Indlæg

Af Louise Gammelholm, sekretariatsleder hos Kontinensforeningen

For nogle bliver inkontinens desværre en langvarig/ kronisk udfordring, og det kan blive dyrt, hvis man selv kaster sig ud i at købe hjælpemidler, f.eks. bleer og engangsunderbukser. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om dine rettigheder i forhold til at få hjælpemidler fra din kommune.

På Kontinensforeningens rådgivningstelefon støder jeg nogle gange på mennesker, der har kastet sig ud i at finde og indkøbe hjælpemidler, uden planer om at søge læge og blive udredt. Gå altid til din læge og sørg for at blive undersøgt. Måske du kan slippe af med din inkontinens, og det er jo absolut at foretrække.

I denne artikel interviewer jeg erfaren kontinenssygeplejerske og bestyrelsesmedlem Karen Weinreich Christensen. Til daglig arbejder hun i Aalborg Kommune, hvor hun rådgiver og bevilliger hjælpemidler til voksne mennesker med inkontinens efter servicelovens §112.

Hvornår kan jeg få hjælpemidler fra kommunen?
Karen Weinreich Christensen: ”Hvis du, trods udredning og behandlingsforsøg, ikke er sluppet af med din inkontinens, og der er tale om en varig funktionsnedsættelse, så er næste skridt at få ansøgt din kommune om hjælpemidler. Kommunen skal, ifølge servicelovens § 112, yde støtte til hjælpemidler til borgere med en varig nedsat funktionsevne.

I nogle tilfælde er det sygehuset, der laver ansøgningen. Andre gange er det den praktiserende læge. Borgeren kan også henvende sig direkte.

Når det drejer som om hjælpemidler i forhold til inkontinens, så er det i mange kommuner kontinenssygeplejersken, der skal lave bevillingen. Hvis ikke sygehuset eller din praktiserende læge har sendt en ansøgning til kommunen, anbefaler jeg derfor, at du tager kontakt til din kommune og beder om at komme i kontakt med kontinenssygeplejersken. Så kan hun hjælpe dig videre.”

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke er tilfreds med kommunens bevilling?
Karen Weinreich Christensen: ”Start med at tage en god snak med kontinenssygeplejersken. Måske kan I finde ud af en god løsning i fællesskab. Du kan også lave en formel klage over kommunens beslutning, så vil din sag blive genvurderet. Det skal man ikke være bange for at gøre. Hvis du er i tvivl om, hvordan du klager, så spørg din kommune.” 

Hvad gør jeg, hvis kommunen ikke kan tilbyde de hjælpemidler, jeg har brug for?
Hvis kommunen ikke kan tilbyde de produkter, du har brug for, f.eks. en bestemt ble, så har du mulighed for at benytte dig af retten til ”frit valg”. Her skal du bl.a. være opmærksom på, at du skal betale en eventuel prisdifference og selv får noget ”administrativt” arbejde. Læs mere om denne mulighed/ rettighed her (se kapitel 6).

Kan jeg få hjælpemidler i udredningsperioden?
For nogle kan udredningsperioden på sygehuset være lang. I den periode har man også brug for f.eks. bleer. Som udgangspunkt skal sygehuset stille de hjælpemidler til rådighed, man som patient har brug for, mens man venter på eller er under sygehusbehandling. Men dette er et fortolkningsspørgsmål, og derfor oplever Kontinensforeningen, at der desværre er store forskelle på tværs af landet, i forhold til hvilken hjælp man som inkontinent får i denne periode. Men spørg altid på det sygehus, hvor du er under udredning, om de kan hjælpe med hjælpemidler i denne periode.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til dine rettigheder?
Kontinensforeningen inviterer medlemmer til gratis online webinar/ spørgetime om bevilling af hjælpemidler. Her kan du høre mere og stille spørgsmål til Karen Weinreich Christensen. Det sker tirsdag den 18. januar kl. 16.30 til 17.30. Læs mere og tilmeld dig her.

Du kan også læse mere og finde links til lovgivningen på Kontinensforeningens hjemmeside her.

Kontinensforeningen inviterer medlemmer til gratis online webinar og spørgetime om bevilling af hjælpemidler. Det sker tirsdag den 18. januar kl. 16.30 til 17.30.

Kontinenssygeplejerske Karen Weinreich Christensen gennemgår hvornår og hvordan man kan ansøge sin lokale kommune om hjælpemidler. Bagefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding skal ske via dette link senest mandag den 17. januar kl. 8.00.

Spørgetimen finder sted over Zoom. Link til mødet udsendes dagen før.

Vi glæder os til at se dig.

N.B.: Arrangementet er kun for medlemmer af Kontinensforeningen.

Af Cecilie C. Caspersen, antropolog og projektleder, Københavns Kommune

Københavns Kommune har i samarbejde med Gastroenheden på Hvidovre hospital opnået gode resultater med en ny uddannelse, der hjælper kvinder, der lider af analinkontinens – en tabuiseret og ensom lidelse, som 200.000 danskere kæmper med.

Analinkontinens indebærer problemer med at holde på luft og/eller afføring, og rammer danskere i alle aldre. Kun 1 ud af 3 opsøger hjælp for lidelsen, da den for mange opleves så skamfuld, at de går med den i ensomhed.

Kvinderne får viden og konkrete øvelser
Fra januar til juni 2020, har 42 kvinder i alderen 31-83 år gennemført uddannelsen, der består af tre undervisningsgange á to timers varighed, fordelt over en måned.

Uddannelsen er en kombination af viden om tarmen og bækkenbundens anatomi, og fysiologi, fysiske øvelser samt hjælpemidler, som deltagerne kan tage med sig hjem.

På uddannelsen finder kvinderne ud af hvilke redskaber, der virker for dem. Det vil ofte være en kombination af den konkrete viden om tarm og bækkenbund, og hjælpemidler. Kvinderne er blandt andet blevet introduceret til fibertilskud, “mini-skyl”, analprop og bækkenbunds-træningsøvelser.

Uddannelsen gør en stor forskel
Siden januar 2020, har der været nye hold hver måned, og underviserne oplever, at tidligere deltagere “henviser” nye deltagere til uddannelsen, da uddannelsen har gjort en forskel for dem.

”Jeg føler mig bedre klædt på til at gå ud i livet” siger en kvinde i slutningen af 60’erne efter endt uddannelse og fortsætter;  ”Jeg har jo ikke haft uheld, efter jeg har været hos jer. Det føler jeg som en mega sejr, som er fantastisk for mig. Jeg behøver ikke at være nervøs, hvis jeg er ude et sted, der sker ikke noget. Jeg får ikke den der luft i maven og der er mere styr på min afføring”.

Generelt har kvinderne, der har deltaget i København kommunes pilotprojekt, oplevet en markant forbedret hverdag, nedsat deres inkontinens, samt brudt et tabu de har båret på i årevis.

Begrænsningerne bliver mindre
Udover at være en tabuiseret og en ensom problemstilling, er analinkontinens også meget hæmmende for den enkelte person.  Efter uddannelsen har flere af kvinderne derfor fået mod på at opsøge situationer, de før har undgået eller frygtet.

F.eks. har en kvinde på 67 år, efter deltagelse på uddannelsen, været til tandlæge for første gang i 4 år. Hun har indtil nu ikke ville gå til tandlægen af frygt for ikke at kunne holde sig eller have mulighed for at kunne rejse sig fra tandlægestolen og nå toilettet i tide. Men på uddannelsen har hun fået de nødvendige redskaber, så hun i ro kan gå til tandlægen.

I en evaluering af uddannelsen svarer 72,5% af de 42 adspurgte kvinder, at de oplever en sammenhæng i forløbet og mærker en forskel ved endt uddannelsesforløb. Alle 42 kvinder har målbart fået reduceret deres analinkontinens og oplever overordnet en mere mental og fysisk handlefrihed.

Derudover svarer 90% af kvinderne at noget af det vigtigste ved uddannelsen har været at møde andre i samme situation som dem selv, og dermed få en oplevelse af, at de ikke står alene med sine symptomer og problemstillinger i hverdagen.

Analinkontinens – et overset problem
Analinkontinens rammer mænd og kvinder i alle aldre, men er tiltagende med årene. Ligeledes er kvinder yderligere disponeret for lidelsen på grund af senfølger af belastning på bækkenbunden fra graviditet og fødselsskader.

Analinkontinens er et stærkt tabuiseret emne, og kan derfor være meget ensomt at leve med. Evalueringen af uddannelsen i Københavns kommunes viser, at nogle af kvinderne har kæmpet med lidelsen i over 20 år. Selvom den begrænser alle aspekter af hverdagen – fra sociale sammenkomster, til rejser og biografture – viser flere undersøgelser, at det kun er under 1/3 af de ramte, der opsøger sundhedsfaglig hjælp.

Dette hænger også sammen med, at sundhedspersonale heller ikke spørger ind til udfordringer med at holde på luft og/eller afføring blandt borgere og patienter. Det betyder, at analinkontinens oftest (for)bliver et overset problem. Med et tværsektorielt samarbejde har det således været et ønske, at bringe viden om mulighederne for at at vejlede og hjælpe borgerne med analinkontinens ud i borgernes nærmiljø, så disse muligheder ikke er fastlåst til en højt specialiseret hospitalsenhed.

Få evalueringsrapporten/ mere viden om uddannelsen på www.kk.dk/analinkontinens eller kontakt kontinensteamet, Amager på 29 77 09 46 eller analinkontinensAMA@kk.dk