Af Overlæge Vibeke Weltz

Er du udfordret af prolaps/ nedsynkning af underlivet?

Mange kvinder er udfordret af varierende grad af prolaps, dvs. nedsynkning af underlivet. Bl.a. kan det give gener i forhold til tømning af blære og i forhold til afføring.

Om prolaps/ nedsynkning af underlivet

Kvinder kan med alderen udvikle nedsynkning af underlivet. Nogen får nedsynkning af skedens forvæg (cystocele), nogen får nedsunken livmoder (uterus prolaps) og nogen får nedsynkning af skedens bagvæg (rektocele). Ikke sjældent ses en kombination, dvs. f.eks. både nedsynkning af skedens forvæg/blæren og livmoderen. Kvinder, som har fået fjernet livmoderen, kan også få nedsynkning af skedetoppen.

Der findes forskellige disponerende faktorer og risikoen for nedsynkning af underlivet stiger med alderen, efterhånden som bindevævet i kroppen ændres. Især når kvinden passerer overgangsalderen forekommer det oftere. Udover bindevævets beskaffenhed, er der også øget risiko for nedsynkning hos kvinder, der har gennemført mange graviditeter og født børn.

Nedsynkning af underlivet er en ganske ufarlig tilstand, men det kan give gener i form af tyngdefornemmelse og en følelse af, at noget kommer ud af skedeåbningen. Det kan f.eks. mærkes, når der løftes noget tungt, ved host eller fysisk aktivitet. Andre gange er fornemmelsen der hele tiden. Der kan også være besvær med at tømme blæren ordentligt. Hvis bækkenbunden er stærk, kan den nogle gange holde nedsynkningen på plads, dvs. holde ”bulen” indenfor skedeåbningen, men når bækkenbunden slapper af, kan ”bulen” glide ud igen.

Nedsunken livmoder kan behandles konservativt med forskellige typer silikone støttepessarer. Alternativt kan man blive opereret for sin nedsynkning.

Vil du gerne vide mere om emnet?

Kontinensforeningen er også for dig, der er udfordret af nedsynkning af underlivet. Vi bringer løbende artikler i vores medlemsbrev om emnet, og hvis der er ønske fra vores medlemmer om det, afholder vi meget gerne webinar eller temaaften om emnet.

Vil du gerne vide mere om prolaps/ nedsynkning af underlivet, så kan du bl.a. læse vores medlemsblad nummer 2 fra 2018, hvor vi bragte et stort temanummer om emnet. Læs det her: https://kontinens.org/wp-content/uploads/2018/08/K-Nyt-2-del-2-2018.pdf

Du kan også se Lægens Bord på DR1 fra den 24. sepetmber 2020: https://www.dr.dk/drtv/se/laegens-bord_-forvirring-og-frygt_209691. Cirka 24 min og 56 sekunder inde i udsendelsen forklarer Søren Brostrøm om nedsynkning og behandling.

helpelderlytoilet

Kilde: idag.dk
Redigeret af Aase Randstoft, Kontinensforeningen
November 2013

Der er en reel mulighed for, at kommunerne kan afsætte mere tid til ældre med inkontinens
I dag griber de 98 kommuner udbud af inkontinensprodukter forskelligt an. Udover kravet til produktkvaliteten, kan kommunerne ifølge udbudsreglerne vælge mellem to hovedrammer, når de skal finde det vindende leverandørtilbud.

Pris – det økonomisk mest fordelagtige
Ved et prisudbud vil laveste produktpris være afgørende for valg af leverandør. Ved det økonomisk mest fordelagtige tilbud – totaløkonomisk – åbnes mulighed for, at kommunen kan stille krav til udgiften ved at håndtere produkterne, dvs. følgeomkostningerne ved inkontinensplejen samt servicetilbuddene og den produktuddannelse, der er inkluderet i aftalen.

Beregninger fra rådgivningsvirksomheden Cowi viser, at de store besparelser ikke er på produktpriserne men på arbejdsprocessen. Derfor giver det mening, når man tager hensyn til totaløkonomien og ikke produktprisen.

Totaløkonomi
I Middelfart kommune har indkøbskoordinator Ulla Skovgaard besluttet at bruge den totaløkonomiske model i stedet for at gå efter laveste produktpris. “I stedet for at udbyde til laveste kostpris på bleer, har vi valgt at se totaløkonomisk på inkontinensbehandlingen. Selve bleen udgør en meget lille del af den totaløkonomiske omkostning ved inkontinens, hvor de personaleøkonomiske ressourcer pr. bleskift er langt den største udgift,” siger Ulla Skovgaard.

Ifølge de målinger, som Cowi har foretaget, udgør produktprisen på bleerne kun 12 % af den samlede udgift, når det handler om inkontinens. Bleskift, lækager og vasketøj udgør de øvrige 88 % af den samlede udgift på området.

“Tommelfingerreglen er, at vi i Middelfart kommune bruger 37.000 plejetimer på bleskift. Det er givet godt ud, hvis en ble koster 50 øre mere, hvis det betyder, at skiftet kan foretages af én assistent frem for af to assistenter. Koster en ble, der sparer lækager, to kroner mere, så er de givet godt ud,” forklarer Ulla Skovgaard.

Testet på ældrecenter
For at finde frem til den optimale bletype, har Ulla Skovgaard valgt – i samarbejde med ældresektoren – at lade de inkontinente på ét af kommunens ældrecentre afprøve de forskellige bletyper i forbindelse med udbudsrunden.

“På et af vores ældrecentre har vi testet de forskellige leverandørers produkter. Hvert produkt er testet i to uger, og vi har registreret antal lækager, antal skift og de personaleressourcer, der er forbundet hermed.”

Og selvom registreringen var et omfattende stykke projektarbejde, var hele processen ikke alene med til at finde frem til de totaløkonomisk bedste produkter, men også med til at skabe et bedre forhold mellem indkøbskontoret og ældresektoren.

“I processen har indkøb og plejeområdet arbejdet tæt sammen, og derfor har vi fået større indsigt og forståelse for hinandens arbejde og udfordringer,” forklarer Ulla Skovgaard.

Fokus på prisen
I januar 2010 udgav Udbudsrådet en analyse af barriererne for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Her konkluderedes det, at de private leverandører oplevede det offentliges fokus på pris, særligt på sundheds- og omsorgsområdet, som en væsentlig barriere for at leverandøren kunne se en god forretning i et udbud.
Kommunerne er forskellige, og selvom der er kommuner, der indkøber bleer totaløkonomisk, er der mange kommuner, der vælger det produkt med den laveste produktpris.

“Der er tit en forventning til, at indkøbsafdelingen skal finde besparelser til kommunen. Når vi udbyder til laveste pris, er det let at aflæse effekten på bundlinjen – det er straks sværere at skabe overblikket over effekten af et totaløkonomisk indkøb. Men her kan der virkelig være penge at spare,” slutter Ulla Skovgaard.

Kun til voksne
Den totaløkonomiske 12-88 beregning på bleer gælder kun på bleer til ældre og andre voksne med inkontinens. Modellen anvendes ikke, hvis en vuggestue skal indkøbe bleer til småbørnene. Her er det helt andre målestokke, der er gældende, og en helt anden arbejdsproces. Derfor anvender Københavns kommune ikke den totaløkonomiske model i deres aktuelle udbud på børnebleer.

“Den totaløkonomiske 12-88-model dur ikke til børn,” siger Dorthe la Cour fra Københavns kommunes Børne- og Ungeforvaltning, der er ansvarlig for kommunens aktuelle udbud på børnebleer.
Når 12-88-modellen ikke kan bruges i forbindelse med udbud på børnebleer, skyldes det ikke forskellen på bletyperne, men primært forskellen på selve skiftesituationen. Det er en mere krævende situation, når en voksen skal skiftes, end når et lille barn skal skiftes. Og hvor 88 % af udgifterne ved inkontinens er på personalesiden, er procentsatsen meget mindre, når det gælder børn.

Af overlæge Rie Seifert

Som bruger af urinvejskateter kan man ind imellem af fagfolk, eksempelvis hjemmeplejen, lægen eller fra hospitalet, blive mødt af forslaget om at få et topkateter – også kaldet et suprapubisk kateter – i stedet for det kateter, man har i urinrøret. Et topkateter kan være en god idé til nogle personer, men bestemt ikke alle.

Hvordan får man et topkateter?
Topkateter lægges på de urinvejskirurgiske afdelinger rundt om i landet. Om man har gavn af et topkateter, afgøres af en urolog (urinvejskirurg).

Det lægges ind gennem maveskindet til blæren, cirka 2 cm over skambenet. Det anlægges enten ved brug af ultralyd eller ved, at blæren fyldes via en kikkert, der føres gennem urinrøret til blæren. Blæren fyldes og man kan via kikkerten se, at kateteret lægges i blæren. Nogen steder benyttes begge dele samtidig.

Ofte foretages anlæggelse i lokalbedøvelse, alternativt i en rus med afslappende og smertestillende medicin. Indgrebet er ikke uden risiko. Der stikkes gennem maveskindet til blæren, der kan ligge tarme foran blæren, som man kan risikere at stikke igennem. Dette er grunden til, at blæren fyldes, da tarmene derved skubbes op ad og væk fra blæren. Desværre er dette ikke altid tilfældet, og selvom der anvendes ultralyd, kan man risikere, at tarmene er trykket flade og ikke kan ses.

Er man tidligere opereret i maven, særligt den nederste del, eller har man stomi, er risikoen for tarmlæsion betydeligt forøget, og dette vil ofte føre til, at kirurgen vil fraråde et topkateter. Ligeledes, hvis man er meget overvægtig, kan det være svært at anlægge topkateteret pga. længere vej ind til blæren. Derudover kan kateterpleje ved svær overvægt være betydeligt besværliggjort.

Hvem kan få gavn af et topkateter?
Topkateteret kan hjælpe, hvis man har problemer med gnavsår fra det normale kateter. Indimellem kan kateteret i urinrøret ligefrem gnave så meget, at urinrøret ændrer form. Dette ses hyppigst hos mænd, der kan opleve at glans penis spaltes. Kvinder oplever hyppigere gnavsår i området omkring kønslæberne. Problemet kan ofte løses ved omhyggelig lejring af kateteret, men hos nogle personer er det bedre at afhjælpe generne fra et almindeligt kateter med et topkateter. Dette kan særligt være hos kørestolsbrugere.

Et topkateter kan ligeledes være en god løsning, hvis man fortsat har et aktivt sexliv. Et almindeligt urinvejskateter kan godt være i vejen for almindeligt seksuelt samvær. Ligeledes kan onani besværliggøres med et almindeligt urinvejskateter. Her kan topkateteret være en god løsning.

Hos personer med demens kan der være en tendens til at trække kateteret ud. Her kan et topkateter være en løsning, men dog ikke hos alle.

Man skal være opmærksom på, at hvis et topkateter falder eller trækkes ud, er det vigtigt, at et nyt anlægges relativt hurtigt, da den kunstige kanal, der er dannet omkring slangen, ellers hurtigt lukkes til, hvorefter et nyt ikke kan lægges i. Sker dette, skal et helt nyt anlægges gennem en ny kanal, med tilhørende risiko for tarmskade.

Hvornår er et topkateter ikke en god løsning?
Har man tendens til urinvejsinfektioner, kan man godt opleve, at egen læge eller hjemmeplejen foreslår, at man får et topkateter. Et topkateter er som et almindeligt urinvejskateter en silikone slange i blæren. På alle fremmedlegemer i urinvejene kommer der efter ganske kort tid såkaldt biofilm, som er et tyndt lag af bakterier, der naturligt forekommer i urinvejene. Hvis man dyrker urinen fra kateteret, vil der ofte fremkomme vækst af bakterier, men behandling med antibiotika vil sjældent løse problemet, grundet biofilmen.

Bakterier i urinvejene skal heller ikke nødvendigvis behandles. Det er reelt set kun nødvendigt ved samtidige symptomer, som kan være f.eks. feber, smerter over blæren, svie i urinrøret, hyppigere vandladning end vanligt. Dette gælder også, hvis man ikke har kateter. Da biofilmen dannes lige så hurtigt på et topkateter som på et almindelig urinvejskateter, vil det ikke løse problemer med urinvejsinfektioner at få et topkateter.

Har man tendens til tilstopning af kateteret, kan man også opleve, at fagfolk vil anbefale et topkateter. Da et topkateter er en silikoneslange ligesom det almindelige urinvejskateter, lavet af samme materialer og med samme diameter, vil risikoen for tilstopning være den samme ved topkateter som ved almindeligt urinvejskateter. Tilstopning af kateteret løses bedst ved skylning af kateteret. Ved få problemer skylles med almindeligt sterilt saltvand (NaCl). Ved mere svære gener skylles der med særlige skyllevæsker udviklet til at skylle katetre med (Urotainer, Polyhexanid).

Har man problemer med inkontinens, kan man også opleve at få anbefalet et topkateter. Dette vil sjældent være en god ide, og man kan risikere, at problemet forværres. Topkateteret lægges ind i blæren gennem maveskindet lige over skambenet, og blæren tømmes via slangen. Men urinrøret vil stadig være der og vil, når det almindelige kateter fjernes, være uden fremmedlegemer. Ofte vil man opleve urinsiven eller hele vandladningsportioner fra urinrøret, trods topkateter, der tømmer blæren. Dette sker enten grundet en overaktiv blæremuskel, som det ses ved såkaldt urge-urininkontinens, eller simpelthen fordi modstanden i urinrøret er for lav (pga. slap/dårligt fungerende lukkemuskel, bækkenbund etc.) ved såkaldt stress-urininkontinens.

Oplever man problemer fra kateteret i form af blærekramper eller urinsiven langs kateter slangen, kan man i første omgang anvende kateterpose (hvis man anvender ventil). Afhjælper dette ikke problemet, kan medicinsk behandling forsøges (fx Tolterodin eller Betmiga) eller alternativt Botox injektion i blæren.

Hvordan får jeg et topkateter?
Egen læge kan henvise til urinvejskirurgisk afdeling i din hjemregion. Her kan man blive vurderet mhp. om der er god indikation for at få et topkateter.

Ofte vil undersøgelsen indeholde en kikkertundersøgelse for at få et billede af om blære kan fyldes nok til, at det er teknisk muligt at anlægge kateteret. Kateteret anlægges kun sjældent samme dag, så man skal forvente flere besøg på hospitalet.

Torsten

Af Torsten Sørensen, Overlæge, gynækologisk/obstetrisk afdeling, Kolding Sygehus
Kilde: KontinensNyt 1, 2009, s. 9-10

Download hele artiklen

En dansk undersøgelse af 40-60-årige viste, at 16% havde urininkontinens mindst én gang ugentlig

Kvinder danner det kvindelige kønshormon østrogen i æggestokkene så længe, de har ægløsninger. Men omkring 50-års alderen er der ikke flere æg tilbage, og derfor ophører produktionen af østrogen. Det betyder, at kvinderne får symptomer på østrogenmangel. De kommer i overgangsalderen!

Ligesom puberteten er overgangsalderen en uundgåelig proces, som betyder, at østrogenniveauet reduceres med 80-90 %. Og da østrogen kan virke i stort set alle organer i kroppen, har reduktionen i østrogenproduktionen vidtrækkende følger.

Det er dog i kønsorganerne, at de mest markante ændringer sker; disse ændringer er medvirkende til, at mange kvinder har problemer med at holde på vandet. Og at disse problemer bliver hyppigere med stigende alder. Det viser bl.a. en stor norsk opgørelse. Af den fremgår, at hyppigheden af urininkontinens hos kvinder stiger fra omring 10 % i 20-års alderen til ca. 40 % i 70-års alderen. Gennemsnitlig havde 25 % af alle kvinder i undersøgelsen urininkontinens af en eller anden slags.

En dansk undersøgelse af 40-60-årige viste, at 16 % havde urininkontinens mindst én gang ugentlig. Mellem 50 og 70 % af plejehjemsbeboere og patienter på langtidsmedicinske afdelinger havde besvær med at holde på vandet.

Selv om mangel på østrogen er en af hovedårsagerne til urininkontinens hos ældre kvinder, er der mange andre grunde til, at disse kvinder har problemer med at holde på vandet. Dels kommer der ændringer i kroppen som en direkte følge af alderen, og dels kan der komme andre sygdomme til.

I selve blæren kan der ske ændringer i den måde, hvorpå nerveimpulser overføres til blæremusklen. Det kan betyde overaktivitet i blæren, så kvinden pludselig får en uimodståelig vandladningstrang. Og er hun ikke i nærheden af et toilet, kan hun få den type af urininkontinens, der kaldes for urgeinkontinens eller trængningsinkontinens.

Nogle undersøgelser viser, at blærens kapacitet bliver mindre med alderen. Årsagen til dette er ukendt. Men under alle omstændigheder betyder den nedsatte blærekapacitet, at de portioner urin, man lader ved toiletbesøg, efterhånden bliver mindre; man må derfor gå på toilettet flere gange end før.

Andre undersøgelser over blærens funktion tyder på, at blæren har svært ved at tømme sig fuldstændig jo ældre, man bliver. Og at der med stigende alder bliver mere urin tilbage i blæren efter vandladningen. Desuden kommer der et øget antal ufrivillige sammentrækninger i blæremusklen.

I selve urinrøret bliver slimhinden efterhånden tyndere. Det skyldes det meget lave indhold af østrogen i blodet. Og det betyder, at urinrørets mulighed for at lukke helt tæt bliver mindre. Det kan medvirke til, at bakterier lettere kan trænge op i blæren og dermed være årsag til blærebetændelse, og at der kommer ufrivillige sammentrækninger i blæremusklen.

Dertil kommer, at kvinder har et ganske kort urinrør; det måler kun omkring 4 cm i modsætning til det mandlige urinrør, som i gennemsnit måler 18 cm. Denne forskel i urinrørenes længde er formentlig årsag til, at kvinder og mænd med stigende alder får forskellige vandladningsproblemer: kvinderne får besvær med at holde på vandet, hvorimod mænd ofte har besvær med at komme af med det.

Det nedsatte østrogenniveau i blodet hos ældre kvinder er en af årsagerne til, at bækkenbundens muskler mister deres spændstighed; de bliver mere slappe! Det kan betyde, at der kommer nedsynkning af blæren, så der evt. dannes en lomme, hvor urinen kan samles. Dette kan også bidrage til, at blæren ikke tømmer sig fuldstændig, og at der kommer kronisk blærebetændelse.

En del af bækkenbunden hos kvinder udgøres af blærens lukkemuskel. Også den bliver efterhånden mere slap med alderen som følge af mangel på østrogen. Dermed får lukkemusklen sværere ved at lukke tæt. Med andre ord nedsættes urinrørets lukkefunktion. Derfor er der øget risiko for urininkontinens, når trykket i blæren øges fx ved hoste, nys og tunge løft. I disse tilfælde er der tale om såkaldt anstrengelsesinkontinens eller stressinkontinens. Denne form for urininkontinens kan også skyldes, at urinrøret med alderen er blevet omdannet til et stift, ueftergiveligt rør med en dårlig åbne- og lukkefunktion.

Et mere specielt problem er urininkontinens som følge af natlig vandladning. Normalt dannes der mindre urin, når man sover, end når man er vågen. Den natlige urinmængde er sædvanligvis mindre end 1/3 af den samlede mængde urin, der dannes i et døgn. Men med stigende alder dannes mindre af det såkaldte antidiuretiske hormon (ADH). Resultatet er, der produceres forholdsmæssigt mere urin om natten end tidligere. Og at ældre får et større behov for at tømme blæren om natten end yngre. Også fordi blærens kapacitet som nævnt mindskes med alderen.

Men hvis den ældre kvinde samtidig er gangbesværet og derfor har besvær med at nå toilettet i tide, eller måske slet ikke kan finde toilettet, fordi hun er konfus eller senil, er der risiko for, at hun ikke formår at holde på vandet, inden hun når frem til rette sted.

Selv i vore dage med stigende levealder, er der ikke megen status i at være gammel; der er heller ingen status i at være urininkontinent. Og der er slet ingen status i både at være gammel og ude af stand til at holde på vandet.

Derfor er der god grund til at søge hjælp, hvis man som ældre får vandladningsproblemer. For i vore dage med mange behandlingsmuligheder er alder ingen hindring for behandling.

Referencer
Gynækologi. Red.: Bent Ottesen, Ole Mogensen, Axel Forman.
København: Munksgaard Danmark 2005.
Laila Ravnkilde Marlet, Torsten Sørensen & Mette Hornum Bing. Natlig vandladning hos voksne – Bedre nattesøvn. København: Kontinensforeningen 2007.
Incontinence, vol. 1 & 2. Editors: Paul Abrams, Linda Cardozo, Saad Khoury & Alan Wein. Paris: International Continence Society 2005.

Anette

Af Annette Carstensen, Kontinenssygeplejerske, Sønderborg Kommune
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 14

Download hele artiklen

Mange borger på plejehjem er fysisk dårlige og er afhængige af hjælp til toiletbesøg
Der eksisterer mange myter omkring ældre og vandladningsproblemer. Mange tror, at alle mennesker får vandladningsproblemer. Bare man lever længe nok! At det er noget, der kommer snigende, og noget man må lære at leve med. Fakta er, at mange ældre får vandladningsproblemer. Til gengæld er det en  myte, at man skal lære at leve med det.

Ofte kan vandladningsproblemer afhjælpes eller bedres – som regel for små midler.

Mange føler, at det er flovt at tisse i bukserne – og taler ikke om det. Heller ikke til ægtefællen! Dette gælder både borgere i eget hjem og på plejecentre. Næsten alle borgere i plejebolig anvender ble. I mange tilfælde er det borgerens eget ønske. Mæt af dage ønsker de så at sige at blive vartet op. Ofte hører jeg udsagn som: “jeg har arbejdet nok, nu må andre tage over”. Min fornemmelse er, at også plejepersonalet ønsker det. “For en sikkerheds skyld” eller fordi plejepersonalet synes at det er synd for borgeren, hvis der sker uheld. Selv-om faste toilettider i mange situationer kan afhjælpe problemet, er det vanskeligt at gennemføre i praksis. Blandt andet fordi plejegrupperne tit har travlt.

Gængse bleprodukter har stor sugeevne. Alligevel må det være mere behageligt at komme på bækkenstol eller toilet. Jeg har hørt blebrugere udtale, at en ble varmer godt, specielt om vinteren. Dette skal ikke være en indikation for en stor ble!

Mange på plejehjem er fysisk dårlige og er afhængige af hjælp til toiletbesøg. Personalet skal være opmærksomme på, om selvhjulpne beboere har optimale muligheder for at gå på toilettet. Bukserne skal have knapper eller anden lukning, som man selv kan åbne uden for meget besvær. Demente beboere skal måske mindes om at gå på toilettet. Undertiden skal de guides. Skriftlig afkrydsning sikrer, at alle ansatte kender planerne. Alle i plejegruppen skal være informerede om de forskellige tiltag. Målet er at give beboerne det bedst mulige tilbud.

Mange forhold disponerer til vandladningsproblemer, fx neurologiske sygdomme som sclerose, Parkinson (rystesyge) og hjerneblødning. Ligeledes er der meget medicin, som påvirker vandladningen. I mange tilfælde kan faste toilettider, blæretræning eller medicinsk behandling være til hjælp.

Gennemsnitligt går borgeren med inkontinens problemet i 7 år, inden de anmoder om hjælp. For at hjælpe på problemet har mange kommuner i dag ansat kontinenssygeplejersker til at udrede og hjælpe. Afhængig af lidelsen har kontinenssygeplejersker også mulighed for at sende borgeren videre i systemet. Man må derfor formode, at den enkelte borger i dag får den udredning og de hjælpemidler, der passer vedkommende. Der findes mange slags bind og bleer, og tilbuddet må tilpasses den enkelte person. Med det store udvalg, der er på markedet, kan der altid findes et produkt, som passer.

Foto af Vicki Lund

Foto af Vicki Lund

Af ergoterapeut Vicki Lund

De rette hjælpemidler kan gøre en kæmpe forskel for livskvaliteten. Lever du med en funktionsnedsættelse, kan du ansøge kommunen om forskellige støttemuligheder. I denne artikel får du et kortfattet indblik i hjælpemidler, boligændringer og bilstøtte.

Hjælpemidler

Hjælpemidler skal gøre hverdagen lettere for mennesker med varige funktionsnedsættelser. Det kan være alt fra bleer, katetre og kørestole. Kommunen bevilger hjælpemidler, når de er nødvendige for, at du kan udføre daglige aktiviteter eller deltage i samfundet. Du ansøger gennem kommunen, som vurderer behovet ud fra Servicelovens §112 (hjælpemidler) og §113 (forbrugsgoder). Beskriv tydeligt, hvordan udfordringen påvirker din hverdag, og vedlæg gerne lægelig dokumentation.

Boligændringer

Når hjemmets indretning i samspil med din funktionsnedsættelse står i vejen for din selvstændighed, kan du søge støtte til boligændringer efter Servicelovens §116. Det kan eksempelvis være bidet toilet, rampe, lift eller ombygninger. Formålet er at gøre det muligt for dig at blive boende i dit hjem og klare dig selvstændigt. Kommunen vurderer, om ændringen er nødvendig og hensigtsmæssig i forhold til din funktionsnedsættelse. Ofte er der behov for hjemmebesøg.

Biler og særlig indretning

Har du brug for støtte til bil, kan du søge kommunen efter Servicelovens §114. Hjælpen kan bestå i tilskud til køb af bil, hvis du har et varigt og væsentligt behov for at køre, eller til særlig indretning – som automatgear, lift eller særligt sæde – så du kan køre selv eller transporteres sikkert. Kommunen vurderer både dit kørselsbehov og de tekniske muligheder.

Frit valg

Får du bevilget et hjælpemiddel, en boligændring eller en bil kan du ofte vælge mellem at modtage kommunens løsning eller selv købe et andet produkt, der opfylder de samme kriterier. Kommunen yder så tilskud svarende til deres egen udgift. Det kaldes frit valg og giver dig større mulighed for at finde en løsning, der passer bedst til dig.

Gode råd til samarbejdet med kommunen

• Beskriv din hverdag helt konkret – hvilke aktiviteter udfører du i og udenfor hjemmet og hvornår har du brug for hjælp
• Hvordan påvirker udfordringen din dag – lav en dagbog hvis dit funktionsniveau svinger
• Spørg ind til lovgrundlaget og dine rettigheder.

Bliv klogere på regler og lovgivning

Du finder også links til love og regler på vores hjemmeside her.

Artiklen er skrevet til K-NYT december 2025