Jeg arbejder på en SFO hvor vi har en dreng fra 2. klasse med afføringsinkontinens. Vi har et godt samarbejde med familien og han kan nu selv klare at skifte sig selv (han går altid med ble). Han bliver stadig drillet ofte i skolen. Har I erfaringer med om det er godt at få en fx sundhedsplejerske ud i klassen og informere eleverne om den sygdom så klassekammeraterne ved det er en sygdom? Vi tænker det kunne være godt (og samtidig skrive et brev til forældrene så de også er korrekt informeret, men er i tvivl om konsekvenserne.

Svar

Kære pædagog i SFO

Da der er ca. 2 elever i hver klasse, der har lider af inkontinens – urin- og/eller afføringsinkontinens, er det godt at være informeret om, hvilke behandlingsmuligheder der er for inkontinens hos børn.

Dine forslag er helt rigtige – at gribe sagen an med information og åbenhed i første omgang overfor barnet, forældrene og kollegaer er en god idé – og naturligvis at følge op med et konkret møde med sundhedsplejersken både i forbindelse med et generelt fællesmøde, men også i den direkte kontakt med forældre og barn.

Børn og forældre skal dog altid kontaktes og sættes ind i – og give tilladelse til, at der informeres åbent ved et klassemøde. Især skal barnet høres og meget nøje informeres.

En rigtig god idé, som mange skoler og institutioner har haft succes med er via årlige fællesmøder at få sundhedsplejersken til at tale om inkontinens – og hvor udbredt det i virkeligheden er. Flere end 50.000 børn i Danmark er ramt af den meget ubehagelige sygdom – dagurininkontinens, afføringsinkontinens og natlig inkontinens. Og det er især vigtigt at give forældrene faktuelle informationer om behandling, og hvor i landet, man har specialet børneinkontinens.

Primært skal I dog sørge for, at det barn, som I har i SFO’en fra 2. klasse, med afføringsinkontinens snarest muligt bliver henvist til lægelig udredning, får stillet en diagnose og herefter korrekt behandling. En ble er at betragte som et hjælpemiddel – ikke en behandling. Og det er ikke meningen, at et lille barn skal have ansvar for at skifte tøj/ble selv. Det er de voksne omkring det enkelte barn, der skal opsøge hjælp, så barnet kan komme i behandling, inden sygdommen begynder at påvirke barnets sociale liv (mobning, drillerier). Inkontinens går ikke ubehandlet over af sig selv – og skal i lighed med astma, sukkersyge og andre lidelser hos børn behandles.

Ingen børn tisser eller har afføring ufrivilligt med vilje – dertil er inkontinens alt for ubehageligt. Børn har krav på at blive korrekt udredt og behandlet.

For at få yderligere faglig informationsgrundlag, kan det anbefales, at du downloader og læser pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Har I eller jeres sundhedsplejerske – eller forældrene spørgsmål, kan I altid henvise til Kontinensforeningen og foreningens hjemmeside, hvor der hele tiden opdateres med informationer om behandling af inkontinens hos børn og voksne.

Jeg har en dreng på snart 7 år der tisser i sengen. Det er ikke så unormalt, men jeg synes forløbet er lidt sjov. For 2 år siden gik det rigtig godt – perioderne hvor han tissede i sengen blevet sjældnere og kortere, men så omkring påske gik det galt, og han begyndte pludselig at tisse meget ofte i sengen igen.

Stille og roligt fik “han kontrol” på det igen. og der skete kun sjældne uheld – 1 gang hver 3.-4. uge. Indtil for nogle uger siden hvor det igen er blevet til hyppig nattetisseri. Jeg synes ikke, jeg kan se nogle psykiske sammenhæng – hvor han f.eks. har for meget at tænke på.

For godt et halvt år siden prøvede vi minirin (eller noget tilsvarende – kan ikke huske hvad det hed) for at se om vi kunne slippe helt af med nattetisseriet, men jeg synes ikke det havde nogen effekt. (Han fik en pakke piller – tror der var 30 stk. i). Jeg er ret sikker på, at det skyldes mangel på det hormon, der nedsætter produktionen om natten, da han om dagen ikke tisser oftere end os andre, og når han tisser i sengen om natten, så er det store mængder. Håber I har nogle gode råd, da det er begyndte at gøre min søn ked af det, og jeg synes ikke rigtig at sundhedsplejersken og lægen har nogle løsninger.

Svar

Som jeg læser dit indlæg, kan jeg ikke se, at din søn er blevet udredt (grundigt undersøgt) for sin natlige inkontinens. Altså er der ikke stillet en korrekt diagnose – kun at du formoder, at det kan være mangel på dannelse af det antidiuretiske hormon (ADH). Men det er ikke nok med en formodning. Inkontinens skal udredes, der skal stilles en diagnose, og først herefter kan en behandling startes op.

Hvis ikke din læse eller sundhedsplejersken har indsigt i, hvordan din søn kan blive hjulpet, skal din søn henvises til en læge eller kontinenssygeplejerske, der har speciale med børneinkontinens, ellers bliver han ikke helbredt. Inkontinens går kun yderst sjældent over af sig selv, og det er vigtigt at kende årsagen – det er ikke nok at “gætte” eller prøve sig tilfældigt frem.

Du kan eventuelt downloade og læse pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Viden om diagnoser og behandling er første skridt på vejen for både dig og din søn til at få en god snak med både lægen, din søns klasselærer og andre forældre, hvis han fx skal sove ude og have lidt hjælp.

Hej.

Jeg er en pige på 14 år. Jeg elsker springgymnastik, men i løbet af et år har jeg tisset lidt hver gang jeg har sprunget en spring, der kræver en del anstrengelse og koncentration. Ellers gør jeg det aldrig. Jeg har prøvet med almindelige bind, men i løber af 2 timers spring løber det over. Jeg hader det, hvad skal jeg gøre? Har jeg inkontinens? Please hjælp mig, det er forfærdeligt.

Svar

Som du beskriver din situation med vanskelighed ved at holde på urinen, når du dyrker springgymnastik kunne det tyde på, at du har nogle svage bækkenbundsmuskler – og at du ikke når at få knebet sammen, når du tager afsæt til spring.

Du skal træne dine bækkenbundsmuskler, så de bliver stærke og kan ‘knække’ urinrøret, så det holder tæt. Det er en ganske bestemt teknik, der bruges – så det kan anbefales, at du får en henvisning til en fysioterapeut, der har speciale i bækkenbundstræning. Her på hjemmesiden kan du finde hvilke fysioterapeuter, der findes i nærheden af, hvor du bor.

Almindelige bind, som bruges til menstruation, er ikke egnet til urininkontinens. Her skal du bruge specielle bind udviklet til at kunne holde urindryp.

Vi har en søn på 10, der tisser i sengen om natten – selv på desmomelt gennem 5 år! For 3-4 år siden fik vi en godnathistorie om en prins, et kongerige, diger hvor vandet væltede ind over m.m., som skulle læses hver aften. Den virkede faktisk i perioder! Den skulle gå ind i underbevidstheden, så jeg tænker: Kan hypnose måske hjælpe?

Vi har prøvet tisselagen, ur, piller m.m., uden rigtig held. Har netop talt med en hypnotisør, der siger, at det hjælper. Med med min. 3 behandlinger á 1.100 kr., vil jeg gerne vide besked?

Mvh

Lone

Svar

Kære Lone

Kontinensforeningen anbefaler, at jeres søn bliver udredt hos en børnelæge eller en kontinenssygeplejerske, der har børneinkontinens som speciale. Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose, og at I ud fra denne bliver grundigt vejledt i, hvordan behandlingen skal være.

Kontinensforeningen kan ikke anbefale, at I udsætter jeres barn for hypnose, idet der ikke er evidens for – altså videnskabelige undersøgelser, der viser, at hypnose har nogen indvirkning på inkontinens. Desuden ved man ikke, om der kan være mulige bivirkninger ved at hypnotisere bør.

Vi anbefaler, at I downloader og læser pjecen ‘Børn og inkontinens’.

Min søn på 10 år er siden 2009 været tilknyttet en inkontinensklinik, og det er fortsat ikke lykkedes, at han er tør om natten. Vi har været hele møllen igennem med vandladningsskema, ringeapparet, Minirin, afføringsmiddel, et produkt for udvidelse af blæren og et andet middel end Minirin, jeg ikke kan huske navnet på. Når han får Minirin tisser han dobbelt så meget om natten, blæren er alderssvarende og ringeapparatet sover han fra. Hvad kan næste skridt på vejen så være? Min søn er meget bevidst om, at han ikke er tør og vælger sociale arrangementer fra, hvor der er overnatning.

Svar

Ud fra din beskrivelse af behandlingsprogrammet, som ikke er lykkedes, er det måske en idé at gå i dybden med, hvilken diagnose og behandling, der så kan ligge til grund for din søns natlige inkontinens. Måske skulle der en second opinion til fra en børneinkontinensspecialist et andet sted, end der, hvor din søn går til behandling nu.

Det, at børn sover fra ringeapparatet, er et problem, som de fleste forældre støder ind i. Det kan være hårde 12-16 uger at hjælpe et barn igennem den behandling, når man selv skal stå op flere gange natten igennem og følge barnet på toilettet og få tisset af, indtil barnets egen krop er blevet sporet ind på “selvvækning” – altså at hjernens signaler til blæren gør, at barnet vågner af sig selv.

Det er meget invaliderende og fylder meget i din søns hverdag, at han ikke kan deltage i overnatninger hos kammerater eller på lejrtur, så der skal gøres en intens indsats for at få ham korrekt behandlet. Blandt andet skal han selv være motiveret og indstillet på, at han skal overholde et bestemt drikkeskema – altså ikke drikke noget efter aftensmaden. Er han tørstig kan han skylle munden eller få en isterning (frosset ned med frugtstykker eller saft, så de ikke er så kedelige).

Vi anbefaler, at du downloader og læser pjecen ‘Børn og inkontinens’.