Fyraftensmøde: Københavns Kommunes nye tiltag til borgere med analinkontinens
Kontinensforeningen inviterer medlemmer til online fyraftensmøde den 27. marts 2023 kl. 17.00 – 18.00.
Københavns Kommune har de seneste år arbejdet målrettet med nye tilbud til borgere med anal-inkontinens. Det er der kommet rigtig meget godt ud af.
På dette fyraftensmøde fortæller sygeplejerskerne Rie og Kerstin, samt fysioterapeut Majbritt, fra Københavns Kommune om arbejdet: Hvorfor har man sat arbejdet i gang, hvad har man gjort og hvad er det helt præcis for tilbud og hjælp, kommunen tilbyder mennesker med inkontinens?
Bliv klogere på de gode tiltag i Københavns Kommune til dette uformelle, online fyraftensmøde.
Tilmelding senest søndag den 26. marts. Information og mødelink udsendes på dagen.