Min læge spurgte – gør din?

Forleden var jeg på et af de – indrømmet – lidt for sjældne besøg hos min læge. Hun tog sig god tid, kiggede på mit CPR-nummer og fortalte så, at hun gerne ville tilbyde mig årlige tjek med blodprøver og samtale, så jeg var meget velkommen til at bestille tid.

Vi fik en snak om mine symptomer, og jeg blev undersøgt. Men hun var faktisk lidt videre omkring, idet hun også tjekede, hvornår jeg sidst havde fået foretaget en gynækologisk undersøgelse – og her svigtede min hukommelse, men det gjorde hendes computerskærm ikke!

‘Det er vist for længe siden, at nogen har kigget på dig’, sagde hun – og fortsatte – ‘har du problemer med blæren eller tarmen?’ Jeg “vågnede” faktisk helt op og fortalte, at det havde jeg heldigvis ikke – og at jeg via mit job var meget opmærksom på symptomerne. Jeg fik herefter med det samme en henvisning til en gynækolog.

Det var egentlig først, da jeg gik ud ad min opmærksomme læges dør, at jeg tænkte på, at det var rigtig fint af hende aktivt at tilbyde mig opfølgende årlige undersøgelser – samt rutinemæssigt at spørge ind til eventuelle problematikker omkring blæren og tarmen på en helt naturlig måde.

Lige netop oplevelsen hos min egen læge står faktisk lidt i kontrast til nogle af de historier, som flere af foreningens medlemmer har fortalt, og historierne understøttet desværre også af den nordiske inkontinensundersøgelse for patienter fra 2012 og den opfølgende (endnu ikke offentliggjorte) spørgeundersøgelse for Nordens praktiserende læger fra 2013 om, at der er et stort behov for gensidig åbenhed omkring inkontinens – altså at der fra lægens side under konsultationerne fint kan spørges ind til, om patienten har blære-/tarmproblemer, uanset hvilke årsager der er til besøget.