Orientering fra årets generalforsamling
Årets generalforsamling blev afholdt mandag den 8. maj over Zoom. I år måtte vi desværre sige farvel til formand Vibeke Weltz, der har valgt at stoppe i bestyrelsen grundet travlhed. Vibeke har lagt et stor arbejde i foreningen gennem de sidste år, både i forhold til driftsopgaver, men også f.eks. i udarbejdelsen af podcast og eksterne foredrag. Mange tak til Vibeke for hendes store indsats gennem årene.
Tilgengæld kan vi byde læge Meryam El Issaoui velkommen i bestyrelsen. Det er vi rigtig glade for. Aktuelt er Meryam indskrevet som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet med projektet: ”Intravesical Onabotulinum Toxin A in women with urgency incontinence: Optimization of anesthesia and assessment of adverse side effects”.
Samtidig har næstformand Kirsten Kaysen sagt ja til at overtage opgaven som formand. Det er vi også rigtig glade for. Kirsten har gennem årene bidraget med et stort arbejde i foreningen, bl.a. har hun stået for pjecer og webinarer.
Du kan læse referatet fra generalforsamlingen på vores hjemmeside her.