Tag Archive for: generalforsamling

Kontinensforeningen holdt sin årlige generalforsamling den 4. maj over Zoom. Som altid var det en rolig affære.

Genvalgt til bestyrelsen blev Helle Toftegård, Hanne Kobberø og Majken Warming. Genvalgt som suppleant blev Sigrid Hansen, og genvalgt som intern revisor blev Charlotte H Graugaard-Jensen.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Kirsten Kaysen genvalgt som formand, Rie Seifert som næstformand og Helle Toftegård som kasserer. Bestyrelsen glæder sig til at trække i arbejdstøjet endnu et år.

Du kan læse referatet fra generalforsamlingen på vores hjemmeside her.

generalforsamling

Generalforsamling 2026 afholdes den 4. maj kl. 18.00 til 19.00 online over Zoom.

Send en mail til sekretariatet på info@kontinens.org inden 1. maj, hvis du ønsker at deltage.

Så sender vi dig dagsorden og mødelink til mødet.

Fællesskab om inkontinens

Årets generalforsamling blev afholdt den 13. maj over Zoom. Som altid var det et hyggeligt arrangement.

Bestyrelsen sagde farvel til Karen W. Christensen og Margit Majgaard, der har været med i bestyrelsen i mange år. Der skal lyde en kæmpe tak for deres engagement og store arbejde gennem årene.

Klar til at tage over og fortsætte det gode arbejde stod Connie Hjorth og Sigrid Hansen. Velkommen til jer.

Kirsten Kaysen blev genvalgt som formand. Rie Seifert blev genvalgt som næstformand, Helle Toftegård blev valgt som kasserer.

Referat fra generalforsamlingen finder du her. 

generalforsamling

Kontinensforeningen er en privat patientorganisation, der blev stiftet i 1987. Foreningen har til formål at varetage interesser for urin- eller afføringsinkontinente børn og voksne og at bryde tabuet omkring lidelsen. Foreningen arbejder med rådgivning om forebyggelse, udredning og behandling af inkontinens.

Vi er et støttende fællesskab for de mennesker, der desværre må leve med lidelsen i en længere periode eller resten af deres liv. Samtidig er vi et vidensdelende netværk for fagpersoner i private klinikker, kommunale tilbud og hos regionerne, der møder mennesker med inkontinens i deres arbejde.

Årets generalforsamling afholdes den 13. maj kl. 18.00 til 19.00 online over Zoom.

Send en mail til sekretariatet på info@kontinens.org, hvis du ønsker at deltage. Så sender vi dig dagsorden og mødelink til mødet.

Hvis du har spørgsmål til generalforsamlingen, skal du endelig kontakte sekretariatet på telefon 53 80 07 08 eller mail info@kontinens.org. Vores telefontid er mandag til onsdag kl. 9.00 – 11.00. Ellers er du altid velkommen til at sende en mail.

Årets generalforsamling blev afholdt mandag den 8. maj over Zoom. I år måtte vi desværre sige farvel til formand Vibeke Weltz, der har valgt at stoppe i bestyrelsen grundet travlhed. Vibeke har lagt et stor arbejde i foreningen gennem de sidste år, både i forhold til driftsopgaver, men også f.eks. i udarbejdelsen af podcast og eksterne foredrag. Mange tak til Vibeke for hendes store indsats gennem årene.

Tilgengæld kan vi byde læge Meryam El Issaoui velkommen i bestyrelsen. Det er vi rigtig glade for. Aktuelt er Meryam indskrevet som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet med projektet: ”Intravesical Onabotulinum Toxin A in women with urgency incontinence: Optimization of anesthesia and assessment of adverse side effects”.

Samtidig har næstformand Kirsten Kaysen sagt ja til at overtage opgaven som formand. Det er vi også rigtig glade for. Kirsten har gennem årene bidraget med et stort arbejde i foreningen, bl.a. har hun stået for pjecer og webinarer.

Du kan læse referatet fra generalforsamlingen på vores hjemmeside her. 

Årets generalforsamling fandt sted den 16. maj på Skejby Universitetshospital. Det var en rolig affære.

Vi måtte desværre sige farvel til Mikkel Bundgaard, der har valgt at stoppe i bestyrelsen grundet travlhed. Mange tak til Mikkel for hans arbejde og bidrag til Kontinensforeningen.

Til gengæld er vi glade for at kunne byde velkommen til Helle Toftegård, der kommer fra Nibe. Helle har været et aktivt medlem af Kontinensforeningen gennem en årrække, og vi er glade for at kunne byde hende velkommen i bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig. Vibeke Weltz blev genvalgt som formand, Kirsten Kaysen blev genvalgt som næstformand, og Karen Weireich blev valgt som kasserer efter Mikkel Bundgaard.

Bestyrelsen glæder sig til at fortsætte arbejdet.