Udredning af voksne
Der er flere end 400.000 inkontinente i Danmark, men kun ganske få procent (ca. 3 %) er i behandling. De fleste inkontinente skjuler deres problemer – ofte går der flere end 5 år, inden de søger hjælp.
Der er ingen grund til at vente med at gå til læge – jo hurtigere, du søger hjælp, jo hurtigere kommer du i behandling!
Udsigterne for at blive sin inkontinens kvit er rigtig gode. 70 % af de, der kommer i behandling, bliver faktisk helbredt for deres inkontinens.
Men før man kan komme i behandling, skal man udredes.
Hvad er udredning?
Udredning er lægens undersøgelse for at kunne stille diagnosen og igangsætte en behandling.
Udredningen er et samarbejde med din læge
Du har krav på at blive udredt, få stillet en diagnose og komme i behandling.
Det er vigtigt, at du selv deltager aktivt i udredningen. Din deltagelse gør, at lægen kan stille en korrekt diagnose.
Bliv medlem og få grundig information og rådgivning, før dit første lægebesøg.