Tag Archive for: støttegruppe

Er du mand og savner du at snakke med andre mænd, der har de samme udfordringer?

Helle fra bestyrelsen har i en årrække været glad for vores online samtalegruppe for medlemmer. En gruppe, der måske nogle gange bliver lidt en “hønsegård”. Derfor tilbyder Helle nu at hjælpe en samtalegruppe for mænd igang, hvis der er interesse for det.

Planen at mødes en aften om måneden, kl. 19.30 til 20.30, over Zoom. Deltagerne bestemmer i fællesskab indhold og emner. Der er mange fordele ved en online samtalegruppe. Bl.a. skal du ikke tænke på transport eller geografiske afstande. Du skal bare hælde en kop kaffe op og logge på.

Helle starter gruppen op, hvis/ når der er 5 mænd, der vil være med. Aktuelt er der 2 mænd tilmeldt.

Har du spørgsmål eller måske lyst til at være med, så kontakt sekretariatet.