Specialestuderende fra CBS søger forældre til børn med inkontinens

CBS

Forstoppelse og inkontinens er ikke kun fysiske udfordringer – det påvirker også børns hverdag, selvtillid og trivsel.

Vi er specialestuderende fra CBS, der i samarbejde med Coloplast undersøger patientforløbet for børn med vedvarende forstoppelse eller inkontinens. Vi har ingen kommerciel baggrund – vores mål er at få indsigt i de oplevelser, familier har haft i sundhedssystemet, og hvilke barrierer der kan stå i vejen for at få den rette behandling. Projektet drives alene af Coloplast og uden øvrig involvering fra Kontinensforeningen.

Vi søger forældre til børn, der oplever vedvarende forstoppelse eller inkontinens, men som ikke har en neurologisk eller anden diagnosticeret årsag til deres symptomer. Måske har dit barn svært ved at nå på toilettet i skolen? Måske har I mødt udfordringer i sundhedssystemet eller føler, at I stadig mangler den rette hjælp?

Deltagelse i vores undersøgelse kan hjælpe os med at skabe en bedre forståelse af disse udfordringer og forhåbentlig bidrage til at udvikle bedre løsninger for familier i samme situation.

Kontakt Martin R. Stabel på 42765152/ dkmarst@coloplast.com eller Nicole R. Nissen på 60493437/ dknirn@coloplast.com