,

Spændende online workshops i sensommeren

Kontinensforeningen byder på to rigtige spændende, online workshops i sensommeren. Kontinensforeningens medlemmer har efterspurgt kønsopdelte workshops, således at der er mulighed for, henholdsvis som mand eller kvinde, at blive klogere på de særlige forhold og øvelser, der er relevante omkring bækkenbunden. Samtidig holder vi dem søndage formiddage, så alle har mulighed for at deltage.

Online workshop kun for mænd/ styrk din bækkenbund som mand søndag den 25. august

Kom med til oplæg og introduktion til gode øvelser for mænd med inkontinens søndag den 25. august kl. 10.00-11.30.

Underviser er UroGynObs fysioterapeut Karina Skak. Karina er specialiseret inden for blandt andet urin-, luft- og afføringsinkontinens, og hun arbejder til dagligt med at træne og hjælpe mennesker med disse problematikker.

Karina Skak vil på denne workshop komme omkring lidt teori om bækkenbunden, blæren og hjælpemidler. Dernæst vil hun gennemgå nogle gode øvelser. Til slut vil der være mulighed for sparring og spørgsmål.

Tilmelding senest torsdag den 22. august kl. 8.00.

Du tilmelder dig via dette link.

Online workshop kun for kvinder/ Styrk din bækkenbund som kvinde søndag den 15. september

Kom med til oplæg og introduktion til gode øvelser for kvinder med inkontinens søndag den 15. september kl. 10.00-11.30.

Underviser er UroGynObs fysioterapeut Karina Skak. Karina er specialiseret inden for blandt andet urin-, luft- og afføringsinkontinens, og hun arbejder til dagligt med at træne og hjælpe mennesker med disse problematikker.

Karina Skak vil på denne online workshop komme omkring lidt teori om bækkenbunden, blæren og hjælpemidler. Dernæst hun vil gennemgå nogle gode øvelser for kvinder. Til slut vil der være mulighed for sparring og spørgsmål.

Tilmelding senest torsdag den 12. september kl. 8.00.

Du tilmelder dig her.

Praktisk information

De to workshops er kun for medlemmer af Kontinensforeningen. Er du ikke medlem, men ønsker at deltage, skal du blot melde dig ind i Kontinensforeningen via denne hjemmeside, inden arrangementet.

Vi sender mødelink ud få dage før.

Du kan altid finde information omkring aktuelle aktiviteter og tiltag i Kontinensforeningen i vores medlemsbrev K-NYT, som vi sender ud til vores medlemmer 6 gange om året. Du finder også information omkring relevante tiltag via vores digitale opslagstavle for medlemmer på denne hjemmeside.

Du er altid meget velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål til et arrangement.