Efter tre rygoperationer er det blevet meget værre med inkontinensproblemet. Har det noget med rygproblemerne at gøre?

Svar

I februar 2010 udgav Kontinensforeningen et medlemsblad med fokus på neurologiske sygdomme og inkontinens. Overlæge ved gynækologisk afdeling, Herlev Hospital, Søren Brostrøm skrev blandt andet i artiklen ‘Hvordan vi normalt kontrollerer blæren’ følgende:

Selv den mindste nerveskade et eller andet sted i systemet kan forstyrre den fine balance af reflekser og signaler. Forstyrrelser af blærefunktionen er derfor et hyppigt problem hos patienter med sygdomme i hjernen og nervesystemet, og ses hyppigt ved så forskellige sygdomme som apopleksi (slagtilfælde), Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose, rygmarvsskade og diskusprolaps.

Det vil sige, at det muligvis er gennem dine 3 rygoperationer, at du kan have fået skade på de nervebaner, der styrer blæren.

Du kan hos en gynækolog blive undersøgt, hvordan din knibefunktion er, og blive orienteret om behandlingsmulighederne. Det er vigtigt, at du orienterer lægen om de diagnoser, der ligger til grund for dine rygoperationer.

Hvad i alverden gør jeg med min søn på 6 ½ år, som går i børnehaveklasse? Han kan overhovedet ikke mærke vandladningstrangen og må ikke bruge ble i skolen. Han drikker meget og spiser meget frugt, men han kan ikke mærke, når han skal tisse, hvilket resulterer i op til 3 par nedtissede bukser, underbukser og tit også trøjen. Hans lærer har henvendt sig til Socialforvaltningen, da det er et stort problem for såvel ham som for skolen. Svaret var, at der skulle en lægelig undersøgelse til inden han var dækket af Servicelovens § 41. Sådan kan man jo også slippe for et ansvar. Storesøster var 9 år inden hun slap bleen.

Venlig hilsen

Hektors mor

Svar

Kære Hektors mor

Din dreng skal hurtigt henvises til en læge eller en inkontinenssygeplejerske, der har speciale i at udrede (undersøge), stille en diagnose og igangsætte den behandling, der kan hjælpe din dreng med at få styr over sin blære om dagen. Det er ikke socialforvaltningen, der stiller diagnoser eller klarer de daglige problemer – og din dreng skal heller ikke stå uden hjælp i skoletiden.

Serviceloven om tilskud til hjælpemidler anvendes først, når sygdommen efter alle undersøgelser og behandlinger erklæres for det, man kalder en varig lidelse.

Det er naturligvis primært jer som forældre, der sørger for at få jeres dreng til læge og i behandling. Men det er skolens ledelse, der skal sørge for, at han før og under behandlingen får hjælp i sin dagligdag.

Foreningen har en meget omfattende børneinkontinenspakke med faglige informationer om behandlinger, undersøgelser, adresser på specialafdelinger, hotlines og meget mere.

Find også informationer på siden ‘Film – børn og voksne’.

Min søn som bliver 6 år i juli og derfor skal starte i skole til sommer. Var renlig 3 måneder INDEN han kom i børnehave, men har stort set ikke været det siden… (vi snakker urin – der har dog været et par måneder med afføring også). Vi går til børnelæge med ham som mener det skyldes forstoppelse, men vi er bestemt ikke enige – jeg har lige læst artiklen fra sygeforsikring, som henviste til jer og må sige at jeg fik tårer i øjnene. For mange af de ting der bliver skrevet om, er vi også blevet “fejet af” med… Hvordan kommer vi videre herfra? Hvordan får vi lov at komme videre f.eks. på børneafdelingen for inkontinens. Mit største ønske er for min søn at han er renlig, når han kommer i skole, så vi undgår drillerier, skam osv..

Mvh

En frustreret mor

Svar

Kære frustrerede mor

Det er fuld forståeligt, at I gerne vil hjælpe jeres barn med at blive tør, inden han skal i skole. Og som du beskriver det, har jeres dreng måske endnu ikke fået en effektiv behandling.

Inden I via jeres egen læge bliver henvist til en børneinkontinensklinik, med speciale i udredning (undersøgelse) og behandling af børn med urin- og afføringsproblemer, vil vi anbefale, at I selv sammen med jeres dreng får viden om, hvem der behandler, og hvordan undersøgelser, diagnoser og behandlinger foretages. Mange børn tror, at de er de eneste i verden, der ikke kan holde sig – det er ikke rigtigt – flere end 50.000 danske børn har samme problemer! Se fx som en start filmene her på siden.

En stor hjælp for mange er at få en grundlæggende viden via Kontinensforenignens temapakke om børneinkontinens. I den står alle de oplysninger, I som forældre efterlyser.

Du kan eventuelt starte med at downloade og læse pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Fortvivl ikke – der er dygtige eksperter i Danmark, der har specialet børneinkontinens.

Jeg har en dreng på snart 13 år og han tisser i sengen hver nat, og har gjort det siden han var ca. 4 år. Vi har prøvet minirin og ringeapparat, men det hjælper ikke. Lægen mener bare at han skal drikke noget mere så blæren kan blive større.

Svar

Som du beskriver din 13-årige drengs natlige inkontinens, fortæller du ikke noget om, om han er fuldt udredt – kun, at I har prøvet medicin og ringeapparat. Er din dreng endnu ikke blevet undersøgt af en specialist på børneinkontinensområdet, skal han henvises til en børneinkontinensafdeling.

Her vil han få stillet den diagnose, der peger på, hvilken behandling, der er bedst for ham – og hvordan behandlingen gennemføres korrekt.

Lægen skal ikke ‘bare mene’, at jeres dreng skal drikke noget mere – der skal en grundig undersøgelse til først.

Det er meget vigtigt at få kontrol over drikkemønstret – det fås ved at føre et væske-vandladnings-skema (VVS) over ca. 3 normale dage – du finder skemaet her.

Det kan anbefales – før din dreng henvises til en børneinkontinensspecialist – at han selv bliver orienteret om behandlingerne via pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Se også de små undervisningsfilm.

Hej

Min datter på 7 år er inkontinent og er i medicinsk behandling med ditropan 5mg på grund af en overaktiv blære. Jeg vil nu søge kommunen om dækning af merudgifter til: Medicin, Natbleer, Ekstra vask. Hvordan beregner jeg udgiften til ekstra vask? Det er nok i omfanget af 1 ekstra vask dagligt; da min datter har uheld 2 – 3 gange dagligt. Er der et sted jeg kan finde “prisen” på en standard vask?? På forhånd tak for hjælpen.

Mvh

Anne

Svar

Kære Anne

Når man søger sin kommune om støtte til økonomiske udgifter i forbindelse med inkontinens, skal man være opmærksom på, at Serviceloven angiver, at støtte gives ved varig lidelse. Det vil sige, at først når lægen har erklæret, at alle behandlingsmuligheder er udtømt, kan man få tildelt økonomisk dækning til fx nødvendige hjælpemidler. Vær derfor opmærksom på, at kommunens sagsbehandler skal have informationer om din datters diagnose.

Kontakt kommunens sagsbehandler og fremlæg sagen, inden du og jeres læge går i gang med et omfattende ansøgningsarbejde.

Finder kommunen sammen med din datters læge, at der er basis for at få tildelt økonomisk støtte til behandlingen, skal du udfærdige et regnskab og medtage samtlige udgifter over de indkøb og yderligere udgifter, som sygdommen nødvendiggør.

Dit elselskab kan oplyse dig om, hvad en normal husholdning bruger med henblik på vask – og hvad en vask koster i elforbrug. Det beløb kan du så påføre listen over udgifterne i forbindelse med din datters inkontinens.

Jeg er lige opereret med TVT-operation. Til tider kan jeg godt lide at blive fistet i skeden (under sexakt få en hel hånd op i skeden). Kan fisting ødelægge TVT-BÅNDETS placering? Vil jeg skulle lægge denne nydelse på hylden?

Svar

Tak for dit spørgsmål.

Hvornår og på hvilken måde man dyrker sex efter en operation – for dit vedkommende en TVT-operation – skal du spørge den læge, der har undersøgt dig med gynækologisk undersøgelse og opereret dig. Lægen alene kan vejlede dig om, hvad du kan gøre – og på hvilket tidspunkt, du kan påbegynde sex og fysisk træning/bækkenbundstræning. Der er ingen generelle regler på det område. Men det er klogt af dig at søge rådgivning.

Vores søn på 3 ½ er begyndt at tisse rigtig meget i bukserne og nu også i sengen, som ikke tidligere har været et problem. Han blev renlig 1 ½ måned før han blev 3. Og smed bleen både om dagen og natten samtidigt. Han er så startet i børnehave.

Han er en dreng der er lidt forsigtig i starten, indtil han bliver tryg ved omgivelserne, og de folk der er omkring ham. Efter sommerferien havde han en uheldig episode i børnehaven, hvor han var gået på toilettet lang fra de voksne. Hvilket resulterede i at han sad alene i 20 min. før der kom nogen og tørrede ham. Efterfølgende er han begyndt at fortælle os, hver gang han skal på toilettet. Han har rigtig mange uheld i børnehaven og hjemme. Nogen gange 4-6 gange på en dag. I øjeblikket går der ikke en dag, uden han får tisset i bukserne. Han kan finde på at sidde i sofaen og tisse, uden at han reagere på det. Og tisser også i bukserne på vej ud til bilen fx.

Vi har været på inkontinensklinikken, som mener at det måske skyldes afføringen pga. den uheldige episode i børnehaven efter sommerferien. På klinikken har vi fået scannet hans blære. Han har en god, stor blære, og tisser i gennemsnit ca. 100 ml. pr. gang, hvilket er flot, har vi fået fortalt. Det betyder også, at når han har uheld, så er det som regel hele blæren, der tømmes. Vi føler at vores søn er ligeglad med sit tisseri. Han kan sidde længe med et par bukser, han har tisset i. Vi er lidt rådvilde over, hvad vi skal stille op. Vi føler ikke, vi kommer nogen vegne ved at skælde ud, og vi har svært ved at finde ud af, hvordan vi skal gribe det an? Med til historien er også, at mor og far gik fra hinanden for et år siden, uden der umiddelbart var nogen stor reaktion fra vores søn. Dagligdagen fungere, og vi er fælles om børnene, og de ser os begge meget i hverdagen. Vores tanke er selvfølgelig, at det er noget psykisk pga. den dårlige oplevelse og en reaktion på mor og far? Håber I har nogle gode ideer eller forslag?

Venlig hilsen

De rådvilde forældre

Svar

Kære rådvilde forældre

Tak for det lange og gode indlæg om jeres søn på 3 ½ år, der har problemer med at tisse i bukserne om dagen.

Børn udvikles både fysisk og psykisk forskelligt. Jeres dreng er kun 3 ½ år. Det er ikke unaturligt, at mange børn i en tidlig alder først smider bleen og så får “tilbagefald” – og skal have en god bukseble på en overgang som et hjælpemiddel i dagligdagen i børnehaven. Specielt er det vigtigt, at barnet ikke går rundt med våde bukser eller flyverdragt om vinteren – her er løsningen for de små børn en god og sugende bukseble, som de ofte selv kan skifte. Men udgangspunktet er naturligvis, at de får hjælp af pædagogerne. Det er først omkring 5-års alderen, at man udreder og påbegynder behandling, så barnet er klar til at komme i skole, hvor man jo skal klare mange flere ting selv, end i børnehaven.

Det er yderst sjældent, at blæren reagerer på psykiske problemer i dagligdagen – altså fx. jeres skilsmisse eller hans oplevelser på børnehavens toilet.

Vi anbefaler altid forældre at få en grundig information om børn og inkontinens, så der er en solid viden at bygge på, før man taler med børnehavens pædagoger, som ofte har en meget begrænset viden om forebyggelse og behandling af inkontinens hos børn. Det kan også være en god idé at tage en snak med jeres sundhedsplejerske.

Jeg synes ikke rigtigt, jeg kan finde noget om min form for inkontinens: Der opstår en pludselig tissetrang, som jeg godt kan kontrollere, bortset fra at der allerførst kommer en lille sjat, og det er derfor den, der er problemet. Jeg er normalt kun oppe én gang om natten. Det ville være dejligt, hvis jeg kunne få råd og vejledning vedrørende dette.

Svar

Tak for dit indlæg.

Det fremgår ikke, om du er blevet undersøgt på en specialafdeling eller af din læge – og har fået en diagnose på dit bestemte problem. Men som du beskriver det, kan der være tale om flere forskellige problematikker, som du skal have undersøgt og udredt hos din læge. Skønner lægen, at der er behov for det, vil du blive henvist til en urolog eller en specialafdeling.

Hvorfor ser man ingen steder noget om at vandladningsproblemer (at have fornemmelsen af at skulle af med vandet hele tiden) kan være en følge af stress. Under en sundhedscheck samtale ved en kvindelig læge på Odense Universitetshospital, fik jeg at vide jeg havde stress, men forbandt det ikke med mine vandladningsproblemer. Min egen læge, som jeg derefter skiftede ud, så heller ikke nogen forbindelse. Hun svarede blot at “det kan være farligt” at have ondt i brystkassen. Begyndte så at tale højt om min stress, hvorefter et familiemedlem svarede at han vidste at det kunne give vandladningsproblemer. Ganske rigtigt. Da jeg slap tøjlerne til tillidserhverv, som jeg godt var klar over var årsagen til min stress, forsvandt problemet som dug for solen. Symptombehandlingen er derfor ikke betinget af produkter fra medicinalindustrien. Men det er måske ikke så populært at komme ud med?

Svar

Tak for dit indlæg og nyttige informationer til andre i samme situation.

Som patientforening rådgiver vi altid medlemmerne om, at så snart der opstår inkontinensproblemer, er det vigtigt at få hele baggrunden, når man taler med sin læge. På den måde har lægen en god baggrund, når selve udredningen/undersøgelsen foretages. Det er altså vigtigt at patienten selv fortæller alle de omstændigheder, der kan tænkes at ligge til grund for, at inkontinensproblemerne er opstået.

Kontinensforeningen har ofte i medlems- og temabladet K-Nyt gjort opmærksom på, at en af de mange grunde, der kan være til at blæren og tarmen ikke fungerer normalt, blandt andet kan afhjælpes ved livsstilsændringer.

En stresset tilværelse medfører ofte uhensigtsmæssige spise-, drikke- og toiletmønstre – hvis man ikke kan gå på toilettet midt i et møde, et foredrag m.v. – eller fx i længere tid ad gangen opholder sig steder, hvor der ikke er toiletmuligheder. Disse omstændigheder kan være en af årsagerne til, at der kan optræde inkontinenssymptomer.

Når først man selv er klar over dette – og meget gerne også via sin læge bliver gjort opmærksom på det, kan man forsøge at ændre på disse eksterne faktorer og se, om det kan medvirke til, at blive en begyndende inkontinens kvit.

Men det er vigtigt, at man via et lægebesøg også bliver undersøgt grundigt for at udelukke andre grunde til de opståede inkontinensgener.

Du kan læse flere gode råd om, hvordan du som patient får det bedste ud af et lægebesøg.

Jeg har en datter på 4,5 år der bruger ble, både dag og nat. Vi har prøvet alt for at hun skulle komme af med den ble, men hun bliver skrækslagen, når vi taler om toilet og hun vil slet ikke samarbejde omkring det. Hun kan gå med en ble på og være helt gennemtisset uden at hun reagerer på det. Har i nogle gode forslag, da at hendes børnehave også er ved at være godt trætte af det.

Venlig hilsen

Mette

Svar

Kære Mette

Primært er det ikke børnehaven, der skal bestemme, hvornår et barn skal slippe bleen – det er barnet og forældrene, der i første omgang arbejder sammen om dette projekt.

At jeres barn ikke ønsker at slippe bleen endnu – og at hun ligefrem er bange, når I taler med hende om at gå på toilettet, kunne det på, at I skal finde årsagen til den beskrevne toiletangst. Er hun bange for, at det plasker op i numsen på hende, er hun bange for åbne eller lukkede døre, for at lyset skal gå ud på toilettet eller for at nogen skal forstyrre – hvad skyldes hendes modvilje?

At hun går med en gennemtisset ble, skal hun derimod have hjælp til at få skiftet – og hjælp til at huske på, at bleen skal skiftes.

Men hun er 4 ½ år gammel og burde kunne forsøge at slippe bleen nu ved godt samarbejde mellem jer som forældre og pædagogerne i hendes børnehave. Måske har en god venindes forældre eller bedsteforældrene hendes tillid, så spørg også om gode råd hos andre voksne, som din datter kender godt.

Vi anbefaler altid, at forældre – og også pædagogerne – læser pjecen om ‘Børn og inkontinens’. Her findes mange informationer både om store og små børn, der har problemer med inkontinens.