Resultaterne af medlemsundersøgelse 2020
Tak til alle jer 108, der tog jer tid til at deltage i vores medlemsundersøgelse her i november/ december. I har givet bestyrelsen en masse gode inputs, og det er vi meget taknemmelige for.
Bestyrelsen har drøftet resultaterne af undersøgelsen. Her er meget kort om nogle af de pointer, som bestyrelsen tager med sig videre i det fremtidige arbejde:
- Vores medlemmer er bredt sammensat at mennesker med inkontinens, pårørende og fagpersoner.
- I undersøgelsen har mange brugt tid på at uddybe deres besvarelser, og der er en kæmpe interesse og engagement blandt vores medlemmer. Det er vi glade for at mærke.
- Vores medlemmer har forskellige ønsker og grunde til at være med i foreningen, men et af ønskerne er at få mere viden og indsigt i forhold til inkontinens. Så det tager vi selvfølgelig til efterretning, samtidig med at vi fortsat vil arbejde med generelt oplysningsarbejde til danskerne og de andre ting, vi gør.
- 73,15 % er tilfredse med deres medlemskab og 12,96% er meget tilfredse. Det er vi glade for. Vi er en lille patientforening, men vi knokler på. Vi går selvfølgelig efter, at alle skal blive tilfredse.
- 8,33 % giver udtryk for, at de er interesseret i frivilligt arbejde eller bestyrelsesarbejde for foreningen. Det er vi rigtig glade for. Vi håber, at vi i fremtiden kan få aktiveret disse kræfter. Sammen kan vi meget mere.
- Langt hovedparten af vores medlemmer er med på at bruge digitale medier som mails og online webinarer. Det er dejligt, da det giver os flere muligheder som foreningen.
Generelt har vi fået en masse gode inputs om stort og småt, som vi tager med os videre i arbejdet fremadrettet. Mange tak for det.