Tag Archive for: urininkontinens

Af Meryam El Issaoui, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Kvindesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, & bestyrelsesmedlem i Kontinensforeningen

Til dagligt forsker jeg i urgency inkontinens. Urgency inkontinens er typisk udløst af en overaktiv blære, som giver pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, ofte ledsaget af ufrivillige vandladninger.

Behandling af overaktiv blære består indledningsvist af konservativ behandling og blæredæmpende medicin. Ved manglende effekt af disse tiltag kan nogle patienter tilbydes behandling med onabotulinumtoxinA (også kaldt Botox) i blæren, som er en specialistopgave.

I vores forskningsgruppe har vi stort fokus på at optimere Botox-behandlingen, samt et ønske om at gøre behandlingerne mere skånsomme for vores patienter.

 

Bedre smertedækning under Botox-behandling

Behandling med Botox i blæren er en veletableret procedure, som udføres cirka 800 gange om året bare i vores klinik. Behandlingen foregår overvejende i ambulatoriet, imens nogle patienter grundet smerter får udført behandlingen på operationsgangen under lokalbedøvelse.

Nogle afdelinger anvender det lokalbedøvende lægemiddel Lidokain som bedøvelse i blæren før Botox-behandlingen. Det er dog ikke videnskabeligt vist, at Lidokain rent faktisk nedsætter smerteoplevelsen ved behandlingen.Kombinationen af natriumbikarbonat og Lidokain kan muligvis forstærke den lokalbedøvende effekt. Vi gennemfører derfor aktuelt et lægemiddelforsøg, hvor vi undersøger, om der er forskel i smerteoplevelsen forbundet med Botox-behandling, hvis man fylder blæren med Lidokain tilsat natriumbikarbonat inden Botox-indsprøjtningerne, sammenlignet med placebo (et præparat, som ligner lægemidlerne Lidokain og natriumbikarbonat, men ikke indeholder medicinsk virksomme stoffer).

Vi undersøger ligeledes, hvor mange patienter, der får symptomer på blærebetændelse, blæretømningsbesvær eller blod i urinen efter behandlingen.

Resultaterne af forsøget forventes præsenteret næste år.

 

Bivirkninger til Botox-behandlingen – kan vi forudse dem?

Blæretømningsbesvær, som resulterer i at man må tømme blæren ved hjælp af et engangskateter, er en af de uønskede bivirkninger ved Botox-behandling. Bivirkningen er i en begrænset periode og forekommer hos op til 10 % af førstegangsbehandlinger.

Risikoen for blæretømningsbesvær er ofte årsagen til at nogle patienter fravælger Botox- behandling. Risikofaktorer for at udvikle blæretømningsbesvær er endnu ikke velbelyste. Vi forsker bl.a. i, om der er en sammenhæng mellem resultater fra urodynamiske undersøgelser, som undersøger blærens funktion (en blæreundersøgelse som ofte udføres inden Botox- behandling), og blæretømningsbesvær.

Mange af vores patienter, som får Botox-behandling i vores klinik, er ældre end 60 år. Der er en sammenhæng mellem alder og en øget forekomst af hjertekarsygdom, som kræver blodfortyndende behandling. Botox-behandling indebærer flere nålestik i blærevæggen, hvilket kan give risiko for blødning, hvis man samtidig får blodfortyndende medicin. Vi har netop gennemført et registerstudie baseret på mere end 1000 behandlinger, som viser at risikoen for blødningskomplikationer i forbindelse med Botox-behandling er lille. Studiet har vist, at denne risiko er lille hos både patienter som ikke er i blodfortyndende behandling samt hos patienter i blodfortyndende behandling.

 

Forskning i alternative behandlinger til Sakral Nerve Stimulation

Sakral Nerve Stimulation er et kirurgisk indgreb til behandling af urgency inkontinens, som overvejes hvis øvrige behandlingsmuligheder er udtømte. Indgrebet indebærer indoperation af en elektronisk enhed i ryggen.

I vores klinik udvikler vi i samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital samt virksomheden InnoCon Medical et nyt medicinsk udstyr, UCon, som er en ny behandlingsmetode og muligt alternativ til Sakral Nerve Stimulation.

UCon anvender elektrisk stimulation til at stimulere en nerve ved kønsorganerne via elektroder på huden, som kan bruges til behandling af overaktiv blære og afføringsinkontinens. Forsøget er på et tidligt stadie, hvor vi undersøger sikkerheden samt effektiviteten af UCon til at mindske symptomerne på overaktiv blære og afføringsinkontinens.  De foreløbige forsøgsresultater er dog lovende både med hensyn til sikkerhed og symptombehandling, og der er planlagt et længere forsøgsprogram.

Artiklen er fra K-NYT oktober 2023. 

Af overlæge Rie Seifert

Som bruger af urinvejskateter kan man ind imellem af fagfolk, eksempelvis hjemmeplejen, lægen eller fra hospitalet, blive mødt af forslaget om at få et topkateter – også kaldet et suprapubisk kateter – i stedet for det kateter, man har i urinrøret. Et topkateter kan være en god idé til nogle personer, men bestemt ikke alle.

Hvordan får man et topkateter?
Topkateter lægges på de urinvejskirurgiske afdelinger rundt om i landet. Om man har gavn af et topkateter, afgøres af en urolog (urinvejskirurg).

Det lægges ind gennem maveskindet til blæren, cirka 2 cm over skambenet. Det anlægges enten ved brug af ultralyd eller ved, at blæren fyldes via en kikkert, der føres gennem urinrøret til blæren. Blæren fyldes og man kan via kikkerten se, at kateteret lægges i blæren. Nogen steder benyttes begge dele samtidig.

Ofte foretages anlæggelse i lokalbedøvelse, alternativt i en rus med afslappende og smertestillende medicin. Indgrebet er ikke uden risiko. Der stikkes gennem maveskindet til blæren, der kan ligge tarme foran blæren, som man kan risikere at stikke igennem. Dette er grunden til, at blæren fyldes, da tarmene derved skubbes op ad og væk fra blæren. Desværre er dette ikke altid tilfældet, og selvom der anvendes ultralyd, kan man risikere, at tarmene er trykket flade og ikke kan ses.

Er man tidligere opereret i maven, særligt den nederste del, eller har man stomi, er risikoen for tarmlæsion betydeligt forøget, og dette vil ofte føre til, at kirurgen vil fraråde et topkateter. Ligeledes, hvis man er meget overvægtig, kan det være svært at anlægge topkateteret pga. længere vej ind til blæren. Derudover kan kateterpleje ved svær overvægt være betydeligt besværliggjort.

Hvem kan få gavn af et topkateter?
Topkateteret kan hjælpe, hvis man har problemer med gnavsår fra det normale kateter. Indimellem kan kateteret i urinrøret ligefrem gnave så meget, at urinrøret ændrer form. Dette ses hyppigst hos mænd, der kan opleve at glans penis spaltes. Kvinder oplever hyppigere gnavsår i området omkring kønslæberne. Problemet kan ofte løses ved omhyggelig lejring af kateteret, men hos nogle personer er det bedre at afhjælpe generne fra et almindeligt kateter med et topkateter. Dette kan særligt være hos kørestolsbrugere.

Et topkateter kan ligeledes være en god løsning, hvis man fortsat har et aktivt sexliv. Et almindeligt urinvejskateter kan godt være i vejen for almindeligt seksuelt samvær. Ligeledes kan onani besværliggøres med et almindeligt urinvejskateter. Her kan topkateteret være en god løsning.

Hos personer med demens kan der være en tendens til at trække kateteret ud. Her kan et topkateter være en løsning, men dog ikke hos alle.

Man skal være opmærksom på, at hvis et topkateter falder eller trækkes ud, er det vigtigt, at et nyt anlægges relativt hurtigt, da den kunstige kanal, der er dannet omkring slangen, ellers hurtigt lukkes til, hvorefter et nyt ikke kan lægges i. Sker dette, skal et helt nyt anlægges gennem en ny kanal, med tilhørende risiko for tarmskade.

Hvornår er et topkateter ikke en god løsning?
Har man tendens til urinvejsinfektioner, kan man godt opleve, at egen læge eller hjemmeplejen foreslår, at man får et topkateter. Et topkateter er som et almindeligt urinvejskateter en silikone slange i blæren. På alle fremmedlegemer i urinvejene kommer der efter ganske kort tid såkaldt biofilm, som er et tyndt lag af bakterier, der naturligt forekommer i urinvejene. Hvis man dyrker urinen fra kateteret, vil der ofte fremkomme vækst af bakterier, men behandling med antibiotika vil sjældent løse problemet, grundet biofilmen.

Bakterier i urinvejene skal heller ikke nødvendigvis behandles. Det er reelt set kun nødvendigt ved samtidige symptomer, som kan være f.eks. feber, smerter over blæren, svie i urinrøret, hyppigere vandladning end vanligt. Dette gælder også, hvis man ikke har kateter. Da biofilmen dannes lige så hurtigt på et topkateter som på et almindelig urinvejskateter, vil det ikke løse problemer med urinvejsinfektioner at få et topkateter.

Har man tendens til tilstopning af kateteret, kan man også opleve, at fagfolk vil anbefale et topkateter. Da et topkateter er en silikoneslange ligesom det almindelige urinvejskateter, lavet af samme materialer og med samme diameter, vil risikoen for tilstopning være den samme ved topkateter som ved almindeligt urinvejskateter. Tilstopning af kateteret løses bedst ved skylning af kateteret. Ved få problemer skylles med almindeligt sterilt saltvand (NaCl). Ved mere svære gener skylles der med særlige skyllevæsker udviklet til at skylle katetre med (Urotainer, Polyhexanid).

Har man problemer med inkontinens, kan man også opleve at få anbefalet et topkateter. Dette vil sjældent være en god ide, og man kan risikere, at problemet forværres. Topkateteret lægges ind i blæren gennem maveskindet lige over skambenet, og blæren tømmes via slangen. Men urinrøret vil stadig være der og vil, når det almindelige kateter fjernes, være uden fremmedlegemer. Ofte vil man opleve urinsiven eller hele vandladningsportioner fra urinrøret, trods topkateter, der tømmer blæren. Dette sker enten grundet en overaktiv blæremuskel, som det ses ved såkaldt urge-urininkontinens, eller simpelthen fordi modstanden i urinrøret er for lav (pga. slap/dårligt fungerende lukkemuskel, bækkenbund etc.) ved såkaldt stress-urininkontinens.

Oplever man problemer fra kateteret i form af blærekramper eller urinsiven langs kateter slangen, kan man i første omgang anvende kateterpose (hvis man anvender ventil). Afhjælper dette ikke problemet, kan medicinsk behandling forsøges (fx Tolterodin eller Betmiga) eller alternativt Botox injektion i blæren.

Hvordan får jeg et topkateter?
Egen læge kan henvise til urinvejskirurgisk afdeling i din hjemregion. Her kan man blive vurderet mhp. om der er god indikation for at få et topkateter.

Ofte vil undersøgelsen indeholde en kikkertundersøgelse for at få et billede af om blære kan fyldes nok til, at det er teknisk muligt at anlægge kateteret. Kateteret anlægges kun sjældent samme dag, så man skal forvente flere besøg på hospitalet.

Center for Forebyggelse i praksis inviterer sammen med Sundhedsstyrelsen til temaeftermiddage i november. Målet er at gøre kommunale medarbejdere endnu mere bevidste om, hvordan urininkontinens hos ældre kvinder kan forebygges, opspores og begrænses.

Målgruppen er ledere, planlæggere og fagpersoner i kommunale sundheds- og træningscentre, på ældreområdet, herunder de forebyggende medarbejdere samt øvrige nøglemedarbejdere, der arbejder med urininkontinensområdet.

Der bliver afholdt 2 temaeftermiddage. En temaeftermiddag i København, hvor Kontinensforeningens formand Vibeke Weltz holder oplæg, og en temaeftermiddag i Aarhus, hvor bestyrelsesmedlem Frank Schmidt holder oplæg.

I december afholdes endvidere et afsluttende webinar.

Det er gratis at deltage. Læs mere her