Indlæg

Kontinensforeningen inviterer medlemmer til gratis online webinar og spørgetime om bevilling af hjælpemidler. Det sker tirsdag den 18. januar kl. 16.30 til 17.30.

Kontinenssygeplejerske Karen Weinreich Christensen gennemgår hvornår og hvordan man kan ansøge sin lokale kommune om hjælpemidler. Bagefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding skal ske via dette link senest mandag den 17. januar kl. 8.00.

Spørgetimen finder sted over Zoom. Link til mødet udsendes dagen før.

Vi glæder os til at se dig.

N.B.: Arrangementet er kun for medlemmer af Kontinensforeningen.

Center for Forebyggelse i praksis inviterer sammen med Sundhedsstyrelsen til temaeftermiddage i november. Målet er at gøre kommunale medarbejdere endnu mere bevidste om, hvordan urininkontinens hos ældre kvinder kan forebygges, opspores og begrænses.

Målgruppen er ledere, planlæggere og fagpersoner i kommunale sundheds- og træningscentre, på ældreområdet, herunder de forebyggende medarbejdere samt øvrige nøglemedarbejdere, der arbejder med urininkontinensområdet.

Der bliver afholdt 2 temaeftermiddage. En temaeftermiddag i København, hvor Kontinensforeningens formand Vibeke Weltz holder oplæg, og en temaeftermiddag i Aarhus, hvor bestyrelsesmedlem Frank Schmidt holder oplæg.

I december afholdes endvidere et afsluttende webinar.

Det er gratis at deltage. Læs mere her

Af Pia Lundbech

I efteråret 2008 blev jeg ramt af en slem halsbetændelse og nyrebækkenbetændelse, som medførte, at jeg fik blodforgiftning. Efterfølgende blev jeg ved med at få feber og urinvejsinfektioner. Jeg fik mange smerter i blæren og skulle tisse hele tiden. Jeg gik fra en meget aktiv tilværelse med 4 mindre børn og fuldtidsjob til at blive langtidssygemeldt.

Jeg var igennem udredning på flere afdelinger på sygehuset, inden jeg endelig blev diagnosticeret med kronisk smertefuldt blæresyndrom (Interstitiel cystitis/Bladder Pain Syndrome) og senere urininkontinens. Det var en lettelse, fordi jeg kunne få hjælp til at afhjælpe mine gener. Men desværre var det ikke helt enkelt. I årene, der gik, var jeg igennem rigtig mange behandlinger. Jeg har prøvet forskellige blæreskylninger, medicin, fysioterapeut, udvidelse af blæren, brænding af sår i blæren og tibialis-stimulation. Noget af det har hjulpet, i varierende grad i perioder – men intet af det rigtig godt og stabilt.

Da jeg havde det allerværst, tissede jeg op mod 40-50 gange i døgnet. Min nattesøvn var meget afbrudt, og jeg havde ikke meget overskud i løbet af min dag. Jeg følte skam over mine gener og begyndte at undgå aktiviteter, hvor jeg ikke havde adgang til et toilet.

For 3 år siden begyndte jeg at løbe. Det har været med til at ændre min livskvalitet i positiv retning. Men jeg blev også ramt, fordi det især var på mine løbeture, jeg ikke kunne holde på vandet, og jeg oplevede også uheld med afføring. De første kilometer, jeg løb, var typisk med store smerter i blæren, derefter forsvandt de stille og roligt. Jeg var meget nervøs, når jeg meldte mig til løb rundt omkring, fordi jeg ikke altid vidste, hvordan toiletforholdene var. Jeg blev god til at være kreativ og spotte tissemuligheder, som f.eks. i 2019, hvor jeg deltog i et 60-milesstafetløb i Florida. Mellem løbene skulle vi transporteres rundt i en van en hel dag, og der var kun sporadisk adgang til toilet. Her måtte jeg med bævrende hjerte smide mine hæmninger, og tisse på bagsædet af bilen i en urindom ned i en flaske.

I efteråret 2019 var jeg tyndslidt, trist og opgivende pga. manglende nattesøvn. De fleste nætter var jeg oppe 1-2 gange i timen for at tisse, og dagtimerne var igen præget af toiletbesøg. Derfor havde jeg ikke mange betænkninger, da jeg blev kontaktet af urologisk afdeling på OUH, om jeg ville have en Sakral Nervemodulation-operation, hvor en elektrode indsat i ryggen forbindes med en pacemaker nederst i lænden. Jeg er lykkelig for, jeg sagde ja! Min nattesøvn har jeg fået tilbage. I dag er jeg sjældent oppe mere end 1 – 2 gange på en hel nat. Det har givet meget mere overskud i hverdagen.

Jeg arbejder som pædagog i en børnehave. Før operationen var min arbejdsdag præget af mange toiletbesøg, som ofte gjorde det svært at være helt nærværende over for børn og kollegaer. Især længere ture ud af huset var en udfordring. Jeg tænkte ofte på, om mine kollegaer så skævt til mine mange toiletbesøg. I løbet af en arbejdsdag på 5 timer tissede jeg nemt 10 gange. I dag bliver det som regel kun til et par gange. Jeg smådrypper ikke mere, og det er en stor befrielse ikke længere at have brug for at gå med små bind, eller at skulle tænke på, om andre kunne lugte urinen. Nu kan jeg gå i biografen og se en hel film uden at skulle på toilet undervejs. Jeg kan løbe længere ture, og behøver sjældent at lade vandet undervejs. Jeg er mere rolig, når jeg er ude, i byen eller på farten, da jeg ikke i samme grad behøver være på forkant med, hvor det næste toilet er.

Jeg tænker ikke meget på pacemakeren og elektroden. Pacemakeren kan mærkes svagt nederst på ryggen, elektroden indimellem som en svag summen i mellemkødet. Styrken af stimulatoren kan jeg selv justere via en mobiltelefon-lignende dims. Den pacemaker-model, jeg har, er lille, cirka som et USB-stik, og skal oplades cirka hver anden uge. Det kræver cirka ½ time i sofaen.

Jeg har nu haft pacemakeren i et halvt år. Meget er forandret til det bedre, og mine blæregener fylder ikke længere helt så meget. Jeg har stadig gener i form af svie i blæren af og til, og jeg skal sørge for, at den er godt tømt, før jeg forlader huset eller skal sove. Men jeg har fået en væsentlig bedre livskvalitet, og jeg føler mig mere fri.

På sommer-retreaten i juni kom et medlem med ideen om en protektor. Bestyrelsen synes, at det er en god ide. Men hvem skulle det være?

Det kunne f.eks. være en kendt person med inkontinens selv eller blandt sine pårørende, eller en kendt person, der blot gerne vil støtte og syneliggøre en værdig sag.

Har du et bud på et godt navn, så send det til sekretariatet, så kan det være, at bestyrelsen retter henvendelse til personen.

Sparringspartnere søges, til etablering af interessefællesskab omkring børn med inkontinens

Mit navn er Thomas Lundsgaard. Jeg er fungerende dagtilbudspædagog, med over 20 års praksiserfaring, samt en videreuddannelse som cand.pæd. i pædagogisk sociologi. Min interesse  for inkontinens i dagtilbud kommer dels fra mit mangeårige professionelle arbejde med børn i dagtilbud, i et både praktisk og videnskabeligt perspektiv, men også med personlige erfaringer som pårørende. Jeg har altid været optaget af, hvorfor inkontinens er nærværende i samtlige dagtilbud i Danmark hver dag, men samtidigt underligt fraværende som pædagogisk emne.

Igennem mange år har jeg iagttaget inkontinens i børnehavens hverdagspraksis, og som alle andre professionelle har jeg søgt at hjælpe både børn og forældre, primært ved at strukturere toiletvanerne for barnet og rådgive forældrene om yderligere muligheder for hjælp. Den hjælp vi som pædagoger oftest henviser til, er hjemmets egen læge, eller kommunens sundhedsplejersker.

Vi ved at omkring 10% af en årgang vil opleve problemer omkring inkontinens i dagtilbudsalderen.
Men set fra dagtilbuddenes synsvinkel, er der i dag ikke nogen særlig struktureret viden onkring, hvordan vi understøtter børn og familier i det daglige arbejde. Herudover er der heller ikke nogen struktureret opsamling, af de erfaringer dagtilbudspersonale gør sig, med at understøtte indsatsen omkring inkontinente børn. Dette har overbevist mig om, at vi med fordel kunne supplere børneklinikkernes og kontinensforeningens arbejde, ved at se på viden om inkontinens ud fra andre perspektiver end de medicinske. Modsat den indsats der er indenfor de pædagogiske felter, omkring sprog, motorik og læreplaner, er der ikke nogen særlig opsamling af viden omkring inkontinens, som heller ikke udgør noget selvstændig emne på pædagoguddannelserne. Ligesom mange pårørende vil kunne genkende, kommer inkontinens i dagtilbud let til at være tabubelagt. Mange forældres oplevelser er ofte, at de er de første der oplever inkontinens, og at de står alene med problemstillingen.

Jeg ser derfor muligheder i at styrke viden om inkontinens hos de fagprofessionelle i dagtilbud, samt at påbegynde strukturerede undersøgelser af, hvordan de fagprofessionelle arbejder med renlighed i dagtilbud? Hvilke iagttagelser gør de sig omkring forholdet mellem børns begyndende renlighed og inkontinens. Hvilke iagttagelser gør de sig af renlighed og inkontinens, i samspil med de pædagogiske og psykologiske perspektiver omkring børns udvikling?

Min intention er derfor at pågynde et mere konkret pilotprojekt, omkring vidensdeling og vidensopsamling i tilknytning til dagtilbudsområdet, gerne organiseret i en form for netværk. Til det brug søger jeg nu sparringspartnere der har en interesse for dette felt. Det kan være I er igang med noget tilsvarende, eller måske har gjort jer tanker og erfaringer, som man ønsker at dele. Intet er for stort eller småt i første omgang, så hold jer ikke tilbage med at kontakte mig.

På forhånd tak

Med Venlig Hilsen

Thomas Lundsgaard
Pædagog, Cand. Pæd.
Erosvej 12, 7100 Vejle

thl7100@gmail.com

 

Kontinensforeningen indbyder medlemmer til gratis webinar og online spørgetime om børn og inkontinens:

Onsdag den 25. august kl. 17.00 til 18.00.

Oplægsholder Laila Thomsen er uddannet uroterapeut og sundhedsplejerske, og hun arbejder til daglig som sundhedsplejerske i Aarhus Kommune, hvor hun arbejder med børn med inkontinens.

Laila vil fortælle om årsagerne til inkontinens hos børn, samt hvornår og hvor man som forældre/ pædagog/ lærer kan få hjælp, så man bedst muligt kan hjælpe et barn med inkontinens. Laila tager også imod spørgsmål fra deltagerne.

Tilmelding til webinaret/ spørgetimen skal ske via dette link inden 20. august.

Link til Zoom sendes ud dagen før.

Uge 25 er World Continence Week. Et årligt, globalt initiativ, der har til hensigt at skabe opmærksomhed omkring inkontinens og de medfølgende menneskelige konsekvenser.

I år har du mulighed for at komme med til en række spændende, internationale webinarer:

Se programmet for ugen her.

Tilmeld dig via WFIPPs hjemmeside her.

Det er gratis at deltage.

Bag World Continence Week står WFIPP (World Federation for Incontinence and Pelvic Problems) i samarbejde med nationale aktører som Kontinensforeningen.

I samarbejde med SundhedsTV og Tena har Kontinensforeningen været med til at lave nye film om inkontinens.

Lisbeth fortæller sin historie om livet med urininkontinens, og kontinenssygeplejerske Lise Lindegaard Hansen giver råd til, hvordan man kan forbedre sin livskvalitet.

Se filmene her: https://sundhedstv.dk/video/livet-med-urininkontinens/

Kontinensforeningen indbyder medlemmer til gratis webinar og online spørgetime om børn og inkontinens:

Onsdag den 25. august kl. 17.00 til 18.00.

Oplægsholder Laila Thomsen er uddannet uroterapeut og sundhedsplejerske, og hun arbejder til daglig som sundhedsplejerske i Aarhus Kommune, hvor hun arbejder med børn med inkontinens.

Laila vil fortælle om årsagerne til inkontinens hos børn, samt hvornår og hvor man som forældre/ pædagog/ lærer kan få hjælp, så man bedst muligt kan hjælpe et barn med inkontinens. Laila tager også imod spørgsmål fra deltagerne.

Tilmelding til webinaret/ spørgetimen skal ske via dette link inden 20. august.

Link til Zoom sendes ud dagen før.

Af Louise Gammelholm, sekretariatsleder hos Kontinensforeningen

For mange mennesker er sommeren en dejlig tid, men for nogle mennesker er ferietid og udflugter lig med frustration.

Kontinensforeningens sekretariat modtager henvendelser af en hver art, og man ved aldrig, hvad spørgsmålet går på, når man tager telefonen: “Min kone har haft en blodprop i hjernen og er nu blevet inkontinent…”, “min dreng på 12 år laver i bukserne, hvad skal jeg gøre?”, “vi er en gruppe borgere i Hundested, som vil høre, om vi kan få nogen ud og holde foredrag om inkontinens?” , “findes der en pjece på arabisk, “findes der særlige taxaselskaber, der henvender sig til inkontinente?”

En type henvendelser er dog svære. Det er dem, hvor der er en frustration og vrede i stemmen, allerede inden samtalen er startet. Når en ældre mand ringer ind og spørger, om der findes særlige taxaselskaber for inkontinente, så lyder det måske komisk, men årsagen er reel og trist.

Sagen drejer sig egentlig om, at han gerne vil på bustur med nogle andre, lokale seniorer. Men han er nervøs for, at han får et uheld på turen, og hvad gør man så, hvis man er sammen med en masse venner og bekendte i en fælles bus ude i noget natur et sted, og pludselig har brug for et brusebad og skiftetøj?

Med til historien hører, at han er udredt og har fået bevilliget hjælpemidler via kommunen. Problemet er træls og selvom han spørger til et forstående taxaselskab, så er dette næppe reelt en løsning for ham.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Inkontinens koster livskvalitet

Ofte ringer mennesker ind, fordi de er frustrerede over, at de endnu en gang ikke tør deltage i familiens juleaften eller anden sammenkomst, fordi de er bange for at have et ”uheld” i løbet af aftenen. Eller de tør ikke tage på ferier eller udflugter med venner og bekendte af frygt for at have et ”uheld”. De føler, at de igen skal planlægge en anderledes ferie eller udflugt, end den de ønsker sig.

Essensen af disse svære samtaler er den samme: Tabet af livskvalitet og den naturlige frustration og vrede, der følger med. Inkontinens er et forfærdelig åg at bære for dem, der er virkelig ramt, og hvor behandling endnu ikke har løst problemet. Det kan ødelægge så meget på så mange planer og er voldsomt tabuiseret.

Når man snakker med de mennesker, der ringer til Kontinensforeningens telefonrådgivning, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.