Kontinensklinikken Aarhus Kommune

Kontinensklinikken tilbyder gratis vejledning, udredning og træning til borgere, der har problemer med at holde på urin og/eller afføring. Tilbuddet kræver ikke henvisning.

Kontinensklinikken har til formål at sikre et tilbud til borgere med en inkontinensproblematik, hvor alle aspekter af behandlingsmulighederne medtænkes. Kontinensklinikkens personale består af kontinenssygeplejersker og kontinensfysioterapeuter, som har viden og erfaring med undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Vi samarbejder tæt med din egen læge med henblik på at finde den bedste løsning og behandling for dig. Kontinensklinikken arbejder ud fra et forebyggende og rehabiliterende perspektiv og træning af bækkenbunden er en central del af tilbuddet. Efter endt udredning er Kontinensklinikken også behjælpelig med at søge bevilling på inkontinens-hjælpemidler, hvis dit problem vurderes til at være varigt og væsentligt.

Forløb i Kontinensklinikken er af varierende varighed og kan foregå både individuelt og på hold.

Kontinensklinikken
Marselisborgcentret
Evald Krogs Gade 11D
8000 Aarhus C

Telefon: 41 85 73 21
Mandag til onsdag samt fredag 9.00-12.00, torsdag 9.30-12.00.

kontinensklinik@mso.aarhus.dk