Jeg har 4 børn. Den store der nu er 17, voksede fra sin inkontinens om natten da han var 11. Min store pige på 15 år tisser stadig i sengen om natten. Min pige på 11, tisser om natten og laver om dagen, hende kan jeg få bleer til, men intet andet. Min dreng på 11 år tisser både om dagen og om natten, ham kan jeg ingen hjælp få til, hverken til medicin, tøjvask, ekstra tøj eller bleer. Jeg har søgt gentagne gange og fået afslag hver eneste gang de sidste 4 år. Hver gang er der nye begrundelser. Jeg får sygehuse og lærere til at skrive udtalelser og indhenter de ønskede oplysninger til kommunen. Nu er jeg snart godt træt. Denne gang var ‘undskyldningen’, at der var en børnefaglig undersøgelse i gang, og der så måske var flere ting, der kunne prøves.

Hvorfor er der ingen, der vil høre på, at børnene har arvet deres inkontinens efter mig, som har det efter både min far og mor. Min farfar var også vådligger, den ene af mine søskende på min fars side og min farbror.

Det er da så tydeligt.

Men nej, det må jo klart være noget herhjemme, der er noget “galt”. Vi er bare ved at være trætte af kommunen, og at få af vide det er i hjemmet, der er noget galt. Kommunen kan ikke finde nogle løsninger, og vi kan heller ikke. Holbæk sygehus støtter os og giver nogle gode udtalelser til vores ansøgninger, men lige meget hjælper det. Vi trænger bare til noget ro. Vi bruger rigtig mange penge, ca. 2.500 kr. hver måned.

Penge som kunne være brugt til en masse hygge og sjov med ungerne. Er der et sted eller nogle mennesker, der kan hjælpe os med at tage kampen op mod kommunen, for vi magter snart ikke mere. Vi føler os udsatte og overvågede. Og hvis vi ikke gør, som de siger, er vi ikke samarbejdsvillige. Hjælp os. Vi har levet med dette i 13½ år og har endnu ikke fundet et guldkorn.

Svar

Det er helt forståeligt, at I er ved at være kørt trætte, det lyder som et både langt og besværligt forløb.

Som udgangspunkt må siges, at, med den alder dine børn har, er hovedreglen, at det må forventes at de skulle være blevet tørre om natten. Hvis de er gennemundersøgt og har prøvet relevante behandlingstiltag uden effekt, og ingen alternativer har kunne findes, så betragtes det som et vedvarende, kronisk problem, hvortil der kan ansøges om dækning af merudgifter hos kommunen.

Hvis kommune ikke mener, at alle behandlingsmuligheder er udtømt, så vil de ofte foreslå dette gjort, før de tager stilling til en eventuel bevilling.

Hvis I har behov for endnu en vurdering, om jeres børn kan hjælpes af med deres inkontinens problemer, er I meget velkomne til at kontakte Børneinkontinensklinikken i Næstved. Hvis vi ikke har yderligere behandlingsforslag, er vi gerne behjælpelige med at ansøge kommunen om dækning af merudgifter.

Med venlig hilsen

Ulla Kabbelgaard
Afdelingssygeplejerske, MVO

Næstved Sygehus
Børneambulatoriet
Ringstedgade 61
4700 Næstved
Tlf. 56 51 40 33 / 56 51 41 99

Jeg har det modsatte af inkontinens. Jeg kan ikke komme af med vandet på normal måde, hvorfor jeg til daglig må bruge et kateter (RIK). Før i tiden kunne jeg nøjes med at bruge kateteret 1-2 i døgnet. Jeg har en udposning på selve blæren, og jeg har fået at vide, at jeg aldrig kommer til at kunne tømme blæren normalt, men det kan jeg leve med. Problemet er, at jeg får den ene blærebetændelse efter den anden. Det vil jeg meget gerne undgå. Hvilket råd kan I give mig?

Svar

Først og fremmest skal du sikre dig, at du har et godt overfladebehandlet kateter, som er skånsomt for din slimhinde i urinrøret. Du skal tillige være omhyggelig med håndvask både før og efter kateterisationen. Det er også vigtigt, at du håndterer kateteret uden at røre det mere end højst nødvendig.

Derefter bør du blive blærescannet, efter du har udført RIK, så det kan konstateres, om du får tømt blæren (også din udposning) helt. Hvis ikke både din udposning og blæren er tømt, vil der hele tiden står en sjat ”gammel” urin tilbage, som er grobund for bakterier.

Du opgiver ikke, mange gange i døgnet du foretager RIK. Jeg anbefaler, at du skal gøre det 4 – 6 gange, afhængig af dit væskeindtag. Der skal ikke være mere end ca. 400 ml at udtømme pr. gang.

Du skriver, at du har hyppige blærebetændelser – bliver du syg af det (feber, smerter) eller bliver det opdaget ved rutineurinprøver? Hvis du får det dårligt, skal det selvfølgelig behandles efter dyrkningssvar, men hvis det blot opdages ved en urinprøvekontrol, skal man endelig ikke gøre noget. Der vil ofte være bakterier i urinen, når man bruger kateter, men det er kun, hvis der er symptomer, at du skal i behandling.

Det er også muligt at give langtidsbehandling, det vil sige, en lille dosis antibiotika forebyggende før sengetid. Indstillingen til denne behandling er lidt forskellig fra læge til læge, men det kan være en god løsning.

Med venlig hilsen

Jette Henriksen
Kontinenssygeplejerske

Hvilket hospital i Danmark udfører flest operationer med TVT-slynge – og på hvilket hospital har man den største ekspertise på dette område?

Svar

Der udføres 1.400 midturethralslynge-operationer per år i Danmark. Følgende hospitaler udfører langt de fleste operationer:

• Aarhus
• Herlev
• Odense
• Ålborg
• Esbjerg
• Nykøbing Falster.

Med venlig hilsen

Susanne Axelsen
Formand for Kontinensforeningen

Overlæge, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital, Skejby

Jeg træner med 2 kvinder, der har problemer med urininkontinens. De drikker begge store mængder koffeinholdig kaffe (mellem 1½ – 2 liter dagligt). Ved man om koffein har en negativ indvirkning på inkontinens? Begge drikker stort set kun kaffe og har gjort dette i mange år.

Svar

Der er meget divergerende fund vedrørende koffeins betydning for kontinensen. Nogle studier finder sammenhæng, andre gør ikke. Jeg har fundet studier, der viser, at nedsættelse af kaffeindtag (og væskeindtag) mindsker inkontinens, men der er ikke stor evidens.

Jeg vil foreslå, at du får kvinderne til at undlade at drikke kaffe i fx en uge, og så høre om det har gjort  en forskel. Hvis ikke så ville jeg lade dem fortsætte med deres kaffe.

Jeg har læst, at det er en myte, at kaffe er vanddrivende, men måske drikker disse kvinder en hel del væske udover deres kaffe, og så får de rigtig meget væske dagligt.

Mange hilsener

Ulla Due
Næstformand i Kontinensforeningen

Udviklingsfysioterapeut

Jeg har alt for længe gået til udrednig for inkontinens på flere hospitaler, men på ingen hospitaler er man nået frem til en behandling endnu. Ingen taler om hormoner – jeg føler nærmest at det er et fyord.

Jeg har, siden jeg var 40 år, fået hormomer, også efter en blodprop i 1996. Her jeg fik jeg at vide, at jeg skulle tage dem.

Hen ad vejen er de langsomt fjernet, fordi alle læger blev så hormonforskrækede. Nu får jeg Vagifem 2 om ugen og 2 evicontiplastre.

Jeg har indenfor de sidste 2 år haft en slem inkontinens både stress og natlig tranginkontinens. Nu har jeg lige læst en artikkel om hormonbehandling af ældre kvinder bla. i Sverige og USA.

Jeg vil gerne starte på en hormonbehandling, men jeg føler det er svært i systemet her i Danmark.

Kan I hjælpe mig med et svar?

Svar

Da jeg ikke ved, hvor gammel du er, har jeg lidt svært ved at rådgive dig. Men Vagifem er på alle måder ikke “farligt” at anvende, da det ikke kommer over i blodbanen. Det virker så til gengæld også kun på slimhinderne i skeden, urinrøret og blæren.

Som jeg forstår det, anvender du Evicontiplastre. Ønsker du hormon udover disse 2 stoffer?

Du skriver heller ikke, hvad det er for en blodprop, du har haft. For at kunne rådgive dig, er det vigtigt at vide, hvor den har siddet, og om der arvelig tendens i din familie til blodpropper.

Det altid svært at rådgive en patient, som man ikke sidder overfor og kan spørge om alle disse oplysninger og flere til. Jeg vil derfor anbefale dig at tale med din egen læge og eventuelt blive henvist til en specialist i Urogynækologi.

Håber du kan bruge mit svar til at komme videre.

Med venlig hilsen

Susanne Axelsen
Formand for Kontinensforeningen

Urogynækolog
Aarhus Universitetshospital, Skejby