I dag modtog jeg dette brev fra en fortvivlet kvinde, som helt sikkert ikke er alene om at have problemer med toiletter i togene:

Læserbrev, der i Politiken 6.1 2018 fik overskriften : Besværlig toilettur.

Teknologiens tyranni har nået nye kafkaske højder.
Har netop besøgt Nyborg Station for at tage toget til København. Jeg vil bruge ventetiden på stationen på at forrette min nødtørft. Af den simple grund, at toiletterne af og til er aflåst i toget. Går hen til det aflåste toilet med en 2-krone, som man de senere år, har skullet bruge for at få adgang til toilettet.
Ak ve, jeg kan ikke få adgang til toilettet på den vante måde.
Næ, det er blevet transformeret til et SMS betalingstoilet. Det indbefatter, at jeg skal være i besiddelse af en mobiltelefon, der er tilkoblet et pengeinstitut. Og adgangen til toilettet vil blive betalt via min telefonregning. Sammen med en anden tilfældig person, der også skal besøge toilettet, finder vi med fælles anstrengelser ud af, at man skal taste en kode til 1412 – det koster 5 kr+ alm.sms takst.
Så åbnes døren til den hellige hal – et toilet, der i gamle dage, før det gik over til at skulle koste en 2- krone, var tilgængeligt ved blot at åbne en dør.
Hvad gør den arme stakkel, der ikke har en mobiltelefon ? Eller ikke evner at betjene den ift instruktionen på toiletdøren ! Eller som har en mobiltelefon med taletidskort. Sådan en kan nemlig ikke anvendes.
Da jeg lufter min arrigskab overfor en i øvrigt venlig DSB medarbejder i toget, får jeg det lakoniske, men venlige svar ‘ Der er jo så mange, der ikke har kontanter mere’.
Fagre nye verden – det pengeløse samfund har snart indhentet os.

Brevet er sendt videre til DSB d.d. fra Kontinensforeningen, så vi afventer spændt et svar.