Varmtvandsbassin og urinvejsinfektion

Jeg er i varmtvandsbassin 2 gange om ugen, hvilket jeg er utrolig glad for og vil næsten gøre hvad som helst for at komme i de 2 gange om ugen. Men jeg er en del i tvivl, om jeg skal gå i bassinet, når jeg er i behandling for urinvejsinfektion. Jeg rikker jo mig selv for at tømme blæren, så jeg kan komme i, ellers er jeg inkontinent, men jeg har stadig blærebetændelser engang imellem. Jeg havde en samtale med min fysioterapeut. For ham er det ok, jeg er i bassinet. Selv har jeg fået oplyst at så snart man fejler noget, skal man ikke gå i varmtvandsbassin, hvis det jeg fejler kan smitte, da det er lettere at smitte andre i det varme vand, men det varme vand kan også være medvirkende til, at man selv får det værre, så jeg har brug for vejledning vedrørende dette. På forhånd tak.

Venlig hilsen

Birgitanni

Svar

Kære Birgitanni

Har du infektioner – urinvejsinfektioner – må du ikke gå i svømmebassin – hverken varmtvandsbassin eller almindeligt bassin. Det er reglerne i alle offentlige svømmehaller, da enhver form for infektion kan smitte andre badende. Det burde din fysioterapeut vide.

Så snart din urinvejsinfektion er behandlet, og din læge ved en urinprøve har konstateret, at infektionen er væk, kan du igen gå i bassin.

Dreng på 6 år begyndt at tisse i bukserne igen

Hej Brevkasse.

Vores dreng på 6 år er den seneste måned begyndt at tisse i bukserne nærmest hver dag. For ca. et års tid siden havde vi samme problem et par måneder, men så gik det over, og er først nu kommet tilbage. Vi ved ikke om det skyldes usikkerhed over snart at skulle starte i skolen. Han siger, han ikke kan mærke han skal tisse, og vi oplever ham ofte stå lige pludselig og trippe, og så når han ikke ud på toilettet, og nogle gange er han så optaget, af det han laver (især tv), at han helt “glemmer” det.

Kan urininkontinens “komme og gå” eller skal det have været et problem hele tiden ? Der har aldrig været afføringsuheld eller forstoppelse, som vi har lagt mærke til. Tak for svar.

Bekymrede forældre

Svar

Kære bekymrede forældre

I første omgang kunne det – efter jeres forklaring – tyde på, at jeres dreng har uhensigtsmæssige toiletvaner. Altså “retter” han sig ikke efter, når blæren “giver tegn”. Det er vigtigt, at han forstår, at han – så snart han skal tisse – rejser sig og går ud på toilettet – også selvom han må afbryde TV eller en leg. Det er første skridt til, at der kommer ro over hans blære. Det kan måske hjælpe, hvis I sammen med børnehaven laver et tisseskema, som han så får hjælp af de voksne i børnehaven og jer derhjemme til at overholde.

Ingen børn tisser eller laver i bukserne med vilje – og mangler I “værktøjer” til at komme på rette spor, inden jeres dreng skal starte i skolen, er det en rigtig god idé at læse temapakken om børn. Du kan eventuelt starte med at downloade pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Det er altid vigtigt at finde årsagen til, hvorfor jeres dreng ikke har styr over sin blære. Udredning (grundig undersøgelse) sker som regel omkring 5-årsalderen, eller når barnet er modent nok til at kunne samarbejde omkring en behandling.

12-årig autist med daginkontinens

Mit barnebarn er 12 år. Har fået diagnosen autist (Asperger). Hun kan ikke mærke når hun skal tisse og har derfor tit våde bukser. Er også tit våd om morgenen.Hvad kan der gøres for at hjælpe hende? Hun tømmer blæren fint. Er tjekket på Herlev.

Mvh

Mormor

Svar

Kære Mormor

Både raske og Asberger-børn kan rammes af daginkontinens, hvor de ikke kan mærke, når blæren “giver slip” på indholdet. Det kan der være mange grunde til – fx dårlige toiletvaner, hvor barnet ignorerer signalerne om at blæren er fyldt. Det kan udvikle sig til en overaktiv blære, hvor dit barnebarn først mærker, at hun skal tisse i det øjeblik det sker – og så er det for sent.

Du skriver ikke, om dit barnebarn er fuldt udredt – altså undersøgt og fået en diagnose på sin inkontinens. Det er vigtigt, at årsagen til, at hun tisser i bukserne uden at kunne mærke det, før det er sket, bliver fundet og behandlet.

Med et barn med en autist-/Asberger-diagnose, er det også vigtigt, at der er meget struktur over den behandling, som skal sættes i værk. Derfor kan det anbefales, at dit barnebarn bliver undersøgt og behandlet på en børneinkontinensafdeling, hvor personalet har speciale i at behandle mange børn for deres inkontinensproblemer.

Du kan med fordel downloade og læse pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Sterilt kateter – hvad er metoden?

Jeg hørte et indslag i radioen for nylig om ny metode (ultra-lyd?), som man mente ville kunne bruges til at sikre, at katetre ved opsætning er 100% sterile. Jeg vil gerne læse nærmere om dette, men kan ikke finde noget på nettet. Håber I kan hjælpe.

Den radio-lyttende

Svar

Kære radio-lyttende

Man kan bruge ultralyd til at guide, når man lægger et kateter (typisk ikke et blærekateter, men andre katetre) eller til at sikre, at kateteret er korrekt placeret. Man vil normalt kun kunne bestemme sterilitet ved en bakteriologisk undersøgelse.

Nedsunken blære

Jeg tror, at jeg har en blære, der er på vej nedad. Min gynækolog sagde sidste gang, at jeg ikke kunne forvente at have en bækkenbund som en 20-årig. Jeg er 60. Jeg kan lække lidt urin uden at mærke nogen trang. Jeg har ikke været god til knibeøvelser, det har aldrig været godt nok.

Jeg er bange for, at blæren skal falde mere ned. Kan jeg få den på plads med træning nu eller skal jeg have en eller anden ring eller andet? jeg har længe været for stresset til at have energi til at tænke så meget på det besvær.

Den energiløse

Svar

Kære energiløs

Da du kun er 60 år, kan du ved god vejledning fint få trænet dine bækkenbundsmuskler op.

Du skal dog få undersøgt din mistanke om nedsunken blære/blærevæg hos en gynækolog. Få eventuelt en tid først hos din egen læge til udredning for dine inkontinensproblemer. Din egen læge vil så henvise dig til en gynækolog, hvis der er tale om en diagnose, der kræver en specialist, der så tager stilling til, om du vil have glæde af at prøve medicin, en ring – eller måske operation.

En gynækologisk afdeling har ofte en fysioterapeut tilknyttet, og du kan herigennem – eller via en privat valgt fysioterapeut – få genoptrænet dine bækkenbundsmuskler.

Autoriserede fysioterapeuter med bækkenbundstræning som speciale finder du via hjemmesiden www.gynobsgruppen.dk.

Tachypnø ved brug af medicin

Kan tachypnø forkomme ved brug af Seroqvel og Cymbalta?

Svar

Dit spørgsmål er ikke et område, som Kontinensforeningen har svar på.

Det er en god idé enten at spørge din læge om bivirkninger af den medicin, som du nævner – eller tage kontakt til en af psykiatriforeningerne, da Seroqvel er et antipsykotisk lægemiddel til behandling af skizofreni og Cymbalta er medicin til behandling af moderat til svær depression.

Wikipedia oplyser følgende om tachypnø (åndedræt):

“…lungernes rumfang kan yderligere udvides ved at visse hjælpemuskler, bl.a. i halsen, tages i brug. En respirationsfrekvens over 18/min. kaldes tachypnø.”

Du kan som medlem få opdateret special- og temabaseret informationer om behandling af urin- og afføringsinkontinens.

Kan ikke tisse

Jeg er en kvinde på 50 som i en uges tid har haft problemer med at tømme blæren. Jeg fik henvisning til en gynækolog, som sagde min urinprøve ikke viste bakterier, men hun gav mig alligevel selexid, da der måtte være en infektion, siden jeg ikke kunne tømme blæren. Jeg skulle så komme tilbage to dage senere, men her kunne jeg stadig ikke tømme blæren.

Gynækologen tømte så 200 ml ud af min blære og sagde, jeg bare skulle fortsætte med selexid og gå på toilettet hver 3 time. Problemet er, at selv om jeg drikker en masse camillete, og virkelig føler jeg skal tisse, så sker der absolut INTET, når jeg sætter mig på toilettet.

Ca hver 6. time kan jeg være heldig at få tisset en smule, men det er tydeligt, at blæren ikke bliver tømt. Jeg har også samtidig fået svamp i skeden, så vil gerne høre om der evt. kan være andet jeg fejler i stedet for blærebetændelse? Kan det være en kønssygdom eller sclerose eller hvad er det mest sandsynlige?

Den 50-årige

Svar

Kære 50-årige

Det at man ikke kan tømme sin blære kan være i værste fald være farligt og føre til akut indlæggelse og kateter.

Har du tillige fået svamp i skeden eller har mistanke om at være smittet med en kønssygdom eller andet, skal du hurtigst muligt gå til din egen læge og få taget prøver til dyrkning. Herefter kan din læge give dig den medicin, der skal til, når svaret for dyrkningen foreligger.

Hvis du føler, at den gynækolog, som du har været henvist til, ikke kan hjælpe dig med dit tømningsbesvær, kan du bede din læge om at undersøge, om muligheden for at blive udredt på en klinik/specialafdeling – eller få en ny henvisning til en gynækolog/urogynækolog.

Det er vigtigt, at du bliver udredt og at årsagen til dit tømningsbesvær hurtigt bliver fundet. Først herefter kan en relevant behandling igangsættes.

KOL-patient – tilskud til hjælpemidler?

Hej

Jeg har som KOL-patient svært ved holde på vandet ved motion, bevægelse og åndenød. Har snakket med min KOL-sygeplejerske om det. Hun mener også, at det er inkontinens. Er det så nok grundlag for, at man kan få hjælp til evt. Tena pant??

Den undrende

Svar

Kære undrende

For at få økonomisk hjælp til inkontinenshjælpemidler, skal du først undersøges (udredes) hos din læge eller hos en speciallæge for at se, hvilken inkontinensdiagnose, du har. Derefter skønner din læge, hvilken behandling, du kan få glæde af.

Først hvis alle behandlingsmuligheder er udtømt – altså at ingen behandling hjælper dig – og din inkontinens erklæres som varig lidelse, kan din læge indstille til din kommune, at du får økonomisk dækning for de hjælpemidler, som du har brug for.

Som du beskriver din urininkontinens, kunne det tyde på, at du har stress-inkontinens (anstrengelsesinkontinens), som blandet andet skyldes svage bækkenbundsmuskler. Her er en af behandlingerne supplerende bækkenbundstræning – at du skal lære at lave knibeøvelser, for at få optrænet bækkenbundens muskler, så du kan holde tæt, når du hoster, nyser eller bevæger dig. Du kan få hjælp til at lære korrekte knibeøvelser hos en fysioterapeut. Det er dog vigtigt, at din læge først har undersøgt dig grundigt, for fx prolapser, nedsynkninger eller andet, der også kan forårsage inkontinensproblemer.

18-årig med efterdryp

Kære brevkasse

Jeg er en ung mand på 18 år. Jeg har i de seneste 4 måneder døjet med et problem angående blæren. Når jeg står op og går ud og tisser, kommer der ca. 5 min efter dryp og pletter.

Nogle gange oplever jeg også – ca. 2 timer efter at havde ladt vandet – et pres på min blære som resulterer i, at der på ny opstå en større plet i mine underbukser. Jeg har prøvet med forbehold ting som 1-2 liter drikkelse maks. Desuden har jeg også forsøgt mig ved at sidde ned og tisse.

Please hjælp mig

18 år

Svar

Kære 18 år

De ting, som du foreløbig har forsøgt – at drikke maks. 2 liter væske dagligt – og at sidde ned, når du tisser, er nogle af de tiltag, som kan være med til at hjælpe dig af med dine efterdrypsproblemer. De situationer, som du beskriver, er symptomer på, at du ikke tømmer din blære ordentligt, og det er der en fysisk grund til.

Det vigtigste er, at du går til læge og bliver undersøgt, så grunden til dit efterdryp udredes og behandles.

Det kan anbefales, at du i første omgang får information via Kontinensforeningens informationspjece ‘Mænd og inkontinens’, som blandt andet meget nøje beskriver, hvad man kan gøre ved efterdryp. Der er desuden også et nyttigt bækkenbundstræningsprogram – samt en beskrivelse af den mandlige anatomi omkring nyrer og urinblæren.

Men informationer via nettet og Kontinensforeningen erstatter ikke et lægebesøg – de gør det blot lettere for dig og din læge at starte en god og ligeværdig samtale.

Merudgifter til ekstra vask?

Jeg vil forsøge at søge om merudgifter (§ 100) grundet min inkontinens, der giver ekstra tøjvask skønt brug af bind, suk. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad en maskinvask reelt koster inklusive strøm, vand, afskrivning, vaskepulver etc., men kan simpelthen ikke finde noget omkring dette. Er der nogen der kan hjælpe?

PS: Er i øvrigt i gang med en længere udredning for 2. gang, da problematikken er blevet forværret inden for nogle år.

På forhånd tak for hjælpen.

Merete

Svar

Kære Merete

Når du overfor din kommune skal dokumentere merudgifter i din ansøgning, er det vigtigt, at du har det hele på skrift – kopi af din elregning, regninger for rens og indkøb af vaskepulver og alt andet, der kan relateres til din inkontinens.

Med henblik på el-priser, kan du kontakte dit elselskab og få oplyst priser for en normal husholdning (ca.tal efter antal beboere i husstanden). Du kan også kontakte DONG Energy direkte – eller finde informationerne på deres hjemmeside www.dongenergy.dk.

Kig også på hjemmesiden www.vask-guiden.dk – her finder du også en mailadresse, så du også kan få informationer herfra.

Der er sikkert andre hjemmesider, der også kan give dig svar. Prøv med forskellige søgeord.