Årets generalforsamling finder sted mandag den 16. maj kl. 17.00 til 18.00 på Skejby Universitetshospital, Klinik for Bækkenbundslidelser, Indgang C.

Dagsorden jf. vedtægterne. Du finder Kontinensforeningens vedtægter her. 

Tilmeld dig hos sekretariatet på info@kontinens.org.

Er du i tvivl om, hvornår og hvordan du kan ansøge om hjælpemidler fra din kommune?

Kontinensforeningen inviterer medlemmer til gratis online webinar og spørgetime om bevilling af hjælpemidler. Det sker tirsdag den 18. januar kl. 16.30 til 17.30.

Kontinenssygeplejerske Karen Weinreich Christensen gennemgår hvornår og hvordan man kan ansøge sin lokale kommune om hjælpemidler. Bagefter er der rig mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding skal ske via dette link senest mandag den 17. januar kl. 8.00.

Spørgetimen finder sted over Zoom. Link til mødet udsendes dagen før.

Vi glæder os til at se dig.

N.B.: Arrangementet er kun for medlemmer af Kontinensforeningen.

Sparringspartnere søges, til etablering af interessefællesskab omkring børn med inkontinens

Mit navn er Thomas Lundsgaard. Jeg er fungerende dagtilbudspædagog, med over 20 års praksiserfaring, samt en videreuddannelse som cand.pæd. i pædagogisk sociologi. Min interesse  for inkontinens i dagtilbud kommer dels fra mit mangeårige professionelle arbejde med børn i dagtilbud, i et både praktisk og videnskabeligt perspektiv, men også med personlige erfaringer som pårørende. Jeg har altid været optaget af, hvorfor inkontinens er nærværende i samtlige dagtilbud i Danmark hver dag, men samtidigt underligt fraværende som pædagogisk emne.

Igennem mange år har jeg iagttaget inkontinens i børnehavens hverdagspraksis, og som alle andre professionelle har jeg søgt at hjælpe både børn og forældre, primært ved at strukturere toiletvanerne for barnet og rådgive forældrene om yderligere muligheder for hjælp. Den hjælp vi som pædagoger oftest henviser til, er hjemmets egen læge, eller kommunens sundhedsplejersker.

Vi ved at omkring 10% af en årgang vil opleve problemer omkring inkontinens i dagtilbudsalderen.
Men set fra dagtilbuddenes synsvinkel, er der i dag ikke nogen særlig struktureret viden onkring, hvordan vi understøtter børn og familier i det daglige arbejde. Herudover er der heller ikke nogen struktureret opsamling, af de erfaringer dagtilbudspersonale gør sig, med at understøtte indsatsen omkring inkontinente børn. Dette har overbevist mig om, at vi med fordel kunne supplere børneklinikkernes og kontinensforeningens arbejde, ved at se på viden om inkontinens ud fra andre perspektiver end de medicinske. Modsat den indsats der er indenfor de pædagogiske felter, omkring sprog, motorik og læreplaner, er der ikke nogen særlig opsamling af viden omkring inkontinens, som heller ikke udgør noget selvstændig emne på pædagoguddannelserne. Ligesom mange pårørende vil kunne genkende, kommer inkontinens i dagtilbud let til at være tabubelagt. Mange forældres oplevelser er ofte, at de er de første der oplever inkontinens, og at de står alene med problemstillingen.

Jeg ser derfor muligheder i at styrke viden om inkontinens hos de fagprofessionelle i dagtilbud, samt at påbegynde strukturerede undersøgelser af, hvordan de fagprofessionelle arbejder med renlighed i dagtilbud? Hvilke iagttagelser gør de sig omkring forholdet mellem børns begyndende renlighed og inkontinens. Hvilke iagttagelser gør de sig af renlighed og inkontinens, i samspil med de pædagogiske og psykologiske perspektiver omkring børns udvikling?

Min intention er derfor at pågynde et mere konkret pilotprojekt, omkring vidensdeling og vidensopsamling i tilknytning til dagtilbudsområdet, gerne organiseret i en form for netværk. Til det brug søger jeg nu sparringspartnere der har en interesse for dette felt. Det kan være I er igang med noget tilsvarende, eller måske har gjort jer tanker og erfaringer, som man ønsker at dele. Intet er for stort eller småt i første omgang, så hold jer ikke tilbage med at kontakte mig.

På forhånd tak

Med Venlig Hilsen

Thomas Lundsgaard
Pædagog, Cand. Pæd.
Erosvej 12, 7100 Vejle

thl7100@gmail.com

 

Vi kender alle sammen butikskæden NORMAL. De fleste af os kommer der jævnligt, men i januar bliver det lidt ekstra interessant for Kontinensforeningens medlemmer. NORMAL sætter nemlig fokus på tabuer i deres butiksreklamer og plakater.

NORMAL er støttemedlem hos Kontinensforeningen og kontaktede os i november for tal på, hvor mange danskere, der er udfordret af inkontinens. Det er svært at sætte tal på. Men det skønnes, at op mod 500.000 danskere er udfordret af en eller anden form for og grad af inkontinens.

Det er dejligt, at en kæde som NORMAL sætter lidt spotlight på inkontinens. Inkontinens lever i det skjulte og er meget tabuiseret. Vi er en lille forening, og denne kampagne hjælper med at få inkontinens frem i lyset.

NORMALs kampagnemateriale kan bl.a. ses i form af en annonce her på vores hjemmeside i januar måned.

Traditionen tro afholder Kontinensforeningen en lille julekonkurrence for medlemmer. Årets spørgsmål er: Hvad hedder underviseren til Kontinensforeningens webinar i januar omkring rettigheder i forhold til hjælpemidler fra kommunen?

1) Lone
2) Vibeke
3) Karen

Send dit svar til sekretariatet på info@kontinens.org senest den 12. december. Så deltager du i konkurrencen om bolsjer og T-shirt. Vinderen får direkte besked.

Center for Forebyggelse i praksis invitererde sammen med Sundhedsstyrelsen til temaeftermiddage i november. Målet var at gøre kommunale medarbejdere endnu mere bevidste om, hvordan urininkontinens hos ældre kvinder kan forebygges, opspores og begrænses.

Der blev afholdt 2 temaeftermiddage. En temaeftermiddag i København, hvor Kontinensforeningens formand Vibeke Weltz holdt oplæg, og en temaeftermiddag i Aarhus, hvor bestyrelsesmedlem Frank Schmidt holdt oplæg.

Den 14. december afholdes endvidere en afsluttende webinar for kommunale ledere og fagpersoner, der arbejder med urininkontinensområdet. Læs mere her. 

Kontinensforeningen er glade for at have bidraget til Center for Forebyggelse og  Sundhedsstyrelsens arbejde.

generalforsamling

Den årlige generalforsamling foregik i år over Zoom af hensyn til Corona. Det var et hyggeligt møde som altid.

Vi er glade for at kunne byde 3 nye bestyrelsesmedlemmer velkommen:

Rie Seifert
Frank Schmidt
Catharina Freudendahl

Vibeke Weltz blev valgt som formand og fortsætter således sit gode arbejde.

Du kan læse referatet og mere om de nye bestyrelsesmedlemmer her.

Barn på toilet

Kontinensforeningen indbyder medlemmer til gratis webinar og online spørgetime om børn og inkontinens:

Onsdag den 25. august kl. 17.00 til 18.00.

Oplægsholder Laila Thomsen er uddannet uroterapeut og sundhedsplejerske, og hun arbejder til daglig som sundhedsplejerske i Aarhus Kommune, hvor hun arbejder med børn med inkontinens.

Laila vil fortælle om årsagerne til inkontinens hos børn, samt hvornår og hvor man som forældre/ pædagog/ lærer kan få hjælp, så man bedst muligt kan hjælpe et barn med inkontinens. Laila tager også imod spørgsmål fra deltagerne.

Tilmelding til webinaret/ spørgetimen skal ske via dette link inden 20. august.

Link til Zoom sendes ud dagen før.

Kære alle

Et par forskere fra Aarhus har fundet ud af, at sengevædning hos børn kan skyldes nogle bestemte gener.

Og det vil DR P4 Østjylland gerne lave en radiohistorie om.

Men for at få en bedre forståelse af, hvad det egentlig vil sige at tisse ufrivilligt i sengen om natten, leder jeg også efter et barn eller en ung person fra Østjylland, som vil fortælle om de udfordringer, det giver, og at det også kan være skamfuldt. Eventuelt forældre til et barn, der er sengevæder.

Det er helt uforpligtende og i første omgang bare en fortrolig snak. Derefter kan vi finde ud af, om du har lyst til et interview, og hvordan det så skal foregå.

Send en mail til aekr@dr.dk eller ring til mig på 53 35 93 02 – gerne hurtigst muligt, men senest på fredag.

Vh Anne Mejer, journalist på DR P4 Østjylland.

Hej. Jeg er en 74 årig dame fra Esbjerg. Jeg synes, at det kunne være godt at møde andre fra foreningen, hvis der er andre interesserede, uanset alder og køn, i eller omkring Esbjerg.

Er du interesseret i at være med, så kontakt sekretariatet pr. mail eller telefon. Tak til vores medlem for det gode initiativ.