Når lægen tror, at inkontinens ‘går over af sig selv’

Fornylig blev jeg ringet op af en praktiserende læge, der havde et spørgsmål om, hvilken behandling et barn med natlig inkontinens skulle tilbydes!

Historien var den, at det nu 8-årige barn aldrig havde været tør om natten. Lægen havde undersøgt urinen, som var blank og barnet havde i ½ år fået medicin, som ikke havde hjulpet. Lægen ville nu kontakte sundhedsplejen, men først høre Kontinensforeningen, hvilke andre muligheder, der kunne være.

Det er naturligvis positivt, at lægen ringer til Kontinensforeningen – men alligevel var samtalen nedslående på grund af lægens generelle uvidenhed på området – fx mente hun, at børn først skulle undersøges og behandles fra 8-års alderen. Men hvis urinprøven ikke viste noget og medicin ikke hjalp – ja, så var der vel ikke mere at stille op, og så gik det jo nok for de fleste børns vedkommende over omkring puberteten, havde hun hørt!

Til den sidste bemærkning spurgte jeg, om hun som læge for alvor kunne mene, at børn med natlig inkontinens skulle vente i op mod 10 år på, at deres inkontinens (måske) gik over af sig selv!

Længere inde i samtalen viste det sig, at den 8-årige patient overhovedet ikke var udredt, der var ikke udfyldt væske-vandladnings-skema eller stillet en diagnose. Derfor var mit råd til lægen først og fremmest at få disse ting på plads, og dernæst henvise barnet til en børneinkontinensklinik til videre behandling.

Normalt er det forældrene til inkontinente børn, der ringer og fortæller, at deres barn ikke er blevet udredt, eller at en behandling ikke virker – men denne gang var det en læge, der var uvidende om et behandlingsforløb.

Det burde ikke for læger være svært at finde frem til og henvise til specialisterne inden for børneinkontinens – det står rent faktisk på Kontinensforeningens hjemmeside – men desværre hører vi alt for ofte, at børn må gå i årevis, inden familien ved en tilfældighed finder frem til en specialafdeling.

Børn har krav på at blive udredt, diagnosticeret og behandlet. Den praktiserende læge er den første, der skal igangsætte udredning og behandling. Hvis det viser sig, at behandlingen ikke virker, skal barnet henvises til en børneinkontinensklinik – jo før jo bedre.