Sommerhøjskole 2024: Tilmeldingen er åben
Traditionen tro holder vi Sommerhøjskole på Brogaarden på Fyn. I år fra fredag den 21. juni til søndag den 23. juni.
Det bliver en hyggelig weekend med spændende foredrag, mulighed for rådgivning, hygge med højskolesangbogen og meget mere.
Temaet for i år er de svære følelser omkring inkontinens. Vi får bl.a. besøg af oplægsholder Conny Hjelm, der vil gør os klogere på de svære følelser omkring inkontinens.
Programmet for 2024 er således:
Fredag den 21. juni
Kl. 14.30- 15.30: Ankomst, udlevering af nøgler og eftermiddagskaffe i fællesområdet.
Kl. 15.30 -16.30: Fælles velkomst og introduktion til weekenden
Kl. 16.30 – 18.00: Kig på hjælpemiddelsbordet og mulighed for sparring med kontinenssygeplejersker Karen W. Christensen og Rikke Ottosen
Kl. 18.00- 19.30: Aftensmad med 2 retter.
Kl. 20.00 – 22.00: Aftenkaffe med KontinensQuiz og sanghygge med højskolesangbogen.
Lørdag den 22. juni
Kl. 7.45 – 8.00: Let morgengymnastik på plænen. Kræver ikke omklædning. Start dagen med frisk luft i lungerne.
Kl. 8.00 – 9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.30: Morgensamling og morgensang
Kl. 10.00 – 12.00: Oplæg og samtale om skam ved Conny Hjelm
Kl. 12.00-13.30: Frokost
Kl. 13.30 – 15.30: Oplæg om vrede og frustration ved Conny Hjelm
Kl. 15.30- 16.00: Eftermiddagskaffe
Kl. 16.30 – 17.30: Lidt sjov og bevægelse på plænen med Louise eller hvile eller hygge
Kl. 18.00 – 22.00: 3-retters aftensmad/ Festaften med overrækkelse af Erantis-Prisen.
Søndag den 23. juni
Kl. 8.00 -9.00: Morgenmad
Kl. 9.15 – 9.30: Morgensamling og morgensang
Kl. 10.00-12.00: Erfaringsudveksling i grupper (mandegruppe og kvindegruppe).
Kl. 12.00-13.00: Frokost med evalueringsskemaer og afsked. Tak for denne gang.
Medlemmers oplevelse af weekenden
“I 2021 var jeg med og det var RIGTIG godt. Det var så godt at møde ligestillede, der har samme problemer, som jeg selv har. Dog uden at vi kun snakkede om vores sygdom. Nej, vi havde heldigvis også tid til at hygge os og snakke om alt muligt andet, gå ture og blive forkælet med lækkert mad. Jeg glæder mig til at være med som frivillig i 2023. ” Medlem Helle Toftegård
”Jeg vil gerne anbefale andre medlemmer at deltage. Jeg var med i 2021. Det var så god en oplevelse, at jeg i 2022 deltog som frivillig og var med til at lave aktiviteterne.” Medlem Frank Hytten
Pris og tilmelding
Weekenden er kun for kontingentbetalende medlemmer af Kontinensforeningen, samt deres hjælper/ ledsager.
Opholdet koster 450 kr. pr. medlem. Hvis du som medlem har brug for at få en hjælper/ ledsager med, for at kunne deltage i weekenden, koster han/ hun ligeledes 450 kr. Betalingen dækker program, helpension og ophold på enkeltværelse. Dog ej alle drikkevarer.
Der er 30 pladser i år. Førstegangsdeltagere har fortrinsret, hvis de tilmelder sig i løbet af februar. Ellers er det først til mølle.
Tilmeldingsfristen er den 30. april.
Du tilmelder dig via dette link.
Hvis du har spørgsmål til Sommerhøjskolen, skal du endelig kontakte sekretariatet.