To fantastiske kvinder vinder Erantis-Prisen 2025

Foto af Eva og Dorte

Erantis-Prisen er Kontinensforeningens pris, som gives til nogen, der har gjort en særlig indsats for at mindske tabuet over for inkontinens. I år går årets Erantis-Pris til to fantastiske kvinder, der utrætteligt har gjort en kæmpe indsats for mennesker med inkontinens gennem flere år. Nemlig Dorte Rædkjær og Eva Johannsen.

Foto af Eva og Dorte

Foto af Eva og Dorte

En kæmpe indsats gennem flere år

Gennem flere år har de drevet vores online samtalegruppe for mennesker med inkontinens. Her mødes mennesker fra hele landet hver måned, og snakker om store og små udfordringer ved et liv med inkontinens. Desuden har Dorte og Eva arrangeret en række cafemøder og været ude som Kontinensforeningens repræsentanter til forskellige arrangementer rundt om i landet. Så to helt igennem fantastiske ildsjæle.

 

De oplever inkontinens på egen krop

Eva: ”Det veksler, hvor meget det påvirker mig i hverdagen, men jeg synes, jeg har fundet en vej i det, blandt andet gennem kostomlægning og gode hjælpemidler.”.

Dorte: ”Inkontinensen følger ikke et fast mønster, den ændrer sig i løbet af livet. Det kræver justeringer af hjælpemidler og strategier, samt et tættere samarbejde med kontinenssygeplejesken. Jeg tilrettelægger min hverdag med et fleksibelt mindset.

Samtaler med andre i samme situation hjælper. Dorte: ”Sparring med andre er guld værd.” Eva: ”Det er dejligt at kunne lavet et rum, hvor folk kan udveksle erfaringer. Det er så meningsfuldt. Og vi får selvfølgelig også selv noget ud af det.

 

Eva og Dortes gode råd til andre med inkontinens

Eva: ”Der er ikke en formel for at have det godt med inkontinens. Men søg accept og pas på dig selv. Vis egenomsorg. Du er ikke alene, vi er op imod en halv million i Danmark.”

Dorte: ”Kontinensforeningen har en vifte af tilbud: Samtalegruppe, sommerhøjskole, webinarer, cafemøder etc., så du kan erfaringsudveksle med og få støtte fra andre medlemmer. De rigtige hverdagsstrategier og et støttende fællesskab gør en forskel.

 

Kontinensforeningen siger TAK

Dorte Rædkjær er 54 år og bor i Hillerød. Eva Johannsen er 73 år og fra Hvidovre. På billederne ses Eva og Dorte på Kontinensforeningens sommerhøjskole i juni, hvor de fik prisen overrakt.

Kontinensforeningens bestyrelse er dybt taknemlig for den indsats, som Dorte og Eva har lagt gennem årene. Og Kontinensforeningen er glad for at kunne give de to fantastiske kvinder årets Erantis-Pris som en lille anerkendelse af en stor indsats.

TAK DORTE OG EVA!