Traditionen tro holder vi Sommerhøjskole på Brogaarden på Fyn. I år fra fredag den 20. juni til søndag den 22. juni.
Det bliver en hyggelig weekend med spændende foredrag, mulighed for rådgivning, hygge med højskolesangbogen og meget mere.
Temaet for i år er ”Livsglæde på trods af inkontinens”. Programmet for 2025 er således:
Fredag den 20. juni
Kl. 12.00-13.30: Frivillig-frokost: Er du frivillig i Kontinensforeningen, og vil du gerne have en hyggestund med andre frivillige, inden selve Højskolen går i gang, så kom til Frivillig-frokost. Louise fortæller lidt om aktiviteter og tiltag i foreningen.
Kl. 14.30- 15.30: Ankomst for højskoledeltagere, udlevering af nøgler og eftermiddagskaffe i fællesområdet.
Kl. 15.30 -16.30: Fælles velkomst og introduktion til weekenden
Kl. 16.30 – 18.00: Kig på hjælpemiddelsbordet og mulighed for sparring med kontinenssygeplejersker Karen W. Christensen og Kirsten Kaysen.
Kl. 18.00- 19.30: Aftensmad med 3 retter.
Kl. 20.00 – 22.00: Aftenkaffe med KontinensQuiz og sanghygge med højskolesangbogen.
Lørdag den 21. juni
Kl. 7.45 – 8.00: Let morgengymnastik på plænen. Kræver ikke omklædning.
Kl. 8.00 – 9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.30: Morgensamling og morgensang med Louise
Kl. 10.00 – 12.00: TV-læge Peter Qvortrup Geisling holder foredrag: Giv dit liv et serviceeftersyn.
Kl. 12.00-13.30: Frokost
Kl. 13.30 – 14.00: Et godt sexliv og kærlighedsliv på trods af inkontinens ved sexolog og sygeplejerske Majken Højrup Wiborg
Kl. 14.00 – 14.45: Erfaringsudveksling og dialog i mande- og kvindegrupper om inkontinens og kærlighedsliv. Majken kommer rundt blandt grupperne.
Kl. 14.45- 15.15: Eftermiddagskaffe
Kl. 15.15-15.30: Livsglæde og hjælpemidler ved Kim Christensen. Kim skrev i efteråret en inspirerende og positiv artikel i medlemsbrevet, hvor han opfordrede til, at man så positivt på sine hjælpemidler.
Kl. 15.30- 15.45: Et godt ferieliv på trods af inkontinens ved Frank Hytten. Frank har, trods inkontinens, været på lange vandreferier i det store udland.
Kl. 15.45 – 18.00: Mulighed for en gåtur eller hvile eller hygge
Kl. 18.00 – 22.00: 3-retters aftensmad/ Festaften med overrækkelse af Erantis-Prisen.
Søndag den 22. juni
Kl. 8.00 -9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.30: Morgensamling og morgensang med Helle
Kl. 10.00-10.30: Dialog/ erfaringsudveksling i grupper del 1: Hvad er livskvalitet og livsglæde for dig?
Kl. 10.30-11.00: Dialog/ erfaringsudveksling i grupper del 2: Hvad er dit bedste råd til andre, der kæmper med inkontinens og savner livsglæde?
Kl. 11.00-11.30: Grupperne fremlægger i plenum.
Kl. 11.30- 12.00: Evalueringsskemaer.
Kl. 12.00-13.00: Frokost og afsked. Tak for denne gang.
Medlemmers oplevelse af weekenden
“Jeg har været med de seneste år. Det er så godt at møde ligestillede, der har samme problemer, som jeg selv har. Dog uden at vi kun snakker om vores sygdom. Nej, vi har heldigvis også tid til at hygge os og snakke om alt muligt andet, gåture og blive forkælet med lækker mad. Jeg glæder mig til at være med som frivillig i 2025.” Medlem Helle Toftegård
”Jeg vil gerne anbefale andre medlemmer at deltage. Jeg var med i 2024. Det var så god en oplevelse, at jeg i 2025 deltager som frivillig.” Medlem Frank Hytten
Praktiske oplysninger
Sommerhøjskole finder sted på dejlige Brogaarden ved Middelfart. En gammel højskole, der i dag er bygget om til konferencecenter.
Sommerhøjskolen er kun for kontingentbetalende medlemmer af Kontinensforeningen, samt deres hjælper/ ægtefælle/ pårørende.
Der er 30 pladser og tilmelding efter først til mølle-princippet. Dog har førstegangsdeltagere fortrinsret, hvis de tilmelder sig inden udgangen af februar måned.
Opholdet koster 550 kr. pr. medlem. Hvis du som medlem har brug for at få en hjælper med, for at kunne deltage i weekenden, koster han/ hun ligeledes 550 kr. Andre ikke-medlemmer vil blive opkrævet et medlemskontingent + 550 kr. ved tilmelding.
Betalingen dækker program, helpension og ophold på enkeltværelse. Dog ej alle drikkevarer.
Man er først sikret en plads, når man har betalt egenbetalingen.
Tilmelding
Du tilmelder dig via dette link.
Ønsker du kun at være dagsgæst om lørdagen?
Hvis du ikke ønsker at overnatte/ deltage på hele weekenden, er du velkommen som dagsgæst om lørdagen mellem kl. 9.15 og 16.00. Dette koster 100 kr. Send en mail til sekretariatet på info@kontinens.org senest 1. juni, hvis du ønsker at være dagsgæst på højskolen.