Kære nuværende og kommende medlemmer!
Fra 1. januar 2017 udgives medlemsbladet K-Nyt som et digitalt blad.
Medlemmer med login har siden 2013 kunnet læse samtlige numre af i K-Nyt inde på medlemsområdet, lige som det også har været muligt at downloade og printe bladet – og alle pjecer og artikler, hvis man bedre kan lide at læse på papir.
Som noget nyt er det nu også muligt at læse informationerne og se filmene via pc, tablet og smartphone.
Alle nuværende medlemmer har et login til medlemsområdet. Dette login aktiveres via den nye hjemmeside www.kontinens.org så snart kontingentet er betalt og bogført hos Kontinensforeningen.
Fornyelsen af dit medlemskab sker ligeledes på den nye hjemmeside www.kontinens.org – så besøg siden allerede i dag for yderligere information.
Når du som medlem logger ind for første gang, kan du læse denne lille trin-for-trin-vejledning, der er markeret med rødt over login-området:
Indtast din e-mail-adresse og derefter din adgangskode i de to felter og klik på “Log ind”.
Hvis du har glemt din adgangskode, kan du bestille en ny ved at klikke på “Glemt din adgangskode?”
Ovenstående forudsætter, at du tidligere har anvendt en e-mail-adresse til registrering af din konto på hjemmesiden.
OBS: Såfremt du er et nuværende medlem, men aldrig tidligere har været logget ind på din medlemskonto/medlemsområdet på hjemmesiden, skal du angive dit medlemsnummer (kun tallene – ingen bogstaver) i såvel feltet “Brugernavn eller e-mail-adresse” som feltet “Adgangskode”. Du vil herefter kunne gennemføre opdatering af dine brugeroplysninger – herunder e-mail-adresse og adgangskode – samt foretage fornyelse af dit medlemskab ved at klikke på “Betal”
Velkommen til.