Om presseetik

At stjæle fra Kontinensforeningen er ikke OK.  Hvis man bruger foreningens informationer, er kildehenvisning den rette måde at orientere læserne og seerne om, hvorfra informationerne kommer.

Når man refererer til – eller bringer hele artikler, uddrag eller udtalelser – kræver det enten en skriftlig tilladelse fra kilden eller en tydelig og korrekt kildehenvisning. Det burde være grundviden hos enhver, der beskæftiger sig med udgivelse af trykte og digitale medier.

Alt andet er decideret uetisk.

Jeg taler ofte med journalister og studerende, der søger informationer, når opgaven går på inkontinens. Der er jo utallige indgangsvinkler til en tekst – og det er altid spændende at tale med personer, der har fattet interesse for det utroligt store område, som inkontinensproblematikker dækker.

Men jeg bliver harm, når foreningens arbejde – en omfattende vidensdatabase – bruges uden kildehenvisning. I de heldigvis få tilfælde kontakter jeg den pågældende journalist eller ansvarshavende redaktør. Som oftest resulterer kontakten i en god snak og en aftale om, at der bringes en særskilt information om kilden.

Dog har jeg eksempler på, at de ansvarlige forsøger at “sno sig udenom” med nogle forblommede undskyldninger. Det værste eksempel på talcitater og faglige informationer UDEN at referere til Kontinensforeningen er fra foråret 2015, hvor TV-udsendelsen Go’aften Danmark havde henvendt sig til mig for at få kontakt til et medlem og en specialist. Jeg brugte efterfølgende lang tid på at kontakte et af de medlemmer, der gerne står frem samt at samle kontaktoplysninger til specialister i mit netværk, så jeg var naturligvis spændt på at se udsendelsen samme aften.

I dagene efter udsendelsen blev jeg kontaktet af mange, der også havde set udsendelsen. De genkendte referencerne og undrede sig ligesom jeg selv over, at Kontinensforeningen ikke blev nævnt med ét eneste ord.

Jeg skrev umiddelbart efter en mail til den ledende redaktør for Go’aften Danmark, som (skriftligt) erkendte, at de havde begået en fejl – citat: “Vi tager kildehenvisninger meget seriøst og bestræber os derfor altid på at henvise korrekt, men i tilfældet den 5. marts er der altså sket en fejl. Det beklager vi meget.”

På min efterfølgende (skriftlige) opfordring om i en kommende udsendelse at nævne fejlen om den manglende kildehenvisning var svaret, at det ikke var muligt! Mit modsvar var naturligvis, at det var en vag forklaring og holdning, hvis en landsdækkende TV-kanal ikke formåede/havde vilje til at oplyse seerne om, hvorfra de henter deres informationer, samt at det er uetisk og fuldstændig uacceptabelt, at de ikke på en direkte henvendelse fra kilden ønskede at bruge tid på at rette deres fejl.

Som mangeårig chefredaktør på K-Nyt er jeg selv meget opmærksom på, at artikler og indlæg er forsynet med kilder – så jeg kender godt game’et, men er samtidig ikke bange for at indrømme, rette og orientere om en svipser.