Af overlæge Rie Seifert

Som bruger af urinvejskateter kan man ind imellem af fagfolk, eksempelvis hjemmeplejen, lægen eller fra hospitalet, blive mødt af forslaget om at få et topkateter – også kaldet et suprapubisk kateter – i stedet for det kateter, man har i urinrøret. Et topkateter kan være en god idé til nogle personer, men bestemt ikke alle.

Hvordan får man et topkateter?
Topkateter lægges på de urinvejskirurgiske afdelinger rundt om i landet. Om man har gavn af et topkateter, afgøres af en urolog (urinvejskirurg).

Det lægges ind gennem maveskindet til blæren, cirka 2 cm over skambenet. Det anlægges enten ved brug af ultralyd eller ved, at blæren fyldes via en kikkert, der føres gennem urinrøret til blæren. Blæren fyldes og man kan via kikkerten se, at kateteret lægges i blæren. Nogen steder benyttes begge dele samtidig.

Ofte foretages anlæggelse i lokalbedøvelse, alternativt i en rus med afslappende og smertestillende medicin. Indgrebet er ikke uden risiko. Der stikkes gennem maveskindet til blæren, der kan ligge tarme foran blæren, som man kan risikere at stikke igennem. Dette er grunden til, at blæren fyldes, da tarmene derved skubbes op ad og væk fra blæren. Desværre er dette ikke altid tilfældet, og selvom der anvendes ultralyd, kan man risikere, at tarmene er trykket flade og ikke kan ses.

Er man tidligere opereret i maven, særligt den nederste del, eller har man stomi, er risikoen for tarmlæsion betydeligt forøget, og dette vil ofte føre til, at kirurgen vil fraråde et topkateter. Ligeledes, hvis man er meget overvægtig, kan det være svært at anlægge topkateteret pga. længere vej ind til blæren. Derudover kan kateterpleje ved svær overvægt være betydeligt besværliggjort.

Hvem kan få gavn af et topkateter?
Topkateteret kan hjælpe, hvis man har problemer med gnavsår fra det normale kateter. Indimellem kan kateteret i urinrøret ligefrem gnave så meget, at urinrøret ændrer form. Dette ses hyppigst hos mænd, der kan opleve at glans penis spaltes. Kvinder oplever hyppigere gnavsår i området omkring kønslæberne. Problemet kan ofte løses ved omhyggelig lejring af kateteret, men hos nogle personer er det bedre at afhjælpe generne fra et almindeligt kateter med et topkateter. Dette kan særligt være hos kørestolsbrugere.

Et topkateter kan ligeledes være en god løsning, hvis man fortsat har et aktivt sexliv. Et almindeligt urinvejskateter kan godt være i vejen for almindeligt seksuelt samvær. Ligeledes kan onani besværliggøres med et almindeligt urinvejskateter. Her kan topkateteret være en god løsning.

Hos personer med demens kan der være en tendens til at trække kateteret ud. Her kan et topkateter være en løsning, men dog ikke hos alle.

Man skal være opmærksom på, at hvis et topkateter falder eller trækkes ud, er det vigtigt, at et nyt anlægges relativt hurtigt, da den kunstige kanal, der er dannet omkring slangen, ellers hurtigt lukkes til, hvorefter et nyt ikke kan lægges i. Sker dette, skal et helt nyt anlægges gennem en ny kanal, med tilhørende risiko for tarmskade.

Hvornår er et topkateter ikke en god løsning?
Har man tendens til urinvejsinfektioner, kan man godt opleve, at egen læge eller hjemmeplejen foreslår, at man får et topkateter. Et topkateter er som et almindeligt urinvejskateter en silikone slange i blæren. På alle fremmedlegemer i urinvejene kommer der efter ganske kort tid såkaldt biofilm, som er et tyndt lag af bakterier, der naturligt forekommer i urinvejene. Hvis man dyrker urinen fra kateteret, vil der ofte fremkomme vækst af bakterier, men behandling med antibiotika vil sjældent løse problemet, grundet biofilmen.

Bakterier i urinvejene skal heller ikke nødvendigvis behandles. Det er reelt set kun nødvendigt ved samtidige symptomer, som kan være f.eks. feber, smerter over blæren, svie i urinrøret, hyppigere vandladning end vanligt. Dette gælder også, hvis man ikke har kateter. Da biofilmen dannes lige så hurtigt på et topkateter som på et almindelig urinvejskateter, vil det ikke løse problemer med urinvejsinfektioner at få et topkateter.

Har man tendens til tilstopning af kateteret, kan man også opleve, at fagfolk vil anbefale et topkateter. Da et topkateter er en silikoneslange ligesom det almindelige urinvejskateter, lavet af samme materialer og med samme diameter, vil risikoen for tilstopning være den samme ved topkateter som ved almindeligt urinvejskateter. Tilstopning af kateteret løses bedst ved skylning af kateteret. Ved få problemer skylles med almindeligt sterilt saltvand (NaCl). Ved mere svære gener skylles der med særlige skyllevæsker udviklet til at skylle katetre med (Urotainer, Polyhexanid).

Har man problemer med inkontinens, kan man også opleve at få anbefalet et topkateter. Dette vil sjældent være en god ide, og man kan risikere, at problemet forværres. Topkateteret lægges ind i blæren gennem maveskindet lige over skambenet, og blæren tømmes via slangen. Men urinrøret vil stadig være der og vil, når det almindelige kateter fjernes, være uden fremmedlegemer. Ofte vil man opleve urinsiven eller hele vandladningsportioner fra urinrøret, trods topkateter, der tømmer blæren. Dette sker enten grundet en overaktiv blæremuskel, som det ses ved såkaldt urge-urininkontinens, eller simpelthen fordi modstanden i urinrøret er for lav (pga. slap/dårligt fungerende lukkemuskel, bækkenbund etc.) ved såkaldt stress-urininkontinens.

Oplever man problemer fra kateteret i form af blærekramper eller urinsiven langs kateter slangen, kan man i første omgang anvende kateterpose (hvis man anvender ventil). Afhjælper dette ikke problemet, kan medicinsk behandling forsøges (fx Tolterodin eller Betmiga) eller alternativt Botox injektion i blæren.

Hvordan får jeg et topkateter?
Egen læge kan henvise til urinvejskirurgisk afdeling i din hjemregion. Her kan man blive vurderet mhp. om der er god indikation for at få et topkateter.

Ofte vil undersøgelsen indeholde en kikkertundersøgelse for at få et billede af om blære kan fyldes nok til, at det er teknisk muligt at anlægge kateteret. Kateteret anlægges kun sjældent samme dag, så man skal forvente flere besøg på hospitalet.

xunderliv

Af Christine Felding, Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Kilde: KontinensNyt 2, 2009, s. 20-21

Download hele artiklen

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere østrogen, og det giver anledning til diverse symptomer hos mange kvinder.

Som man kan se i Faktaboksen overfor, har op mod 50% ’lokale’ gener, dvs. gener i selve underlivet. Disse organer er nogle af legemets mest østrogenfølsomme. Generne kan være kløe, svie, smerter ved samleje, pletblødninger, tørhedsfornemmelse, hyppige blærebetændelser og inkontinens. Man taler om ’sandpapirsfornemmelse’.

Mangel på østrogen får slimhinderne til at blive tyndere, mindre elastiske og dermed mere sarte. pH-værdien stiger, og slimhinderne bliver mere modtagelige for infektioner.

Fig1-1

At slimhinderne i urinrøret også bliver tyndere (fig. 1), er blandt andet med til at forårsage inkontinens, mest af den såkaldte ’urgetype’ (tranginkontinens = når jeg skal, så skal jeg her og nu).

Når man kigger på slimhinden i skeden (fig. 2), er den bleg og tør, og ofte er der små, røde prikker samt lidt udflåd. Hvis kvinden kommer på grund af blødning, får hun også foretaget en ultralydsscanning for god ordens skyld, og her ses slimhinden i livmoderen helt tynd.

Hvis man har nogle af disse nævnte gener, er der hjælp at hente, hvis man vel at mærke går til sin læge eller gynækolog og beder om hjælp. Lægen vil kigge på slimhinderne, eventuelt undersøge urinen, og derefter skulle sagen være klar – tørre slimhinder, som trænger til behandling med lokalt østrogen.

Der er flere forskellige behandlingsmuligheder
Ovestin kan gives som vagitorier eller creme. Estring er en lille ring, som kan sidde i 3 måneder i skeden, før den skal skiftes ud. Vagifem er en lille vaginaltablet, som først gives dagligt i 14 dage, derefter 2-3 gange om ugen. Alle præparater vil i løbet af nogen tid få de tørre slimhinder, til at blive normale igen.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en kur, men en livslang behandling. Jeg oplever ofte kvinder, som er holdt op, fordi der ikke var mere på recepten, eller endnu værre kvinder, som holder op fordi ’nogen’ fortæller dem, at man kan få kræft af at tage hormoner!

De får så – igen – at vide, at med de undersøgelser, der indtil nu foreligger, er der ingen øget risiko for kræft, når man får lokal østrogenbehandling, og at vi ligefrem også tilbyder behandlingen til kvinder med brystkræft.

Dosis er jo ganske beskeden – et helt års behandling med lokal østrogen svarer til hvad man får i 1½ dags tabletbehandling mod hedeture.

I løbet af uger til måneder vil slimhinderne normaliseres, generne aftager, vandladningsproblemerne bliver minder, og sex bliver igen en fornøjelse!

Der er ingen tid at spilde – gå til lægen og bed om – eller forlang – at få hjælp!

Fakta om overgangsalder
Gener som sikkert skyldes hormonmangel:

75% får:

  • Hedestigninger
  • Svedeture, nattesved
  • Søvnløshed
  • Hjertebanken
  • Blødningsforstyrrelser.

25-50% får:

  • Tørre slimhinder
  • Smerter ved samleje
  • Kløe og udflåd
  • Natlig vandladningstrang
  • Urininkontinens
  • Hyppige blærebetændelser.

25-40% får:

  • Knogleskørhed – hyppige knoglebrud.

45% får:

  • Hjerte-kar-sygdomme.

Gener som IKKE sikkert skyldes hormonmangel:

  • Irritabilitet
  • Depression
  • Koncentrationsproblemer
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Nedsat lyst til sex
  • Ryg- og ledsmerter.

Om forfatteren

ChristineFelding

Christine Felding er speciallæge i Gynækologi og Obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp).
Har egen gynækologisk klinik:
Rungsted Bytorv 1
2960 Rungsted Kyst

www.felding.dk

Af Lærke Cecilie Jensen, 5. maj 2023 (Artikel til medlemsbrevet juni 2023)

I 2019 fik Kontinensforeningen satspuljemidler fra Sundhedsministeriet til at lave en spørgeskemaundersøgelse omkring, hvordan urininkontinens påvirker arbejdslivet. I den forbindelse blev jeg ansat som lægefaglig projektleder til at udarbejde og gennemføre undersøgelsen. Desværre betød Corona, at vi blev noget forsinkede i vores arbejde, men nu er vi blevet færdige.

Påvirker urininkontinens sygefravær og pensionsplaner? Medfører det begrænsninger i udførelsen af daglige arbejdsopgaver? Er urininkontinens skyld i udfordringer eller bekymringer i arbejdslivet?

Det har vi undersøgt i løbet af 2020 og 2021 ved hjælp af en national spørgeskemaundersøgelse. Et valideret spørgeskema blev sendt ud til kommunalt ansatte spredt rundt i Danmark. Vi har analyseret 3.181 besvarelser og ud af disse oplevede hele 26,4% urininkontinens.

Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere at:

  • Urininkontinens påvirker den arbejdsrelaterede livskvalitet i form af daglige bekymringer om uheld, lugt og toiletadgang.
  • Urininkontinens giver anledning til reduceret væskeindtag og forstyrret nattesøvn.
  • Urininkontinens kan udgøre en begrænsning i udførelsen af særligt fysisk krævende arbejdsopgaver.
  • Urininkontinens kan hos en lille andel medføre ekstra sygedage og ændrede pensionsplaner.
  • Urininkontinens kan give anledning til bekymringer og at sociale aktiviteter/kursusdage på arbejdspladsen undgås, hvis det involverer fysisk aktivitet og/eller manglende adgang til toiletter.
  • Urininkontinens er fortsat en tabuiseret lidelse, der giver anledning til skam og isolering.
  • Der er fortsat megen uvidenhed om urininkontinens og de behandlingsmuligheder, der eksisterer.

Vores undersøgelse understreger således, at urininkontinens er en meget hyppig lidelse – også blandt mennesker i den arbejdsdygtige alder – og at urininkontinens kan have stor indflydelse på arbejdslivet.

Vi har, på baggrund af undersøgelsen, formuleret følgende fire forslag til overordnede indsatsområder til sundhedsmyndighederne:

1) Forebyggende indsats med information om drikke- og toiletvaner, væskeindtag og bækkenbundstræning.

2) Tidlig opsporing med særligt fokus på den yngre generation, så forebyggelse kan sættes ind så tidligt som muligt.

3) Informations- og oplysningsarbejde i det offentlige rum for at bryde tabuet.

4) Sikring af let adgang til toiletter på arbejdspladser og i det offentlige rum, da det er er vigtigt for alle borgere og har stor betydning for urininkontinente borgeres livskvalitet.

 

Du kan læse hele rapporten her: 

Rapport Urininkontinens og arbejdsrelateret livskvalitet