget pinligt at tisse i deres sofa eller lignende.

Venlig hilsen

Sofie

Svar

Kære Sofie

Fniseinkontinens eller latterinkontinens er en betegnelse for en form for urininkontinens, som godt kan forebygges dels med korrekt bækkenbundstræning, dels med visse forholdsregler, når man griner.

Hvis du her i medlemsområdet under ‘Artikeldatabase’ bruger søgefunktionen, kan du søge på ordet latter eller fnise. Så kommer der mange artikler og informationer op om, hvordan man kan undgå at komme til at tisse i bukserne under latter.

Det kan anbefales, at din datter hos en fysioterapeut får instruktion i bækkenbundstræning. Find en fysioterapeut, der har speciale i bækkenbunden her på siden. Hun kan også søge på GynObs Gruppen.

Hej.

Jeg har hørt om at man få fat i et ur eller en himstregims som kan vibrere eller ringe i et fastsat interval, som der kan være med til at hjælpe min dreng med at huske at gå på toilet. Han husker ikke selv at gå på toilettet, og han gider snart ikke at høre på flere voksne, der skal hjælpe ham med at huske på det. Jeg håber på, at I kan hjælpe mig med at finde frem til den rigtig løsning – jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Chanette

Svar

Kære Chanette

Hvis din dreng har problemer med dagurininkontinens – altså at han ikke kan mærke og ikke har styr over sin blære om dagen – skal han i første omgang have et fast toiletskema. Det kan være svært at motivere en aktiv dreng til fuldt og helt at overholde et sådant skema, og det er derfor en fin idé at have et ur som reminder.

Der findes flere muligheder på markedet. Mobiltelefoner og sportsure har ofte indstillelige alarmer, som også kan bruges til blæretræningsprogrammerne. Mange børn har glæde af at se de små film om børneinkontinens.

Hej.

Jeg har en søn på snart 10 år. Han kan i periode på 1 -1 1/2 måned være helt tørlagt om natten. Så pludselig tisser han i sengen. Og han kan være helt gennemblødt om morgenen, han registrerer slet ikke at han tisser. Vi bruger bleer i disse perioder som kan vare i 2 uger. Nogle gange har han endda to bleer på, og dette er ikke altid nok. Herefter følger igen en “tør” periode…. Hvad skyldes dette? Skal han behandles herfor? Eller er det bedst bare at “se tiden an”?

Svar

Når tilstanden varierer, som du beskriver din søns natlige inkontinens, kan det eventuelt have noget at gøre med din søns drikkevaner om aftenen. Det er altid en god idé at regulere væskeindtaget efter aftensmaden. Udfyld et væske-vandladnings-skema (måle på hvilket klokkeslæt og hvor meget væske der indtages hhv. tidspunkter for toiletbesøg og hvor meget din søn tisser) over 3 normale dage, på den måde kan i selv eller jeres læge aflæse hvordan væskeindtaget både om dagen og om natten påvirker den mængde, der kommer ud igen.

Lav også en blevejningstest – vej bleen tør om aftenen og våd om morgenen – det viser helt præcist hvor meget væske din søn producerer om natten.

Men under alle omstændigheder er det vigtigt at finde den fysiske årsag til, at de tilbagevendende natlige inkontinens-episoder opstår hos en 10-årig. Normalt udreder (undersøger) man og behandler børn med inkontinensproblemer fra 5-års alderen – altså skal man ikke “se tiden an”, men få rådgivning, stillet en diagnose, og eventuelt påbegyndt en behandling.

Ønsker du oplysning om, hvor i landet børn udredes for inkontinens, samt om årsager og behandlinger, kan du downloade og læse pjecen ‘Børn og inkontinens’.