Sommer-retreat 2021
Mange af vores medlemmer vil gerne møde hinanden. Men vi er spredt geografisk rundt i landet, og det er svært at samles fysisk til f.eks. en temaaften. Derfor glæder vi os rigtig meget til juni, hvor vi med støtte fra en fond har fået mulighed for at invitere på en sommer-retreat med overnatning.
Opholdet afholdes fra fredag den 25. juni med ankomst til eftermiddagskaffen og afrejse søndag den 27. juni efter brunch på Brogaarden i Middelfart.
Program
Fredag:
Kl. 15.30 – 16.30: Indkvartering og eftermiddagskaffe.
Kl. 16.30 – 17.30: Velkomst og introduktion til weekenden ved Mikkel Bundgaard fra bestyrelsen og Louise Gammelholm fra sekretariatet.
Kl. 18.00 – 19.30: Aftensmad.
Kl. 20.00: “Højskoleaften” med kontinensquiz, aftenkaffe og højskolesangbogen.
Lørdag:
Kl. 8.00 – 9.30: Morgenmad
Kl. 09.45 -10.30: Fælles morgensamling om de psykiske og sociale konsekvenser ved inkontinens ved Louise Gammelholm.
Kl. 10.45 – 11.45: Fælles gåtur til vandet.
Kl. 12.00 – 13.00: Frokost.
Kl. 13.00 – 14.00: Urininkontinens – hvad kan du selv gøre? ved kontinenssygeplejerske Karen Weinreich Christensen.
Kl. 14.00 – 14.15: Pause.
Kl. 14.15- 15.00: Sakral nervemodulation og kort om andre muligheder for behandling for inkontinens ved overlæge Hanne Kobberø, OUH.
Kl. 15.00- 15.30: Eftermiddagskaffe.
Kl. 15.30 – 16.00: Om hjælpemidler ved Mikkel Bundgaard.
Kl. 16.00 – 17.00: Fælles erfaringsudveksling og dialog.
Kl. 17.30-18.00: Mulighed for at købe en drink i baren og hygge.
Kl. 18.00: Festaften med 2 retter.
Kl. 20.00: Aftenkaffe og hygge.
Søndag:
Inden kl. 9.00: Udcheckning fra værelset.
Kl. 9.00 – 10.00: Brunch og fælles afrunding med evaluering og tak for denne gang, ved Mikkel Bundgaard og Louise Gammelholm.
Praktisk information
Brogaarden i Middelfart har en dejlig placering centralt midt i landet kørselsmæssigt. Læs mere om stedet her.
Retreaten er kun for aktive/ kontingentbetalende medlemmer af Kontinensforeningen. Egenbetalingen er på 550 kr., der dækker program, forplejning og ophold på enkeltværelse. Dog ej alle drikkevarer.
Vi hjælper gerne med at koordinere samkørsel, hvis der er interesse for det. Endvidere er der også mulighed for at blive afhentet ved Middelfart Banegård.
Vi forbeholder os retten til at aflyse weekenden, f.eks. pga. Corona.
Ring eller skriv til sekretariatet, hvis du har spørgsmål.
Tilmelding
Du tilmelder dig weekenden via dette link.
Frist for tilmelding er den 12. maj kl. 8.00. Der er begrænsede pladser og tilmelding efter først til mølle princippet. Man er først sikret en plads, når man har modtaget opkrævning for og har betalt egenbetalingen.
Vi glæder os til at se jer.