Jeg får ondt i maven, når forældre og børn forgæves søger hjælp hos de myndigheder, som skal varetage borgerenes interesser (som det så fint hedder).

Som forleden, hvor jeg modtog dette “råb om hjælp” på foreningens mail:

Vi er en familie med en dreng på 14 år. Han har ikke – og har aldrig haft – styr på sin afføring. Vi har mange problemer med kommunen, socialforvaltnigen og skolen, som han nu er blevet smidt ud af. Vi er i vildrede. Alle mener, at vores dreng må have et psykisk problem, og har sagt, at vi skal have en pædagog til at overvåge familien en gang om måneden, for at se, om det er hos os, problemet ligger. De har indirekte sagt, at det er mig som mor, der er skyld i, at mit barn ikke har styr på afføringen. I kommunen brugte de ordet ‘encoprese’!

Vi ville alle være meget taknemmelige, hvis I vil sende os temapakken om børneinkontinens meget hurtigt – og gerne også informationer om, hvor i landet, vores dreng kan blive undersøgt – vi kører gerne langt for hans skyld, han er ulykkelig. På forhånd tak – fra familien med panden mod muren

Jeg kan godt forstå, at det kortslutter for familien – men hvad jeg derimod ikke kan forstå, er, at de offentlige ansvarspersoner – sagsbehandlere i kommunen og/eller skolen – ikke med det samme tager fat i problemet og vejleder familien om, at drengen skal undersøges hos sin læge. For drengens afføringsproblemer går jo i alt fald ikke væk, bare fordi familien bliver overvåget én gang om måneden af en pædagog!!

Allerede da drengen gik i børnehave, skulle der have ringet en klokke om, at det vist var en god idé at få ham undersøgt for sine afføringsproblemer, så han ikke skulle lide den tort at gå omtrent 10 år uden udredning og afklaring for, hvad årsagen var til hans inkontinens. At blive smidt ud af skolen på grund af en sygdom, det kan ikke andet end sætte ar på sjælen hos drengen – og vil højst sandsynligt følge ham resten af livet.

Det er mit inderlige håb, at foreningens informationer om behandlingssteder, pjecen ‘Børn og inkontinens’ samt undervisningsfilmene på hjemmesiden er et godt og brugbart redskab, der kan give familien og drengen den viden, som de behøver for at få kontakt til de rette behandlere.