Foto af TV-læge Peter Qvortrup Geisling

N.B. pr. 7/5: Vi har ikke plads til flere overnattende deltagere, men du er velkommen som dagsgæst om lørdagen mellem kl. 9.15 og 16.00. Dette koster 100 kr. Ring eller send en mail til sekretariatet senest 1. juni, hvis du ønsker at være dagsgæst på højskolen.

Traditionen tro holder vi Sommerhøjskole på Brogaarden på Fyn. I år fra fredag den 20. juni til søndag den 22. juni.

Det bliver en hyggelig weekend med spændende foredrag, mulighed for rådgivning, hygge med højskolesangbogen og meget mere.

Temaet for i år er ”Livsglæde med inkontinens”. Programmet for 2025 er således:

Fredag den 20. juni

Kl. 14.30- 15.30: Ankomst, udlevering af nøgler og eftermiddagskaffe i fællesområdet.
Kl. 15.30 -16.30: Fælles velkomst og introduktion til weekenden
Kl. 16.30 – 18.00: Kig på hjælpemiddelsbordet og mulighed for sparring med kontinenssygeplejersker Karen W. Christensen og Kirsten Kaysen.
Kl. 18.00- 19.30: Aftensmad med 2 retter.
Kl. 20.00 – 22.00: Aftenkaffe med KontinensQuiz og sanghygge med højskolesangbogen.

Lørdag den 21. juni

Kl. 7.45 – 8.00: Let morgengymnastik på plænen. Kræver ikke omklædning.
Kl. 8.00 – 9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.30: Morgensamling og morgensang med Louise
Kl. 10.00 – 12.00: TV-læge Peter Qvortrup Geisling holder foredrag: Giv dit liv et serviceeftersyn.
Kl. 12.00-13.30: Frokost
Kl. 13.30 – 14.00: Et godt sexliv og kærlighedsliv på trods af inkontinens ved læge, PhD og master i sexologi Majken Højrup Wiborg
Kl. 14.00 – 14.45: Erfaringsudveksling og dialog i mande- og kvindegrupper om inkontinens og kærlighedsliv. Majken kommer rundt blandt grupperne.
Kl. 14.45- 15.15: Eftermiddagskaffe
Kl. 15.15-15.30: Livsglæde og hjælpemidler ved Kim Christensen. Kim skrev i efteråret en inspirerende og positiv artikel i medlemsbrevet, hvor han opfordrede til, at man så positivt på sine hjælpemidler.
Kl. 15.30- 15.45: Et godt ferieliv på trods af inkontinens ved Frank Hytten. Frank har, trods inkontinens, været på lange vandreferier i det store udland.
Kl. 15.45 – 18.00: Mulighed for en gåtur eller hvile eller hygge
Kl. 18.00 – 22.00: 3-retters aftensmad/ Festaften med overrækkelse af Erantis-Prisen.

Søndag den 22. juni

Kl. 8.00 -9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.30: Morgensamling og morgensang med Helle
Kl. 10.00-10.30: Dialog/ erfaringsudveksling i grupper del 1: Hvad er livskvalitet og livsglæde for dig?
Kl. 10.30-11.00: Dialog/ erfaringsudveksling i grupper del 2: Hvad er dit bedste råd til andre, der kæmper med inkontinens og savner livsglæde?
Kl. 11.00-11.30: Grupperne fremlægger i plenum.
Kl. 11.30- 12.00: Evalueringsskemaer.
Kl. 12.00-13.00: Frokost og afsked. Tak for denne gang.

Medlemmers oplevelse af weekenden

Jeg har været med de seneste år. Det er så godt at møde ligestillede, der har samme problemer, som jeg selv har. Dog uden at vi kun snakker om vores sygdom. Nej, vi har heldigvis også tid til at hygge os og snakke om alt muligt andet, gåture og blive forkælet med lækker mad. Jeg glæder mig til at være med som frivillig i 2025.” Medlem Helle Toftegård

Jeg vil gerne anbefale andre medlemmer at deltage. Jeg var med i 2024. Det var så god en oplevelse, at jeg i 2025 deltager som frivillig.” Medlem Frank Hytten

Praktiske oplysninger

Sommerhøjskole finder sted på dejlige Brogaarden ved Middelfart. En gammel højskole, der i dag er bygget om til konferencecenter.

Sommerhøjskolen er kun for kontingentbetalende medlemmer af Kontinensforeningen, samt deres hjælper/ ægtefælle/ pårørende.

Der er 30 pladser og tilmelding efter først til mølle-princippet. Dog har førstegangsdeltagere fortrinsret, hvis de tilmelder sig inden 1. marts.

Opholdet koster 550 kr. pr. medlem. Hvis du som medlem har brug for at få en hjælper med, for at kunne deltage i weekenden, koster han/ hun ligeledes 550 kr. Andre ikke-medlemmer vil blive opkrævet et medlemskontingent + 550 kr. ved tilmelding.

Betalingen dækker program, helpension og ophold på enkeltværelse. Dog ej alle drikkevarer.

Man er først sikret en plads, når man har betalt egenbetalingen.

Tilmelding

Du tilmelder dig via dette link. 

Ønsker du kun at være dagsgæst om lørdagen?

Hvis du ikke ønsker at overnatte/ deltage på hele weekenden, er du velkommen som dagsgæst om lørdagen mellem kl. 9.15 og 16.00. Dette koster 100 kr. Send en mail til sekretariatet på info@kontinens.org senest 1. juni, hvis du ønsker at være dagsgæst på højskolen.

 

 

studerende

Vi er en gruppe fysioterapeutstuderende fra Aarhus, der er i gang med vores bachelorprojekt, der omhandler mænd med urininkontinens.

Vi vil gerne høre din oplevelse med at være i forløb hos en fysioterapeut. Vores fokus er din oplevelse og dine erfaringer ifm. forløbet.

Projektet udarbejdes alene af de fysioterapeutstuderende og uden involvering fra Kontinensforeningen.

Lidt om dig: Mand. Har været/er i genoptræning for urininkontinens. Har mulighed for at mødes med os i Aarhus omegn i løbet af uge 16-18 2025.

Har vi fundet din interesse, så kontakt os på Mollys mail: 300706@via.dk

Vi håber at høre fra dig.
Thea, Molly og Laurits

Tacha

Påvirker din inkontinens dig psykisk? Eller er du interesseret i, hvordan inkontinens påvirker mennesker psykisk og socialt?

Hvis man ikke selv har prøvet at være udfordret af inkontinens, så kan man måske nemt opfatte det som en ren fysisk lidelse. Men inkontinens påvirker mennesker psykisk, både f.eks. på grund af tabuet omkring inkontinens, og fordi lidelsen kræver så meget praktisk planlægning i hverdagen.

Onsdag den 7. maj kl. 19.00 til 20.00 inviterer Kontinensforeningen til en hyggelig, online dialog med specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi, psykolog Tacha Reinhold Hviid.

Der er ikke tale om et traditionelt foredrag, men en spørge- og dialogtime, hvor Tacha svarer på spørgsmål og emner, som deltagerne har indsendt på forhånd.

Tilmeld dig og indsend eventuelle spørgsmål her senest den 1. maj.

 

Andre arrangementer

Du finder andre arrangementer i vores arrangementskalender, som du finder her.

 

CBS

Forstoppelse og inkontinens er ikke kun fysiske udfordringer – det påvirker også børns hverdag, selvtillid og trivsel.

Vi er specialestuderende fra CBS, der i samarbejde med Coloplast undersøger patientforløbet for børn med vedvarende forstoppelse eller inkontinens. Vi har ingen kommerciel baggrund – vores mål er at få indsigt i de oplevelser, familier har haft i sundhedssystemet, og hvilke barrierer der kan stå i vejen for at få den rette behandling. Projektet drives alene af Coloplast og uden øvrig involvering fra Kontinensforeningen.

Vi søger forældre til børn, der oplever vedvarende forstoppelse eller inkontinens, men som ikke har en neurologisk eller anden diagnosticeret årsag til deres symptomer. Måske har dit barn svært ved at nå på toilettet i skolen? Måske har I mødt udfordringer i sundhedssystemet eller føler, at I stadig mangler den rette hjælp?

Deltagelse i vores undersøgelse kan hjælpe os med at skabe en bedre forståelse af disse udfordringer og forhåbentlig bidrage til at udvikle bedre løsninger for familier i samme situation.

Kontakt Martin R. Stabel på 42765152/ dkmarst@coloplast.com eller Nicole R. Nissen på 60493437/ dknirn@coloplast.com

 

Ina

Medlem Ina Ægidius er super sej!

Kontinensforeningen har en masse fantastiske og dejlige medlemmer, men nogle af dem er ekstraordinære seje og modige. En af dem Ina Ægidius, der har ladet sig interviewe til Magasinet LIV (februar 2025) og dermed er med i kampen om at bringe inkontinens frem i lyset og sprede viden og forståelse.

Tak til Ina for indsatsen.

generalforsamling

Kontinensforeningen er en privat patientorganisation, der blev stiftet i 1987. Foreningen har til formål at varetage interesser for urin- eller afføringsinkontinente børn og voksne og at bryde tabuet omkring lidelsen. Foreningen arbejder med rådgivning om forebyggelse, udredning og behandling af inkontinens.

Vi er et støttende fællesskab for de mennesker, der desværre må leve med lidelsen i en længere periode eller resten af deres liv. Samtidig er vi et vidensdelende netværk for fagpersoner i private klinikker, kommunale tilbud og hos regionerne, der møder mennesker med inkontinens i deres arbejde.

Årets generalforsamling afholdes den 13. maj kl. 18.00 til 19.00 online over Zoom.

Send en mail til sekretariatet på info@kontinens.org, hvis du ønsker at deltage. Så sender vi dig dagsorden og mødelink til mødet.

Hvis du har spørgsmål til generalforsamlingen, skal du endelig kontakte sekretariatet på telefon 53 80 07 08 eller mail info@kontinens.org. Vores telefontid er mandag til onsdag kl. 9.00 – 11.00. Ellers er du altid velkommen til at sende en mail.

Jeg er en moden kvinde fra Køgeområdet. Jeg er udfordret af Spinalstenose, hvilket måske også er årsagen til min inkontinens.

Jeg søger andre medlemmer, der også er udfordret af inkontinens, til sparring og dialog. Gerne over telefonen, da jeg ikke er så mobil.

Kontakt sekretariatet på info@kontinens.org eller telefon 53800708, hvis du er interesseret, så formidler de kontakten til mig.

læge

Webinar: Bliv klogere på overløbsinkontinens

Overløbsinkontinens (ischuria paradoxa) er ufrivillig urininkontinens på grund af højt blæretryk forårsaget af en overfyldt blære. Der lades ofte små volumina. Overløbsinkontinens skyldes genital prolaps hos kvinder og prostatahyperplasi hos mænd.

Hvis du gerne vil blive klogere på overløbsinkontinens, inviterer Kontinensforeningen til webinar med læge Sheida Anvari Aria fra Region Syddanmark onsdag den 26. marts 2025 kl. 17.00 til 18.00. Her vil Sheida give en introduktion til overløbsinkontinens og tage imod spørgsmål.

Du tilmelder dig her. 

Tilmelding til webinaret skal ske senest dagen før. Webinaret er kun for medlemmer af Kontinensforeningen.

Gynækolog Dorthe Snejbjerg i Herlev søger kvinder med stressinkontinens til afprøvning af nyt ventil kateter.

Kvinder, som lider af ufrivillig vandladning, har mulighed for at afprøve en ny urinrørs prop/ventil kateter. Ventil kateteret sikrer, at man kan tømme blæren og således nøjes med at indsætte katetret om morgenen og tage det ud om aftenen.

Du kan muligvis deltage i dette forsøg hvis du:
• Er mellem 50 og 75 år
• Har stressinkontinens

Det er gratis at deltage, og køreturen til og fra Herlev refunderes.

Send en mail til GynCare på obtinu@gyncare.dk. Husk at oplyse dit navn, telefonnummer og alder.

En gruppe studerende har i dag rettet henvendelse til Kontinensforeningen. De søger personer, der vil fortælle om udfordringerne omkring inkontinens/ deltage i en workshop 7. november på DTU i Lyngby.

Workshoppen finder sted den 7. november kl. 13:00 – 17:00 på DTU Skylab, Centrifugevej 374, 2800 Kgs. Lyngby. Workshoppen vil foregå på engelsk.

De betaler for din transport og hvis du har lyst, betaler de også en frokost i deres kantine kl. 12:00 samme dag. Deltagerne vil også modtage et “supergavekort” på 500 for deltagelse.

De studerende skal finde innovative løsninger, som øger inklusion af mennesker med funktionsnedsættelse på Roskilde Festival. Hvis du har lyst til at deltage, vil du på dagen indgå i et samarbejde med en gruppe af studerende. Din erfaring med festivalen er ikke vigtig, blot du har lyst til at bidrage med din viden og livserfaring.

Kontakt studerende Niels Hygum Nielsen på tlf. 3132 7721, hvis du har spørgsmål eller har mod på at hjælpe.

Foto: Hovedindgang, DTU Lyngby Campus/ Vibeke Hempler.