Jeg er en mand fra København, der er blevet tilbudt laparoskopisk rektopeksi for behandling af prolaps i endetarmen. Jeg vil gerne i kontakt med andre medlemmer, som har erfaring med og/eller viden om denne operation.

Kontakt sekretariatet, hvis du er interesseret, så formidler de kontakten til mig.

Vi er to studerende på DTU der læser maskinteknik og proces & innovation på Danmarks Tekniske Universitet, som skriver afgangsprojekt om selvkaterisering.

Det er et produktudviklingsprojekt, hvor vi undersøger om en ny teknologi kan bruges til at forbedre oplevelsen ved RIK.

Til projektet søger vi folk, der kan hjælpe os med at forstå slutbrugerens behov. Vi tror på at man skaber den største værdi, ved at udvikle et produkt i tæt samarbejde med dem der skal bruge det.

Vi ønsker at snakke med en så bred vifte af personer som muligt, og opfordrer derfor alle med interesse til at tage kontakt.

Man kan deltage på mange måder, alt efter hvad man har lyst til. Deltagelse kan være et interview, feedback på prototyper, udviklings workshops eller en uformel telefon samtale.

Hvis du vil være med eller har uddybende spørgsmål, så bedes du kontakte Rasmus på tlf. eller mail.
Vi er flinke og vil rigtig gerne høre fra dig!

Vh. Rasmus Tofthøj og Gustav Toft

Tlf: 30680366
Mail: s195326@student.dtu.dk

Overvejer du at blive frivillig i Kontinensforeningen? Kontinensforeningen inviterer potentielle frivillige på weekendseminar fredag den 6. januar til søndag den 8. januar 2023.

På seminaret møder du bestyrelsesrepræsentanter Helle Toftegård og Catharina Freudendahl, samt vores sekretariatsleder Louise Gammelholm. Vi fortæller om Kontinensforeningen og de forskellige muligheder for at lave frivilligt arbejde i foreningen. Så overvejer du at blive frivillig, så er dette den oplagte mulighed for at blive klogere.

Vi skal være på Brogaarden på Fyn. Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig ved at sende en mail til sekretariatet på info@kontinens.org inden den 12. december. Der er et begrænset antal pladser, og det er først-til-mølle.

Program for weekenden
Fredag den 6. januar:
Kl. 18.30: Ankomst og udlevering af værelsesnøgler.
Kl. 19.00: Velkomst ved tovholdere og aftensmad.
Kl.  20.30 – 22.00: Præsentationsrunde over aftenkaffen.

Lørdag den 7. januar:
Kl. 8.00 – 9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.45: Om Kontinensforeningen og hvorfor vi holder denne weekend
Kl. 9.45 – 11.00: Kompetencer og ressourcer
Kl. 11.00 – 11.15: Kaffepause
Kl. 11.15 – 12.00: Frivillig høringspartner og patientrepræsentant
Kl. 12.00 – 13.30: Frokost og strækkeben-tid
Kl. 13.30 – 15.00: Frivillig områdeansvarlig, opgaver og funktioner
Kl. 15.00 – 15.30: Eftermiddagskaffe
Kl. 15.30 – 17.00: Frivillig pressekontakt inkl. mini-medietræning
Kl. 18.00 – 21.00: Spisning og hygge

Søndag den 8. januar:
Kl. 9.00 – 10.30: Fælles brunch og afsked.

Særligt for fagpersoner
Vi kommer ikke omkring det i plenum på seminaret, men er du uddannet indenfor sundhedsområdet, og har du en faglig viden om inkontinens, som du gerne vil stille til rådighed, f.eks. via webinarer eller artikler til vores medlemsbrev, så er det også meget relevant. Som fagperson er du også meget velkommen på seminaret, eller du kan kontakte sekretariatet for en nærmere dialog om mulighederne.

Kontakt sekretariatet, hvis du har spørgsmål til seminaret. Vi glæder os til en hyggelig weekend.

Savner du at snakke med andre, der har de samme udfordringer?

Kontinensforeningen tilbyder en online samtalegruppe/ et netværk for medlemmer.

Om tilbuddet
Vi mødes én mandag aften om måneden, kl. 19.30 til 20.30. Deltagerne bestemmer i fællesskab indhold og emner.

Der er mange fordele ved en online samtalegruppe. Bl.a. skal du ikke tænke på transport eller geografiske afstande.

Kontinensforeningens sekretariatsleder Louise Gammelholm deltager hver gang og er mødeleder på møderne.

Har du brug for hjælp til teknikken?
Du skal ikke være bange for “teknikken”, vi hjælper hinanden med at få det til at virke. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med. Har du brug for det, kan du få lidt eneundervisning af Louise.

Har  du spørgsmål til tilbuddet? 
Har du spørgsmål eller måske lyst til at være med, så skriv en mail til info@kontinens.org eller ring til sekretariatet i vores åbningstid.

Heldigvis bliver vi bedre i samfundet til at fjerne tabuerne omkring f.eks. køn og seksualitet. Men tabuet omkring at være inkontinent er desværre stadigvæk stort.

Bor du i Mariagerfjord Kommune eller omegn, så kig forbi:
Filmteatret Hobro
Søndag den 27. november kl. 10.00 til 11.30. 

Kontinensforeningens sekretariatsleder Louise Gammelholm fortæller om de negative sociale og menneskelige konsekvenser, som inkontinens kan bære med sig. Gennem bl.a. anonymiserede cases fra Kontinensforeningens telefonrådgivning belyses tabuet inkontinens, og hvordan lidelsen påvirker menneskers liv.

Vi skal også se en kortfilm på 17 minutter om at leve med afføringsinkontinens.

Det er gratis at deltage. Alle er velkomne. Tag gerne en ven eller pårørende med. Vi starter med rundstykker og kaffe kl. 10.00.

Tilmelding til sekretariatet på info@kontinens.org senest onsdag den 23. november.

Jeg er medlem af Kontinensforeningen, moden kvinde og udfordret af Spinalstenose, hvilket måske også er årsagen til min inkontinens.

Jeg søger andre, der har samme udfordring, til sparring og dialog. Gerne over telefonen, da jeg ikke er så mobil.

Kontakt sekretariatet, hvis du er interesseret, så formidler de kontakten til mig.

Jeg er en moden dame og medlem af Kontinensforeningen fra Sjælland, der søger andre medlemmer fra Kontinensforeningen som telefonvenner.

Har du også lyst til at udveksle erfaringer og snakke med andre over telefonen, så lad høre fra dig.

Kontakt sekretariatet, så formidler de kontakten til mig.

Årets generalforsamling fandt sted den 16. maj på Skejby Universitetshospital. Det var en rolig affære.

Vi måtte desværre sige farvel til Mikkel Bundgaard, der har valgt at stoppe i bestyrelsen grundet travlhed. Mange tak til Mikkel for hans arbejde og bidrag til Kontinensforeningen.

Til gengæld er vi glade for at kunne byde velkommen til Helle Toftegård, der kommer fra Nibe. Helle har været et aktivt medlem af Kontinensforeningen gennem en årrække, og vi er glade for at kunne byde hende velkommen i bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig. Vibeke Weltz blev genvalgt som formand, Kirsten Kaysen blev genvalgt som næstformand, og Karen Weireich blev valgt som kasserer efter Mikkel Bundgaard.

Bestyrelsen glæder sig til at fortsætte arbejdet.

Medlem i Køge søger lokalt netværk m/k :  Jeg er en frisk kvinde/senior fra Køge, der søger andre lokale seniorer m/k til et netværk. Det kan være cafebesøg, hygge hos hinanden, gåture eller lignende. Håber at høre fra jer.

Er du interesseret i at være med, så kontakt sekretariatet.

Tak til vores medlem for det gode initiativ.

Igen i år holder vi Sommerhøjskole for medlemmer, og vi glæder os meget. Sommerhøjskolen 2022 er fra fredag den 24. juni og til søndag den 26. juni.

Programmet for i år er således:

Fredag
12.00 – 12.30: Velkomst og introduktion til weekenden.
12.30 – 14.00: Frokost.
14.00 – 15.00: Lær hinanden at kende-runde.
15.00 – 16.00: Eftermiddagskaffe og indkvartering/ værelser er klar.
16.00 – 17.30: Workshop: Personlighedstype og håndtering af inkontinens ved certificeret MBTI-chefkonsulent og bestyrelsesmedlem Catharina Freudendahl.
18.00 – 20.00: Aftensmad med 2 retter.
20.00: Højskoleaften med kontinensquiz, aftenkaffe og højskolesangbogen.

Lørdag
07.45 – 8.00: Let morgengymnastik på plænen for dem, der har lyst.
8.00 – 9.15: Morgenmad.
9.15 – 11.15: Oplæg: Bliv klogere på afføringsinkontinens via erkendelse, screening af årsager, regulering/behandlingsmuligheder ved specialsygeplejerske SD, ekspert på afføringsproblemer Gerd Johnsen.
11.30 – 12.30: Workshop om de gode/ rette hjælpemidler og et kig på hjælpemiddelsbordet med kontinenssygeplejersker Karen W. Christensen og Rikke Ottosen.
12.30 – 13.30: Frokost
13.45 – 15.00: Vælg mellem: Frisk luft/ naturtur med Frank, hygge i sofastuen eller pause på egen hånd.
15.00- 15.30: Eftermiddagskaffe.
15.30-16.30: Oplæg og dialog: Inkontinens og seksualitet  ved sygeplejerske med master i sexologi Karen Thorup Buch.
16.30 – 17.30:
Mandesnak med øl og chips: Frank Hytten fortæller om at rejse og vandre i udlandet med inkontinens.
Kvindesnak med prosecco og frugt: Hvordan bevarer vi kvindeligheden med inkontinens?
18.00 -20.00: Aftensmad med 3 retter
21.00 – 22.00: Underholdningsaften med en sanselig oplevelse.

Søndag
Inden kl. 9.00: Udcheckning fra værelset.
09.00 – 11.00: Brunch og fælles afrunding med højskolesangbogen.

Vi skal være på dejlige Brogaarden, der byder på lækker mad og moderne værelser. Brogaarden ligger ved Middelfart. Læs mere om stedet her. 

Medlemmers oplevelse af weekenden

Sidste år var jeg med og det var RIGTIG godt. Det var så godt at møde ligestillede, der har samme problemer, som jeg selv har. Dog uden at vi kun snakkede om vores sygdom. Nej, vi havde heldigvis også tid til at hygge os og snakke om alt muligt andet, gå ture og blive forkælet med lækkert mad.” Medlem Helle Toftegård

Jeg vil gerne anbefale andre medlemmer at deltage. Jeg var med sidste år. Det var så god en oplevelse, at jeg i år deltager som frivillig og skal være med til at lave aktiviteterne.” Medlem Frank Hytten

Praktisk information

Egenbetalingen er kun på 425 kr. pr. person, da vi har fået en flot donation til Sommerhøjskolen. Prisen dækker program, helpension og ophold på enkeltværelse. Dog ej alle drikkevarer.

Weekenden er kun for kontingentbetalende medlemmer af Kontinensforeningen, samt eventuelt en ægtefælle, pårørende/ nær ven. Ægtefælle/ pårørende/ ven tilmeldes separat. Husk at skrive i kommentarfeltet, hvilket kontingentbetalende medlem, du følges ved, samt om I ønsker fælles dobbeltværelse.

Vi hjælper gerne med at koordinere samkørsel. Deltagerliste med kontaktoplysninger udsendes i god tid inden.

Vi forbeholder os retten til at aflyse weekenden, f.eks. pga. Corona. I så fald refunderes egenbetalingen.

Frist for tilmelding er den 1. maj kl. 8.00. Der er 26 pladser og tilmelding efter først til mølle-princippet. Man er først sikret en plads, når man har modtaget opkrævning for og har betalt egenbetalingen.

Hvis du har spørgsmål til Sommerhøjskolen, skal du endelig kontakte sekretariatet.

Tilmelding

Du tilmelder dig via dette link.

Bestyrelsesmedlemmer og frivillige fra foreningen står klar til at holde en hyggelig og berigende weekend.

Vi glæder os til at se dig.