Teddy – Center for børn med svære afføringsproblemer

Teddy blev i 1998 etableret som et samarbejde mellem pædiatrisk afdeling og kirurgisk gastroenterologisk afdeling Odense Universitetshospital.

Teddy modtager børn fra Jylland, Fyn og Vestsjælland.

Centrets funktion
Udredning, behandling og opfølgning af:

  • børn med medfødte tarmlidelser som Hirschsprungs sygdom, anal atresi
  • børn med beskadiget nervefunktion i bækkenet som rygmarvsbrok
  • børn med svær obstipation eller afføringsinkontinens.

Børnestomiambulatoriet udleverer stomimaterialer til fynske børn med midlertidig stomi og er fast kontaktsted for både jyske og fynske børn med stomi.

Endvidere tilbyder centret kostvejledning til børn ved diætist og rådgivning i sociale spørgsmål ved socialrådgiver.

Idégrundlag
At forældre til børn, der er i et behandlingsforløb, altid skal kunne henvende sig. Opfølgningen er primært behovsorienteret. Forældrene kan i videst mulig omfang selv bestemme tidspunkter for kontrol og opfølgning. Under behandlingsforløbet er der mulighed for indlogering på Patienthotellet.

Ved børns vandladningsproblemer er der et samarbejde med urologisk afdeling Odense Universitetshospital og Skejby Sygehus

Henvisning fra egen læge eller speciallæge er nødvendig.

Kontakt:

Teddy
Center for børn med svære afføringsproblemer
Odense Universitetshospital, Patienthotellet
Søndre Boulevard 29
5000 Odense
Tlf. 65 41 22 07