Tag Archive for: Afføringsinkontinens

Medlemsarrangement: Online spørgetime om mave-tarmproblmer og kost

Komme til online spørgetime med klinisk diætist og cand.scient.san Mia Lerche Schomacker onsdag den 10. april kl. 19.00-20.00.

Mia holder oplæg om, hvad der kan påvirke tarmsystemet, og hvordan mave-tarmproblemer kan afhjælpes gennem ændringer i kost og livsstil. Hun belyses hvilke kosttilskud, naturlægemidler og håndkøbspræparater, der er dokumentation for at anbefale. Hun vil desuden fortælle om nogle af de udfordringer, man kan møde i behandlingen af mave-tarmproblemer. Derudover får du mulighed for at stille Mia spørgsmål.

Du tilmelder dig via dette link.

Mave-tarmproblemer – et overset og tabubelagt problem, der kræver helhedsorienteret behandling

 

Af klinisk diætist og cand.scient.san Mia Lerche Schomacker
Privatpraktiserende diætist med mere end 10 års erfaring i behandling af mave-tarmproblemer.
Certificeret i low FODMAP diæten ved Monash University, Australien og Kings College, London.

Rigtig mange mennesker lever til dagligt med store gener og ubehagelige symptomer fra deres mave-tarmsystem. For nogle er generne så invaliderende, at de påvirker evnen til at arbejde og deltage i sociale sammenhænge. Mave-tarmproblemer udgør desuden en meget stor samfundsøkonomisk byrde grundet de mange undersøgelser og gentagne henvendelser til sundhedsvæsenet.

Til trods for problemets omfang er mave-tarmproblemer stadig et meget tabubelagt og overset emne. Mange personer med mave-tarmproblemer fortæller om utilstrækkelig vejledning i, hvordan de kan afhjælpe deres problemer. Dette er selvfølgelig ærgerligt, da en helhedsorienteret tilgang til behandlingen, kan hjælpe de fleste – ofte med ganske få tiltag.

Mave-tarmproblemer – hvad indebærer det og hvor udbredt er det?
Mave-tarmproblemer er en meget bred betegnelse for en række forskellige symptomer, som man kan opleve fra sit mave-tarmsystem. Symptomerne kan være i form af diarré, forstoppelse, vekslende afføringsmønster, afføringsinkontinens, oppustethed, luftgener og mavesmerter. Der ses ofte også opadgående symptomer i form af kvalme, halsbrand, tidlig mæthedsfornemmelse, opstød og bøvser.

I forskningen kan vi se, at mave-tarmproblemer er en yderst hyppig årsag til henvendelser hos både praktiserende læger, speciallægeklinikker og det offentlige sundhedsvæsen. Tal fra forskningen viser, at mave-tarmproblemer i høj grad påvirker livskvaliteten i en negativ retning, og at problemerne udgør en stor samfundsøkonomisk byrde.

Mave-tarmproblemer kan have en lang række forskellige årsager, herunder diverse forskellige sygdomme i mave-tarmsystemet. De kan også være en mere indirekte konsekvens af operationer, medicinindtag eller afsluttede sygdomsforløb, der har påvirket tarmens funktion. En meget stor andel bliver diagnosticeret med en såkaldt funktionel tarmlidelse. Af disse lidelser er irritabel tyktarm den hyppigst stillede diagnose. Patienter med irritabel tyktarm udgør helt op til 30 % af patienterne i speciallægeklinkker.

Hvordan kan en helhedsorienteret behandling gennem kost, livsstil og medicin lindre mave-tarmproblemer?

Behandlingen af mave-tarmproblemer vil naturligvis afhænge af årsagen til symptomerne. Hvis problemer skyldes en sygdom i tarmen, skal denne selvfølgelig først og fremmest behandles, for eksempel via medicin.
Derudover er det vigtigt at huske på, at mange mave-tarmproblemer, herunder funktionelle mave-tarmlidelser, ikke kan kureres. Behandlingen går derfor ud på at lindre symptomerne så godt så muligt.

Optimal behandling kræver, at man kigger helhedsorienteret på symptomer, kost, livsstil, indtag af medicin og så videre. Behandlingen bør altid tages udgangspunkt i de symptomer, der opleves. Et helt lavpraktisk eksempel er, at det er ulogisk at afprøve et afføringsmiddel som behandling af mave-tarmproblemer, hvis man ikke har forstoppelse. Ikke desto mindre vil man ret ofte kunne opleve, at man i sundhedsvæsenet bliver givet en række meget overordnede anbefalinger, som man ”må eksperimentere med på egen hånd”.

I min klinik ser jeg dagligt, hvordan ændringer i kost og livsstil samt tilpasninger af medicin og naturlægemidler, kan have en afgørende forskel for symptomerne. Ændringer i kost og livsstil kan for eksempel omhandle korrekt siddestilling på toilettet, gode toiletvaner, regelmæssige måltider, tilpas mængde kostfibre og tilpas mængde væske. Ændringerne kan også omhandle undgåelse af bestemte fødevarer, for eksempel fødevarer, der kan forværre diarré og dannelse af gas i tarmsystemet. Mange mennesker med symptomer på irritabel tyktarm kan for eksempel have gavn af at afprøve low FODMAP diæten – en diæt, hvor man begrænser sit indtag af bestemte ufordøjelige kulhydrater i kosten, som især påvirker afføringens konsistens og dannelsen af gas i tarmsystemet.

Mange har på egen hånd afprøvet diverse naturlægemidler, kosttilskud og håndkøbspræparater. Men ikke alle er klar over, at nogle kosttilskud kan virke forstoppende, mens andre kan give en tyndere afføring og danne mere gas i tarmsystemet. Håndkøbspræparater, for eksempel afføringsmidler, kan være en helt afgørende og nødvendig hjælp for mange, men ofte bliver man utilstrækkeligt vejledt i dosis og kombination af præparater, som kan gøre, at effekten udebliver eller i værste fald giver forværrede symptomer.

Endeligt er det min erfaring, at to faktorer er helt afgørende for lindringen af mave-tarmproblemer. Den første faktor er, at en grundlæggende forståelse for tarmsystemets funktion og hvad, der har indflydelse på den, er helt afgørende. Man får ganske enkelt langt nemmere ved at navigere i behandlingen, hvis man får en større forståelse for sammenhængen mellem symptomer og behandling. Den anden faktor er, at det som oftest er den rette kombination af tiltag, der ender med at give den største lindring samlet set.

Forhåbentligt kan denne artikel være med til at skabe et håb om lindring hos dig, der endnu ikke har funden den.

Denne artikel er skrevet til K-NYT februar 2024

Af Meryam El Issaoui, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Kvindesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, & bestyrelsesmedlem i Kontinensforeningen

Til dagligt forsker jeg i urgency inkontinens. Urgency inkontinens er typisk udløst af en overaktiv blære, som giver pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, ofte ledsaget af ufrivillige vandladninger.

Behandling af overaktiv blære består indledningsvist af konservativ behandling og blæredæmpende medicin. Ved manglende effekt af disse tiltag kan nogle patienter tilbydes behandling med onabotulinumtoxinA (også kaldt Botox) i blæren, som er en specialistopgave.

I vores forskningsgruppe har vi stort fokus på at optimere Botox-behandlingen, samt et ønske om at gøre behandlingerne mere skånsomme for vores patienter.

 

Bedre smertedækning under Botox-behandling

Behandling med Botox i blæren er en veletableret procedure, som udføres cirka 800 gange om året bare i vores klinik. Behandlingen foregår overvejende i ambulatoriet, imens nogle patienter grundet smerter får udført behandlingen på operationsgangen under lokalbedøvelse.

Nogle afdelinger anvender det lokalbedøvende lægemiddel Lidokain som bedøvelse i blæren før Botox-behandlingen. Det er dog ikke videnskabeligt vist, at Lidokain rent faktisk nedsætter smerteoplevelsen ved behandlingen.Kombinationen af natriumbikarbonat og Lidokain kan muligvis forstærke den lokalbedøvende effekt. Vi gennemfører derfor aktuelt et lægemiddelforsøg, hvor vi undersøger, om der er forskel i smerteoplevelsen forbundet med Botox-behandling, hvis man fylder blæren med Lidokain tilsat natriumbikarbonat inden Botox-indsprøjtningerne, sammenlignet med placebo (et præparat, som ligner lægemidlerne Lidokain og natriumbikarbonat, men ikke indeholder medicinsk virksomme stoffer).

Vi undersøger ligeledes, hvor mange patienter, der får symptomer på blærebetændelse, blæretømningsbesvær eller blod i urinen efter behandlingen.

Resultaterne af forsøget forventes præsenteret næste år.

 

Bivirkninger til Botox-behandlingen – kan vi forudse dem?

Blæretømningsbesvær, som resulterer i at man må tømme blæren ved hjælp af et engangskateter, er en af de uønskede bivirkninger ved Botox-behandling. Bivirkningen er i en begrænset periode og forekommer hos op til 10 % af førstegangsbehandlinger.

Risikoen for blæretømningsbesvær er ofte årsagen til at nogle patienter fravælger Botox- behandling. Risikofaktorer for at udvikle blæretømningsbesvær er endnu ikke velbelyste. Vi forsker bl.a. i, om der er en sammenhæng mellem resultater fra urodynamiske undersøgelser, som undersøger blærens funktion (en blæreundersøgelse som ofte udføres inden Botox- behandling), og blæretømningsbesvær.

Mange af vores patienter, som får Botox-behandling i vores klinik, er ældre end 60 år. Der er en sammenhæng mellem alder og en øget forekomst af hjertekarsygdom, som kræver blodfortyndende behandling. Botox-behandling indebærer flere nålestik i blærevæggen, hvilket kan give risiko for blødning, hvis man samtidig får blodfortyndende medicin. Vi har netop gennemført et registerstudie baseret på mere end 1000 behandlinger, som viser at risikoen for blødningskomplikationer i forbindelse med Botox-behandling er lille. Studiet har vist, at denne risiko er lille hos både patienter som ikke er i blodfortyndende behandling samt hos patienter i blodfortyndende behandling.

 

Forskning i alternative behandlinger til Sakral Nerve Stimulation

Sakral Nerve Stimulation er et kirurgisk indgreb til behandling af urgency inkontinens, som overvejes hvis øvrige behandlingsmuligheder er udtømte. Indgrebet indebærer indoperation af en elektronisk enhed i ryggen.

I vores klinik udvikler vi i samarbejde med Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital samt virksomheden InnoCon Medical et nyt medicinsk udstyr, UCon, som er en ny behandlingsmetode og muligt alternativ til Sakral Nerve Stimulation.

UCon anvender elektrisk stimulation til at stimulere en nerve ved kønsorganerne via elektroder på huden, som kan bruges til behandling af overaktiv blære og afføringsinkontinens. Forsøget er på et tidligt stadie, hvor vi undersøger sikkerheden samt effektiviteten af UCon til at mindske symptomerne på overaktiv blære og afføringsinkontinens.  De foreløbige forsøgsresultater er dog lovende både med hensyn til sikkerhed og symptombehandling, og der er planlagt et længere forsøgsprogram.

Artiklen er fra K-NYT oktober 2023. 

Opslag fra Region Midtjylland:

Kære forældre til børn mellem 4 og 14 år. Lider dit barn af forstoppelse og afføringsuheld? Så kan du måske hjælpe Luise og Signe med at blive klogere på behandlingen af denne lidelse blandt børn.

Vi mangler stadig deltagere til et studie om behandling af børn med afføringsinkontinens, der er en hyppig lidelse blandt børn og kan være psykisk invaliderende.

– Forstoppelse og afføringsuheld er en udbredt problematik hos børn i børnehave- og skolealderen. Den nuværende standardbehandling med afføringsmidler som fx movicol, er desværre ikke effektiv nok hos alle. Derfor ønsker vi at undersøge, om man kan forbedre behandlingen ved at bruge daglige skylninger med vand i endetarmen. Skylningerne er lette at udføre og kan gøres derhjemme af barnet selv eller med
hjælp fra forældrene, forklarer overlæge Luise Borch.

Luise og Signe søger børn, som har mindst ét uheld med afføring om ugen, opfylder ét andet kriterie for forstoppelse, og som ikke har haft tilstrækkelig effekt af mindst 2 måneders behandling med afføringsmiddel.

Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingerne på Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, og Regionshospitalet Gødstrup.

Vil du høre mere om deltagelse i projektet, så send en mail til forskningsårsstuderende Signe Øbo Larsen på sielrs@rm.dk

Af Gerd Johnsen, specialsygeplejerske SD

For mange betyder en ændring af opholdssted, kost og spisetider og den daglige rytme, at tarmsystemet ikke rigtig fungerer, som det plejer – og ikke mindst kan vi blive udsat for toiletforhold, der ikke altid er lige indbydende! Dertil er der også en psykisk faktor, som kan give anspændthed i kroppen og ændre tarmfunktionen. Denne artikel fortæller om, hvordan du kan imødegå en god tarmfunktion under ferien eller andre vigtige sociale sammenkomster – altså behandling af afføringsproblemet her og nu med afføringsmidler og stoppemidler.

Forstoppelse: Kan opstå på grund af ændringer i de daglige rytmer. Symptomerne kan være manglende afføring og følelsen af ikke at være tømt, oppustet mave med øget luft, kvalme, mavekneb, nedsat energi og trivsel. Hav 2 typer afføringsmiddel med dig: Et der virker på tarmindholdet, f.eks. 2 tabletter Magnesia som tages kl. 22. Dette kan også tages forebyggende, hvis du ved, at du får forstoppelse på ferie. Husk i den forbindelse at drikke minimum 1,2 liter væske i døgnet. Det andet afføringsmiddel, der virker på tarmbevægelsen, er f.eks. Actilax / Laxoberal dråber eller Dulcolax / Toilax tabletter. Se dosis på pakningen. Disse afføringsmidler er gode til hurtigt tarmtømning. De afføringsmidler, som både virker på tarmindholdet og på tarmbevægelsen, virker efter cirka 10 timer efter indtagelse. Så ønskes afføringen om morgenen tages midlerne ved sovetid.

Manglende afføringstrang: Kan være forstoppelse højere oppe i tarmen, men ofte er det en psykisk blokering for fremmede toiletter. Mange har det sådan med fremmede toiletter: 8 dage på Mallorca, dejlig ferie– men jeg kommer også hjem med 2 kg afføring i tarmen! I dette tilfælde kan man øge trykket i tyktarmen med de førnævnte afføringsmidler, men afføringstidspunktet kan blive uforudsigeligt, hvilket ikke er rart på ferien. Det lettest er at have et lille klyx med, f.eks. Glyoktyl, Toilax eller stikpiller, f.eks. Dulcolax, til at starte afføringstrangen. Endetarmsafføringsmidler virker 5-20 minutter efter de er givet i endetarmen. Husk også at sætte dig i den korrekte siddestilling for afføring.

Den akutte turistdiarré: Er forårsaget af maveinfektion eller madforgiftning. Symptomerne er her voldsomme, ustyrlige diarréer, mavesmerter, stikkende afføring og ufrivillig afføring. I dette tilfælde anvendes et stoppemiddel, som nedsætter tarmens bevægelse, f.eks. tablet Imodium / Imolope. Loppefrøskaller, f.eks. Husk eller Sylliflor, kan fortykke tarmindholdet. Dosis se på pakningerne. I voldsomme tilfælde er det godt at tage begge midler.

Den hyperaktive tarm med diarre til følge: Pludselig rumler maven og man får akut afføringstrang med 15 sekunder til at nå toilettet, og så vælter det tynde afføring ud. Er du ikke i nærheden af et toilet, får du ufrivillig afføring i bukserne. I denne situation anvendes et stoppemiddel, som hæmmer tarmbevægelsen, f.eks. tablet Imodium / Imolope. Dosis er ikke som beskrevet på pakningen. Det kan være fra 1 til 4 tabletter i døgnet til at holde tarmen i ave. Det er en god ide at have afprøvet inden ferien, hvor mange tabletter der skal til for at holde tarmbevægelsen i ave.

Ufrivillig afføring: Der er mange årsager til ufrivillig afføring. Den hyppigste er diarre, grødet afføring eller forstoppelse. Når du skal på ferien, så gælder det om, at du styrer din tarmfunktion og derved opnår frihed til at nyde ferien. Du kan vælge stop/start metoden, som gå ud på at nedsætte tarmbevægelsen, så der ikke kommer afføring og så sætte tarmbevægelsen i gang hver anden eller tredje dag. Du sætter tarmen i ”stå” med f.eks. tablet Imodium / Imolope, så du bliver uafhængig af et toilet, når det er nødvendigt. Så vælger du hjemmedage til tarmtømning på f.eks. hotellet, hvor du hver anden eller tredje dag holder pause med stoppemidlet og tager afføringsmiddel i rigelig mængde, f.eks. tabletter Dulcolax / Toilax eller Dråber Actilax/ Laxoberal om aften kl. 22 og drikker rigeligt, således at du tømmer tarmen næsten morgen. Herefter tager du stoppemidler igen, så du er sikre på at holde tarmen i ave. En anden måde at holde tarmen i ave er, at du regulerer tarmfunktionen ud fra konsistensen på din afføring jf. ovennævnte.

 

(Bragt i medlemsbrevet juni 2020)

Vores formand Vibeke Weltz udtaler sig om udsigten til en ny behandlingsmulighed for mennesker med overaktiv blære eller udfordringer med afføringsinkontinens:

– Det lyder lovende og vi glæder os til resultaterne af de kliniske test. Behandlingen i dag består af medicin, Botox i blæren, eller ved indoperation af en neurostimulator. Der er dog nogle patienter, der enten ikke tåler de tre behandlinger pga. bivirkninger eller ikke har tilstrækkelig effekt af behandlingerne. Derfor vil det være ønskeligt med en yderligere behandlingsmulighed til patienterne, siger Vibeke Weltz, der også er overlæge på gynækologisk afdeling på Herlev Hospital.

Du kan læse artiklen her:

https://avisendanmark.dk/artikel/elektricitet-p%C3%A5-de-%C3%A6dlere-dele-kan-hj%C3%A6lpe-en-stor-patientgruppe-med-at-holde-p%C3%A5-vandet

Af Cecilie C. Caspersen, antropolog og projektleder, Københavns Kommune

Københavns Kommune har i samarbejde med Gastroenheden på Hvidovre hospital opnået gode resultater med en ny uddannelse, der hjælper kvinder, der lider af analinkontinens – en tabuiseret og ensom lidelse, som 200.000 danskere kæmper med.

Analinkontinens indebærer problemer med at holde på luft og/eller afføring, og rammer danskere i alle aldre. Kun 1 ud af 3 opsøger hjælp for lidelsen, da den for mange opleves så skamfuld, at de går med den i ensomhed.

Kvinderne får viden og konkrete øvelser
Fra januar til juni 2020, har 42 kvinder i alderen 31-83 år gennemført uddannelsen, der består af tre undervisningsgange á to timers varighed, fordelt over en måned.

Uddannelsen er en kombination af viden om tarmen og bækkenbundens anatomi, og fysiologi, fysiske øvelser samt hjælpemidler, som deltagerne kan tage med sig hjem.

På uddannelsen finder kvinderne ud af hvilke redskaber, der virker for dem. Det vil ofte være en kombination af den konkrete viden om tarm og bækkenbund, og hjælpemidler. Kvinderne er blandt andet blevet introduceret til fibertilskud, “mini-skyl”, analprop og bækkenbunds-træningsøvelser.

Uddannelsen gør en stor forskel
Siden januar 2020, har der været nye hold hver måned, og underviserne oplever, at tidligere deltagere “henviser” nye deltagere til uddannelsen, da uddannelsen har gjort en forskel for dem.

”Jeg føler mig bedre klædt på til at gå ud i livet” siger en kvinde i slutningen af 60’erne efter endt uddannelse og fortsætter;  ”Jeg har jo ikke haft uheld, efter jeg har været hos jer. Det føler jeg som en mega sejr, som er fantastisk for mig. Jeg behøver ikke at være nervøs, hvis jeg er ude et sted, der sker ikke noget. Jeg får ikke den der luft i maven og der er mere styr på min afføring”.

Generelt har kvinderne, der har deltaget i København kommunes pilotprojekt, oplevet en markant forbedret hverdag, nedsat deres inkontinens, samt brudt et tabu de har båret på i årevis.

Begrænsningerne bliver mindre
Udover at være en tabuiseret og en ensom problemstilling, er analinkontinens også meget hæmmende for den enkelte person.  Efter uddannelsen har flere af kvinderne derfor fået mod på at opsøge situationer, de før har undgået eller frygtet.

F.eks. har en kvinde på 67 år, efter deltagelse på uddannelsen, været til tandlæge for første gang i 4 år. Hun har indtil nu ikke ville gå til tandlægen af frygt for ikke at kunne holde sig eller have mulighed for at kunne rejse sig fra tandlægestolen og nå toilettet i tide. Men på uddannelsen har hun fået de nødvendige redskaber, så hun i ro kan gå til tandlægen.

I en evaluering af uddannelsen svarer 72,5% af de 42 adspurgte kvinder, at de oplever en sammenhæng i forløbet og mærker en forskel ved endt uddannelsesforløb. Alle 42 kvinder har målbart fået reduceret deres analinkontinens og oplever overordnet en mere mental og fysisk handlefrihed.

Derudover svarer 90% af kvinderne at noget af det vigtigste ved uddannelsen har været at møde andre i samme situation som dem selv, og dermed få en oplevelse af, at de ikke står alene med sine symptomer og problemstillinger i hverdagen.

Analinkontinens – et overset problem
Analinkontinens rammer mænd og kvinder i alle aldre, men er tiltagende med årene. Ligeledes er kvinder yderligere disponeret for lidelsen på grund af senfølger af belastning på bækkenbunden fra graviditet og fødselsskader.

Analinkontinens er et stærkt tabuiseret emne, og kan derfor være meget ensomt at leve med. Evalueringen af uddannelsen i Københavns kommunes viser, at nogle af kvinderne har kæmpet med lidelsen i over 20 år. Selvom den begrænser alle aspekter af hverdagen – fra sociale sammenkomster, til rejser og biografture – viser flere undersøgelser, at det kun er under 1/3 af de ramte, der opsøger sundhedsfaglig hjælp.

Dette hænger også sammen med, at sundhedspersonale heller ikke spørger ind til udfordringer med at holde på luft og/eller afføring blandt borgere og patienter. Det betyder, at analinkontinens oftest (for)bliver et overset problem. Med et tværsektorielt samarbejde har det således været et ønske, at bringe viden om mulighederne for at at vejlede og hjælpe borgerne med analinkontinens ud i borgernes nærmiljø, så disse muligheder ikke er fastlåst til en højt specialiseret hospitalsenhed.

Få evalueringsrapporten/ mere viden om uddannelsen på www.kk.dk/analinkontinens eller kontakt kontinensteamet, Amager på 29 77 09 46 eller analinkontinensAMA@kk.dk

k-nyt-2016-4I foråret 2010 udgav Kontinensforeningen det andet medlemsblad KontinensNyt (nu K-Nyt) i serien med temaet Børn og Unge og inkontinens.

Vi bragte blandt andet et interview med Sarah og hendes familie, hvor titlen meget sigende var Sarahs egne ord  ’Jeg hader min sygdom’.

Men hvordan er det egentlig gået Sarah, siden hun som 6-årig havde store problemer med at styre både tarmen og blæren? Det ved vi nu, for små 6 år efter interviewet – og yderligere to temablade om Børn og Unge – modtog jeg denne mail fra familien: 

Kære Kontinensforening 

Da vi modtog vores seneste medlemsblad K-Nyt i slutningen af 2016 om Børn og Unge gav det anledning til lidt refleksion. Vi deltog jo for ca. 6 år siden i et interview sammen med vores datter Sarah. Dengang stod vi midt i skolestart med et barn, som var urin- og afføringsinkontinent – både nat og dag. Det var en meget hård tid med mange bekymringer og meget lidt fremgang. Vi fik i mange år god hjælp og støtte fra Teddy Ambulatoriet på Odense Universitetshospital, men for 3-4 år siden blev vi afsluttet, da de ikke kunne byde ind med mere.

Det har ikke været nemt siden, og desværre har Sarahs vanskeligheder været langvarige. Dog har der været stille og rolige fremskridt, for heldigvis har hun ikke længere uheld i trusserne. Vi kan nu tage en dagstur uden at have ekstra tøj med, hvilket var vores fremtidsdrøm, da vi i sin tid medvirkede i interviewet.

Men vores datter døjer fortsat med tendens til forstoppelse og får dagligt 1 brev afføringsmiddel for at holde maven i gang. Hun bliver selv meget nervøs og ked af det, hvis hun ikke har daglig afføring. Så tænker hun automatisk, at hun bliver forstoppet igen. De tidligere inkontinensuheld fylder stadig meget i hendes bevidsthed.

Som forældre hjælper vi hende meget i dagligdagen, og hun har fx haft rigtig god effekt af specifikke, daglige kropsøvelser for at skabe en bedre spændingsbalance i hele kroppens muskulatur. Disse øvelser har skåret afføringsmidlet ned fra 4 breve dagligt til nu 1 brev dagligt.

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der skabte de små milepæle undervejs i behandlingsforløbet. Men fx oplever vi markante ændringer, hver gang vi er kommet hjem efter vores rejser til Thailand, som vi har besøgt 3 gange igennem de sidste 5 år. Og hver gang rykkede det med inkontinenssituationerne. Vores datter blev tør om natten og om dagen og kunne begynde at mærke tisse- og afføringstrang. Det gjorde hende åbenbart godt. 

MEN – jeg bliver vedmodig, når jeg gang på gang i K-Nyt læser om de forældre og børn, som stadig slås med urin- og afføringsproblemer i hverdagen. Det kræver tålmodighed, kærlighed og en vedholdende indsats at få hjulpet sit barn igennem udredningen og denne ”lidelse”, som desværre fortsat er omgærdet af mange fordomme og tabuer – og stor uvidenhed fra omgivelserne.