Tag Archive for: tabu

,

Inkontinens og overvægt

Diana Thielsen Kølvraa, Kontinenssygeplejerske

Overvægt og inkontinens er to emner, vi sjældent taler om i en samme og kontekst. De er begge omgivet af tabu samt stigmatisering og borgere, der er ramt af såvel overvægt som inkontinens, kan skrive under på, at det ofte er en svær situation at stå i. Det handler både om de følger, der opstår af overvægt og inkontinens, men det, der træder tydeligst frem, er ofte den måde de bliver mødt på af sundhedsprofessionelle, hvilket belyses i denne artikel.

Sammenhængen mellem overvægt og inkontinens

Der er op mod 500.000 danskere, der lider af inkontinens; den stille folkesygdom. Stille fordi, at de, der er ramt af inkontinens, ofte ikke taler åbent om deres problematik – hverken med deres nærmeste eller med deres læge. Inkontinens er for mange stadig et tabu og det er med til at hindre dem i at få den rette udredning og behandling.

Det, vi ved, om sammenhængen mellem inkontinens og overvægt er, at risikoen for at udvikle inkontinens stiger med overvægt og særligt svær overvægt. Dette ses bl.a. ved, at for hver 5 BMI point man er overvægtig, så stiger risikoen for at udvikle urininkontinens med 50 % . Det vil sige, at hvis man har en vægtøgning, hvor ens BMI øges fra 25 til 30, så stiges ens risiko for at udvikle inkontinens med 50 %.

Det, der bl.a. sker når man er overvægtig, er, at det tryk, man kalder intraabdominale tryk (altså det tryk det der er inde i bughulen) stiger og udøver pres ned mod blæren. Det intraabdominale tryk medvirker også  til en stor belastning af bækkenbundsmusklaturen og over tid så kan denne belastning medvirke til at svække bækkenbundsmuskulaturen, hvilket gør det sværere at holde på urinen.

 

Udviklingen af overvægt i Danmark

Ifølge undersøgelsen ”Danskernes sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Midtvejsundersøgelsen 2023 – centrale udfordringer” ses det, at overvægt og svær overvægt er et stigende problem i Danmark. Overvægt defineres ved BMI over 25 og svær overvægt defineres ved BMI over 30. Når det gælder svær overvægt, så ses en stigning fra 13,6% i 2010 til 18,7% i 2023, hvilket svarer til, at ca. 1.120.000 danskere er svært overvægtige.

 

Diagram med data

 

Mødet med de Sundhedsprofessionelle

”Størstedelen af mine oplevelser med læger handlede om at ‘du skal have kontrol, du skal have viljestyrke, du skal gøre ditten og datten’. Det har givet meget skyldfølelse. Min læge var forfærdelig. Det eneste, hun plejede at sige til mig, var ’Du står allerede i køen til at få et hjerteanfald og et slagtilfælde; du er lige der midt i køen” (Kilde: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering – forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer)

”Jeg havde endda en praktiserende læge, der kiggede på mig fra top til tå og sagde til mig ‘du ville være en meget smuk pige, hvis du tabte lidt af den vægt” (Kilde: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering – forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer).

Kan man have en forventning om, at sundhedsprofessionelle er bevidste om deres egne fordomme og selvforståelse omkring overvægt? Det ville de fleste nok sige ja til, men både ovenstående citater og forskningen viser os, at der blandt sundhedsprofessionelle både er bevidste og ubevidste fordomme til mennesker med overvægt. Disse fordomme kommer til udtryk som vægtstigmatisering, som borgeren med svær overvægt oplever i mødet med den sundhedsprofessionelle. Vægtstigmatisering er et udtryk for negative holdninger, adfærd og diskrimination rettet mod personer med høj kropsvægt.

Det er udsagn som ovenstående, der viser, at vi som sundhedsprofessionelle er nødt til at have en opmærksomhed på, hvordan vi møder borgere med svær overvægt; herunder at være opmærksomme på vores egen selvforståelse og vores egen fordomme – ellers kan det blive rigtig svært at møde mennesker med svær overvægt med samme respekt og empati, som vi møder andre mennesker med.

Det er den sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for relationen. Den væremåde, som den sundhedsprofessionelle udviser i både sprog og handling, bliver repræsentant for hele Sundhedsvæsenet og derfor bliver de erfaringer, som borgeren med overvægt får i mødet med vedkommende, erfaringer de tager med sig videre. Hvis man først har haft en dårlig erfaring i mødet med en sundhedsprofessionel, så kræver det mange gode oplevelser, før man igen tør stole på at blive mødt ordentligt og med respekt for de udfordringer man har med sig. Derfor er det uhyre vigtigt at den sundhedsprofessionelle tager ansvaret for relationen på sig og sikrer et rum, hvor relationen til borgeren med svær overvægt kan udvikle sig ved, at man nænsomt og undersøgende får klarhed over hvilke problemstillinger, der er vigtige for borgeren.

Udgangspunktet bør altid være at ingen mennesker skal vurderes, stigmatiseres eller udskammes på grund af deres overvægt, inkontinens eller andre tabubelagte tilstande.

Artiklen er bragt i forkortet udgave i K-NYT august 2026. 

Kontinensforeningens SoMe-kampagne nåede 497.000 danskere

Desværre er inkontinens, både urininkontinens og afføringsinkontinens, stadig meget tabuiseret. Mange mennesker holder deres inkontinens skjult og kæmper med det alene. Til trods for, at hver 10. dansker mellem 5 år og 90+ rammes af urin- og/eller afføringsinkontinens.

Derfor betyder det meget for menneskers livskvalitet og evne til at føre et aktivt liv, at vi får aftabuiseret inkontinens og bliver bedre til at snakke om det. Kontinensforeningen har derfor skudt 2026 i gang ved at køre en kampagne på de sociale medier i januar og februar.

497.000 danskere er blevet eksponeret for vores annoncer 863.400 gange. 16.253 har valgt at klikke på annoncen og læse mere. Det er vi glade for og stolte af.

Gennem SoMe-kampagnen håber vi at fremme omsorg og forståelse for inkontinens i samfundet og aftabuisere lidelsen.

Foto af Tom, der snakker med anden deltager
,

Kontinensforeningen udtaler sig til DR: Tak til Tom

I denne sæson af programmet Hotel Romantik på DR deltager Tom, der fortæller om sin inkontinens.

I Kontinensforeningen er vi bare så glade og taknemmelige for, når mennesker fortæller åbent om deres inkontinens. For det er med til at aftabuisere lidelsen og hjælpe andre.

Læs artiklen på DR Nyheder her. 

Mange tak til Tom.

Kontinensforeningen i TV2 Østjylland

Inkontinens er desværre stadig et stort tabu, og Kontinensforeningen kæmper for at få inkontinens frem i lyset. I november har TV2 Østjylland sat fokus på inkontinens. Blandt andet med et interview med Charlotte Graugaard fra Kontinensforeningen.

Du kan se indslaget her (indslag 7)

Tabuet omkring inkontinens er et kæmpe problem
Det er Kontinensforeningens håb, at danskerne bliver bedre til at snakke om og søge hjælp til deres inkontinens. Derfor laver Kontinensforeningen løbende oplysningsarbejde omkring inkontinens. I sommers lavede Kontinensforeningen bl.a. en kampagne målrettet praktiserende læger, og til efteråret laver vi en SoMe-kampagne om tabuet omkring inkontinens.

Ina
,

Medlem Ina Ægidius er super sej!

Medlem Ina Ægidius er super sej!

Kontinensforeningen har en masse fantastiske og dejlige medlemmer, men nogle af dem er ekstraordinære seje og modige. En af dem Ina Ægidius, der har ladet sig interviewe til Magasinet LIV (februar 2025) og dermed er med i kampen om at bringe inkontinens frem i lyset og sprede viden og forståelse.

Tak til Ina for indsatsen.

, ,

Københavns Kommune har succes med patientuddannelse

Af Cecilie C. Caspersen, antropolog og projektleder, Københavns Kommune

Københavns Kommune har i samarbejde med Gastroenheden på Hvidovre hospital opnået gode resultater med en ny uddannelse, der hjælper kvinder, der lider af analinkontinens – en tabuiseret og ensom lidelse, som 200.000 danskere kæmper med.

Analinkontinens indebærer problemer med at holde på luft og/eller afføring, og rammer danskere i alle aldre. Kun 1 ud af 3 opsøger hjælp for lidelsen, da den for mange opleves så skamfuld, at de går med den i ensomhed.

Kvinderne får viden og konkrete øvelser
Fra januar til juni 2020, har 42 kvinder i alderen 31-83 år gennemført uddannelsen, der består af tre undervisningsgange á to timers varighed, fordelt over en måned.

Uddannelsen er en kombination af viden om tarmen og bækkenbundens anatomi, og fysiologi, fysiske øvelser samt hjælpemidler, som deltagerne kan tage med sig hjem.

På uddannelsen finder kvinderne ud af hvilke redskaber, der virker for dem. Det vil ofte være en kombination af den konkrete viden om tarm og bækkenbund, og hjælpemidler. Kvinderne er blandt andet blevet introduceret til fibertilskud, “mini-skyl”, analprop og bækkenbunds-træningsøvelser.

Uddannelsen gør en stor forskel
Siden januar 2020, har der været nye hold hver måned, og underviserne oplever, at tidligere deltagere “henviser” nye deltagere til uddannelsen, da uddannelsen har gjort en forskel for dem.

”Jeg føler mig bedre klædt på til at gå ud i livet” siger en kvinde i slutningen af 60’erne efter endt uddannelse og fortsætter;  ”Jeg har jo ikke haft uheld, efter jeg har været hos jer. Det føler jeg som en mega sejr, som er fantastisk for mig. Jeg behøver ikke at være nervøs, hvis jeg er ude et sted, der sker ikke noget. Jeg får ikke den der luft i maven og der er mere styr på min afføring”.

Generelt har kvinderne, der har deltaget i København kommunes pilotprojekt, oplevet en markant forbedret hverdag, nedsat deres inkontinens, samt brudt et tabu de har båret på i årevis.

Begrænsningerne bliver mindre
Udover at være en tabuiseret og en ensom problemstilling, er analinkontinens også meget hæmmende for den enkelte person.  Efter uddannelsen har flere af kvinderne derfor fået mod på at opsøge situationer, de før har undgået eller frygtet.

F.eks. har en kvinde på 67 år, efter deltagelse på uddannelsen, været til tandlæge for første gang i 4 år. Hun har indtil nu ikke ville gå til tandlægen af frygt for ikke at kunne holde sig eller have mulighed for at kunne rejse sig fra tandlægestolen og nå toilettet i tide. Men på uddannelsen har hun fået de nødvendige redskaber, så hun i ro kan gå til tandlægen.

I en evaluering af uddannelsen svarer 72,5% af de 42 adspurgte kvinder, at de oplever en sammenhæng i forløbet og mærker en forskel ved endt uddannelsesforløb. Alle 42 kvinder har målbart fået reduceret deres analinkontinens og oplever overordnet en mere mental og fysisk handlefrihed.

Derudover svarer 90% af kvinderne at noget af det vigtigste ved uddannelsen har været at møde andre i samme situation som dem selv, og dermed få en oplevelse af, at de ikke står alene med sine symptomer og problemstillinger i hverdagen.

Analinkontinens – et overset problem
Analinkontinens rammer mænd og kvinder i alle aldre, men er tiltagende med årene. Ligeledes er kvinder yderligere disponeret for lidelsen på grund af senfølger af belastning på bækkenbunden fra graviditet og fødselsskader.

Analinkontinens er et stærkt tabuiseret emne, og kan derfor være meget ensomt at leve med. Evalueringen af uddannelsen i Københavns kommunes viser, at nogle af kvinderne har kæmpet med lidelsen i over 20 år. Selvom den begrænser alle aspekter af hverdagen – fra sociale sammenkomster, til rejser og biografture – viser flere undersøgelser, at det kun er under 1/3 af de ramte, der opsøger sundhedsfaglig hjælp.

Dette hænger også sammen med, at sundhedspersonale heller ikke spørger ind til udfordringer med at holde på luft og/eller afføring blandt borgere og patienter. Det betyder, at analinkontinens oftest (for)bliver et overset problem. Med et tværsektorielt samarbejde har det således været et ønske, at bringe viden om mulighederne for at at vejlede og hjælpe borgerne med analinkontinens ud i borgernes nærmiljø, så disse muligheder ikke er fastlåst til en højt specialiseret hospitalsenhed.

Få evalueringsrapporten/ mere viden om uddannelsen på www.kk.dk/analinkontinens eller kontakt kontinensteamet, Amager på 29 77 09 46 eller analinkontinensAMA@kk.dk

, , , , , ,

FINDES DER SÆRLIGE TAXASELSKABER FOR INKONTINENTE?

Af Louise Gammelholm, sekretariatsleder hos Kontinensforeningen

For mange mennesker er sommeren en dejlig tid, men for nogle mennesker er ferietid og udflugter lig med frustration.

Kontinensforeningens sekretariat modtager henvendelser af en hver art, og man ved aldrig, hvad spørgsmålet går på, når man tager telefonen: “Min kone har haft en blodprop i hjernen og er nu blevet inkontinent…”, “min dreng på 12 år laver i bukserne, hvad skal jeg gøre?”, “vi er en gruppe borgere i Hundested, som vil høre, om vi kan få nogen ud og holde foredrag om inkontinens?” , “findes der en pjece på arabisk”, “findes der særlige taxaselskaber, der henvender sig til inkontinente?” …

En type henvendelser er dog svære. Det er dem, hvor der er en frustration og vrede i stemmen, allerede inden samtalen er startet. Når en ældre mand ringer ind og spørger, om der findes særlige taxaselskaber for inkontinente, så lyder det måske komisk, men årsagen er reel og trist.

Sagen drejer sig egentlig om, at han gerne vil på bustur med nogle andre, lokale seniorer. Men han er nervøs for, at han får et uheld på turen, og hvad gør man så, hvis man er sammen med en masse venner og bekendte i en fælles bus ude i noget natur et sted, og pludselig har brug for et brusebad og skiftetøj?

Med til historien hører, at han er udredt og har fået bevilliget hjælpemidler via kommunen. Problemet er træls og selvom han spørger til et forstående taxaselskab, så er dette næppe reelt en løsning for ham.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Inkontinens koster livskvalitet

Ofte ringer mennesker ind, fordi de er frustrerede over, at de endnu en gang ikke tør deltage i familiens juleaften eller anden sammenkomst, fordi de er bange for at have et ”uheld” i løbet af aftenen. Eller de tør ikke tage på ferier eller udflugter med venner og bekendte af frygt for at have et ”uheld”. De føler, at de igen skal planlægge en anderledes ferie eller udflugt, end den de ønsker sig.

Essensen af disse svære samtaler er den samme: Tabet af livskvalitet og den naturlige frustration og vrede, der følger med. Inkontinens er et forfærdelig åg at bære for dem, der er virkelig ramt, og hvor behandling endnu ikke har løst problemet. Det kan ødelægge så meget på så mange planer og er voldsomt tabuiseret.

Når man snakker med de mennesker, der ringer til Kontinensforeningens telefonrådgivning, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

, , , , , , , ,

INGES HISTORIE: SÅDAN LEVER JEG MED INKONTINENS

Af Inge Jessen, medlem af Kontinensforeningen

En banal operation, som desværre kom til at påvirke nervestyringen af urinvejene, gjorde mig inkontinent i en alder af 25. I lang tid var det til at håndtere med bækkenbundsøvelser.

Senere, efter en fjernelse af livmoderen, der havde haft en støttende funktion, måtte jeg indse, at det ikke var nok.

Så måtte jeg i gang med apotekerens hylder, “Vesicare” hed datidens vidunderpille, som i mange år kunne holde mig tør, hvis jeg samtidigt styrede mit væskeindtag. Men så kom overgangsalderen!

Slimhinderne blev til pergamentpapir, uden evne til at holde tæt. Nu var gode råd dyre, ingen vej uden om kirurgien – den første operation mod inkontinens blev eneste løsning, der måske kunne udskyde den værst tænkelige af alle løsninger: Bleerne!

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Det lykkedes, og da der igen efter næsten ti år viste sig tegn på utæthed, måtte jeg under kniven igen, ny metode… desværre ikke helt vellykket.

Men nu var Contrelle kommet på banen, Whauw, det var bare helt fantastisk. Dyr løsning, men på recept og forsikret i “Danmark” så gik det endda. Så længe jeg selv kunne betale, så jeg ingen grund til at belemre min kommune. Den barriere kunne jeg nemlig ikke overvinde: At skulle fortælle om mit problem til en sagsbehandler i kommunen!

Lever med ble idag

Desværre ophørte de paradisiske tilstande, da jeg fik Stroke og ikke mere var i stand til at benytte Contrelle, der skal jo fingerfærdighed til. Hvad kunne nu hjælpe mig mod Niagaras filial, som havde taget plads i min blære?

Sidste fase var nået, bleerne tårnede sig truende op i horisonten, og så måtte jeg nødvendigvis ud af skabet og hen til kommunens sagkyndige på blebukser.

De sidste ni år har jeg levet sammen med et stadigt stigende antal buksebleer med stadigt voksende suge-evne. Sikke da et ord, suge-evne.

Det kræver logistiske evner at foretage “ekspeditioner” uden for hjemmet. Forefindes der et passende toilet? Gerne handicapmodellen. Hvor mange buksebleer skal pakkes ned? Husk lige også at tage skiftetøj med for alle tilfældes skyld! Glem ikke plastikposerne! Sikke et bøvl.

Måske sker det for tit, at jeg vælger at blive hjemme. I denne coronatid er det jo en dyd. Men én ting har jeg lært: At tale om tingene, at bearbejde tabu’erne og at støtte andre, som befinder sig i samme situation, ja det giver energi til at komme ind i kampen og flytter hegnspæle.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Når man hører Inges historie, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab og med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.