, , , ,

MAPLe-teknologi en ny måde at behandle for inkontinens

Af Marianne Schultz,

Fysioterapeut med speciale i urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi.

For snart mange år siden var der en patient der sagde til mig: ”har du ikke et eller andet apparat, som kan måle helt nøjagtig, hvor god eller dårlig min bækkenbund er?” Det havde vi ikke på det tidspunkt, men da jeg fik det samme spørgsmål forleden, kunne jeg sige, det har vi nu. Siden juni 2023 har jeg arbejdet med MAPLe teknologi.

MAPLe er et lille apparat, som via en lille elektrode kan måle, hvor meget spænding hver enkelt muskel i bækkenbunden kan præstere. Spændingen måles i mikrovold, og apparatet er via et internt netværk koblet sammen med en iPad. På iPaden kan man via af graf og grafik se næsten fra muskel til muskel, hvor høj en spænding, man kan præstere.

MAPLe har 24 elektroder og det er derfor den kan måle så nøjagtig på hver enkelt muskel. Men det bedste er næsten, at den også har 4 elektroder, som kan måle og behandle direkte på sphincter (endetarmens lukkemuskel). Det har jeg ikke set hos andre el-stimulatorer og det gør at vi for første gang har en el-stimulator, som kan bruges til de fødselsskader, der er gået ud over sphincter.

Elektroden er ikke større end en finger og det gør at den kan bruges både vanginalt og analt. Den samme elektrode og det samme apparat kan skifte fra biofeedback- EMG-måling til el-stimulation. Det gør, at man med det samme kan se resultatet af stimuleringen, som er foretaget, og det er rigtig rart også for patienten, at man ikke skal skifte elektrode under vejs.  Apparatet kan indstilles så den giver hver enkelt patient den bedste stimulation. Andre apparater kan kun indstilles i HZ og strømstyrke, men nogle patienter har brug for en anden pulsbredde for at få den optimale stimulation.

Der findes andre apparater på markedet, der kan måle biofeedback, men det unikke ved MAPLe systemet er at deres probe er unipolar i stedet for bipolar som alle andre elektroder. Det er påvist i et studie, at der er mindre måling af crosstalk (se note 1) når man bruger MAPLe frem for biopolar elektorder(1)

Note 1: Croos-talk er når andre muskler i området kan gøres ansvarlig for en del af den spænding man måler.

Udviklerne af MAPLe har lavet et studie, hvor der er målt på raske voksne. Her har man ved MR Scanning påvist, at elektroderne sidder ud for de muskler, man vil måle på når de er anbragt i vagina eller rectum. Herefter har man set, at der er forskel på f. eks højre og venstre side af bækkenbunde, samt forskel på mænd og kvinder. Det tager man som udtryk for, at divisoren rent faktisk måler det som den skal. Studiet giver os behandlere et indtryk af, hvad en gennemsnits rask person kan præstere, og derved kan vi sammenligne vores patienters præstation med, hvad man som gennemsnit ville kunne forvente (2)

Note 2: Tibialisstimulation er en behandlingsform hvor man har en akupunkturnål på et akupunkturpunkt på underbenet og en elektrode under foden. Både nål og elektrode kobles til et el-stimulationsapparat og der stimuleres med en strøm i 20 min. Der er behandlere som har afprøvet samme behandling med to elektroder med godt resultat. Man skal stimulere 1-3 gange om ugen, men hvis dette fungerer, kan patienten selv stimulere hjemme.

 

Maplé og inkontinens
Der findes flere former for inkontinens. Der er afføringsinkontinens, urge-inkontinens, stress inkontinens, blandingsinkontinens og overløbsinkontinens. Ved de fleste former for inkontinens spiller bækkenbundens beskaffenhed en stor rolle. For bækkenbundens funktion spiller nerveforsyning og muskelskade en stor rolle.

 

Stress-inkontinens
Altså den form for inkontinens, hvor man ikke kan holde igen, når trykket i bughulen stiger ved f.eks. løft, host eller nys, er det ofte bækkenbundens styrke, der ikke er så god. Bækkenbunden skal jo holde underlivsorganerne oppe på plads, også når trygget stiger og kan den ikke det, kommer der ofte urinlækager. Har man en fornuftig styrke, kan det være koordinationen, det er galt med, så bækkenbunden ikke automatisk trækker sig sammen, når der er brug for det. Her kan man ofte nøjes med at bækkenbundens funktion i forskellige dagligdagsfunktioner og her får vi ikke brug for MAPLe. Men er bækkenbunden meget svækket, kan det være en fordel at starte med el-stimulation og evt. biofeedback. (2)

Urge (trangs) inkontinens eller bydende og uopsættelig vandladningstrang
Her ser jeg ofte en bækkenbund, som har alt for ringe udholdenhed, og da man skal kunne holde et knib i op til 30 sekunder for at afbryde sin tissetrang og få blæremusklen til at slappe af, er det vigtig i forhold til den problematik. Ved at arbejde med MAPLe bliver det meget tydelig, hvordan patienten nogle gange tror de spænder i samtlige 30 sekunder, men jeg kan jo se på grafen på min iPad, at spændingen kører op og ned, så de ikke kan holde et kontinuerligt spænd. Jeg får nogle gange den samme fornemmelse, når jeg mærker på bækkenbundsmuskulaturen med en finger, men det bliver meget tydeligt for patienten, hvad der sker, når de ser grafen.

I alle vores muskler findes forskellige muskelfibre. Der er muskelfibre, der er gode til at generere en høj spænding i kort tid, og der er muskelfibre, der er gode til at generere en lidt lavere spænding i længere tid. Alt efter hvordan man indstiller MAPLe- apparatet kan man stimulere enten til en høj spænding eller en lav spænding, og derved ramme forskellige muskelfibre. Derfor vil jeg, når jeg ser dette mønster, stimulere de muskelfibre, som generer en lav spænding, men jeg vil også arbejde med biofeedbacken, så patienten kan blive mere bevidst om, hvornår de slipper spændet.

Noget andet der nogle gange føre til urge-inkontinens er, hvis bækkenbunden spænder for meget. En øm og overspændt bækkenbund har svært ved at trække sig sammen, når der er brug for det, men den sender også nogle fejlsignaler til blæren om, at den trænger til at blive tømt. En overspændt bækkenbund kan også medføre, at man ikke får tømt blæren ordentligt hver gang, ganske enkelt fordi, det kan være svært at slappe så meget af, at urinen kan løbe frit. Det gør så, at man skal rigtig ofte på toilettet. En tilstand, der minder rigtig meget om en overaktiv blære.

Når man har målt spændingen i bækkenbunden, kan man tilrettelægge behandlingen efter målingen. Dvs. er bækkenbunden for spændt kan man få den til at slappe af, og så viser det sig ofte, at musklerne bedre kan trække sig sammen efterfølgende. En opspændt bækkenbund kan også give underlivssmerter, fornemmelsen af tyngde og smerter ved sex eller for mændenes vedkommende smerter ved udløsning.

Når man måler en svag muskel eller en muskel med ringe udholdenhed, kan man træne musklen til dette med øvelser. Har man en meget svag bækkenbund eller en bækkenbund med meget ringe udholdenhed, vil det gå betydeligt hurtigere, hvis man også får en eller anden form for el-stimulation. Andre og billigere el-stimulationsapparater kan i mange tilfælde gøre det lige så godt som MAPLe, men MAPLe har 4 klare fordele i forhold til andre apparater:

  1. Man kan undersøge om musklen har svært ved at trække sig sammen, fordi den er overspændt eller fordi den er svag.
  2. Man kan måle fremgangen, og det kan klart være med til at motivere patienterne til mere træning.
  3. MAPLe har flere indstillingsmuligheder, idet ikke alle skal have den samme pulsbredde og HZ, hvor andre apparater har standardprogrammer.
  4. Man anvender den samme elektrode til el-stimulation som til biofeedback, så man kan gå direkte fra test til stimulation til træning i klinikken.

En overaktiv blære: Er bækkenbunden ok både med styrke og udholdenhed og skal patienten op flere gange hver nat er det stor sandsynlighed for at det er blæremusklen der gerne vil trække sig sammen i tide og utide. Det kaldes en overaktiv blære. Det er en tilstand som ofte ses hos ældre personer, men kan også ramme yngre mennesker. Her kan man få noget medicin som kan nedsætte blæreaktiviteten, men man kan også stimulere med akupunktur (3) eller el-terapi (4). Med MAPLe kan man stimulere direkte på blæren med et program som er udviklet direkte til dette.

Dette program kan også bruges til en neuropatisk blære. En neuropatisk blære er når man har en sygdom der gør at nervesystemet ikke fungere som den skal. Her er det rygmarvsskadede, parkinsonpatienter og sclerosepatienter som især kan have glæde af behandling med MAPLe. Der er dog undersøgelser som også viser god effekt ved tibealisstimulation (læs note2) (4) eller akupunktur (3).  Jeg har god erfaring både med elektronisk behandling via MAPLe og med akupunktur til en overaktiv blære og en neuropatisk blære og da der ikke findes undersøgelser der sammenligner de 3 behandlingsformer, er det svært at sige hvilken behandling der er den bedste. Dette kan også være individuel, så her må man prøve sig frem og så lytte til patientens præference.

Afføringsinkontinens efter sphincter ruptur: Her tænker jeg MAPLe i høj grad kommer til sin ret idet det kan være meget svært for kvinderne at mærke deres sphincter. Jeg har i alt fald mødt kvinder, der var utætte for luft og afføring flere år efter, som har haft god effekt af at blive stimuleret med MAPLe, som er det eneste apparat der kan stimulere sphincter.

For mig er MAPLe et værktøj lige som alt andet. Det er noget, jeg tyr til, hvis det er meget svært for patienten at aktivere et godt knib, eller hvis jeg er fornemmer, at det er en blanding mellem en overspændt bækkenbund og en svag bækkenbund. Det kan også være noget, jeg tyr til, hvis patienten har svært ved at mærke, hvornår de spænder, og hvornår de slapper af. Og så er det eneste apparat på markedet, der kan stimulere sphincter.

Litteratur:

  1. A differential suction electrode for recording electromyographic activity from the pelvic floor muscles: Crosstalk evaluation
  2. Reliability and differentiation of pelvic floor muscle electromyography measurements in healthy volunteers using a new device: the Multiple Array Probe Leiden (MAPLe)
  3. Guidelines for behandling af overaktiv blære hos kvinder med Botox, Sacralnervestimulation, vægttab, akupunktur og instillationsbehandling: DSOG. Gimble H. 2019
  4. Pericutanius nerve stimulation for ovaraktiv bladder: Kim Peirano, DACM, LAc

Artiklen er skrevet til K-NYT oktober 2025 og er udtryk for fagpersonens egne holdninger.