Medicinsk behandling af inkontinens hos kvinder – hvad er den rette behandling?
Af Søren Brostrøm, Overlæge, ph.d., Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Glostrup Hospital
Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 4-8
Rigtig diagnose = rigtig behandling!
Tranginkontinens (urge-urininkontinens) og anstrengelsesinkontinens (stress-urininkontinens) er to vidt forskellige sygdomme, og behandlingen af de to sygdomme vil derfor også være forskellig. Forudsætningen for behandlingssucces er, at du og din læge får skudt jer ind på den rigtige diagnose fra starten. Det er ikke altid lige let, og nogle gange kommer man til at prøve noget medicin, som ikke virker, ganske simpelt fordi man ikke fejler det, som medicinen skal virke på. Det er derfor vigtigt, at du løbende drøfter med din læge, om du får den rigtige behandling, eller om der er noget andet, du kan prøve.
Anstrengelsesinkontinens – kan det behandles medicinsk?
Ved anstrengelsesinkontinens (stress-urininkontinens) har man ufrivillige urinlækager ved host, nys, fysisk aktivitet m.v. Nogle har så svær inkontinens, at de lækker urin, blot de rejser sig fra en stol eller vender sig i sengen, eller de oplever nærmest konstant sivende inkontinens. Anstrengelsesinkontinens er den hyppigste form for inkontinens. Den ses typisk hos aktive kvinder i 30-50-års alderen, der har født børn, og skyldes formentlig i de fleste tilfælde en svækkelse af bindevæv og muskulatur omkring urinrøret.
Som første behandling vil man ofte foreslå genoptræning af bækkenbundsmuskulaturen (knibeøvelser) hos en specialuddannet fysioterapeut. Hvis lækagerne er meget forudsigelige (fx kun når man løbetræner, går til håndbold, dans m.v.) kan lejlighedsanvendelse af en tampon måske løse problemet. Contrelle Activgard® er et dansk udviklet produkt af formstøbt polyurethanskum, der bøjes sammen inden indføring i skeden, hvorved blærehalsen understøttes og lukkemekanismen genetableres. Contrelle Activgard® kan bestilles på apoteket eller på nettet, fx homecare.dk. Contrelle Activgard® er desværre ret dyrt i brug, men kan under visse omstændigheder være tilskudsberettiget efter Servicelovens § 112. Men du kan også prøve først med en Tampax eller OB, måske virker det for dig?
Hvis du har prøvet bækkenbundstræning, tamponer m.v. og fortsat er meget generet af din inkontinens, bør du få en henvisning til en gynækologisk afdeling for at drøfte muligheden for operation. Langt de fleste patienter med anstrengelsesinkontinens kan i dag hjælpes med operationer, der foretages i lokalbedøvelse.
Hvis du ikke ønsker operation, eller hvis gynækologisk afdeling af den ene eller anden grund skønner, at det er for risikabelt, at du får en operation, kan medicinsk behandling være en mulighed. Yentreve® er det eneste præparat på det danske marked, der er godkendt til behandling af anstrengelsesinkontinens hos kvinder. Man mener, at medicinen virker ved at påvirke receptorer i centralnervesystemet, der medfører en øget spændingen i urinrørets lukkemuskel. Effekten er dog beskeden. Yentreve® indeholder det aktive stof duloxetin, der er en såkaldt serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmer. Stoffet tilhører en klasse af medicin, som man i flere år har anvendt til behandling af depression.
Serotonin spiller bl.a. en rolle i reguleringen af stemningsleje, følelser, søvn og appetit, mens noradrenalin regulerer bl.a. opmærksomhed og impulskontrol. Udover centralnervesystemet findes begge signalstoffer også udbredt i mave-tarmkanalen, hvor de er med til at regulere tarmenes bevægelser. Den hyppigste bivirkning er kvalme, som opleves af hver fjerde kvinde, der får Yentreve®. Andre almindelige bivirkninger er mundtørhed, forstoppelse, søvnløshed og træthed, mens man sjældnere ser bl.a. hovedpine, svimmelhed, ændret appetit, diarré, opkastning, søvnforstyrrelser, nedsat seksuallyst og manglende orgasme.
Yentreve® skal tages to gange om dagen. Da både effekt og bivirkninger ses indenfor de første uger, vil det være fornuftigt, at du starter med en pakke til en måneds behandling, og så derefter drøfter med din læge om du skal fortsætte. En pakke med 58 kapsler, der svarer til en måneds behandling, koster ca. 460 kr. Der er ikke generelt tilskud til Yentreve®, men din læge kan hjælpe dig med at søge individuelt tilskud.
Tranginkontinens – mange valgmuligheder!
Ved tranginkontinens (urge-urininkontinens) opleves den ufrivillige urinlækage som en pludseligt indsættende, bydende og ukontrollerbar vandladningstrang. Hvor lækagerne ved anstrengelsesinkontinens typisk er mindre dryp, kan patienten med tranginkontinens opleve, at hele blæren tømmes, når uheldet sker. Nogle patienter er generet af den pludseligt indsættende, bydende vandladningstrang uden inkontinens, men kan være voldsomt generet af hyppige daglige og natlige vandladninger. Man taler om ‘overaktiv blære syndrom’, som en fællesbetegnelse for disse vandladningssymptomer.
Tranginkontinens er hyppigere jo ældre man bliver. Man ved ikke nok om årsagerne og sygdomsmekanismerne ved tranginkontinens og overaktiv blære. Det er meget muligt, at der er en række ret forskellige årsager: Hos nogle patienter skyldes det måske, at de drikker for meget og på forkerte tidspunkter. Hos andre skyldes det måske aldersbetinget svækkelse af reflekserne – at man er blevet dårligere til at styre sin blære, ligesom man kan blive dårligere til at høre, huske, holde balancen osv. Der er også teorier om, at sygdommen hos nogen skyldes ændringer i blæreslimhinden og blæremusklen. Hos kvinder efter overgangsalderen kan en del af irritationen i blæren skyldes bortfaldet af det kvindelige kønshormon – østrogen – der normalt virker styrkende på slimhinden i både skede, urinrør og blære.
Det første skridt i retning mod den rigtige diagnose og behandling hos patienter med tranginkontinens og overaktiv blære er et væske-vandladnings-skema, hvor du registrerer hvornår – og hvor meget – du tisser og drikker. Du får skemaet hos din læge, som også kan forklare, hvordan skemaet skal udfyldes. [Red.: skemaet downloades her] Skemaet er et meget vigtigt instrument, som hjælper lægen til at skelne mellem anstrengelses- og tranginkontinens. Men et veludført væske-vandladnings-skema er samtidigt også fremragende ‘hjælp-til-selvhjælp’ til at korrigere uhensigtsmæssige drikkevaner. Mange bliver overraskede over, hvor meget det hjælper at reducere sit væskeindtag, og fx at lade være med at drikke kaffe, te eller alkohol om aftenen.
Du kan også bruge væske-vandladnings-skemaet til at ‘blæretræne’, dvs. justere dine vandladningsvaner ved at træne din blære til at rumme mere, så du kan holde dig længere. Når du blæretræner, skal du forsøge en gradvis øgning af tiden mellem dine toiletbesøg. Når du får vandladningstrang, kan du fx stå på tæer, tælle baglæns fra 100 eller lignende øvelser, der kan dæmpe signalerne fra hjerne til blære. Du kan også forsøge et kraftigt knib i bækkenbunden, som kan udløse en dæmpende refleks på blæren.
Hvis ændringer i drikke- og vandladningsvaner ikke er tilstrækkeligt til at løse dit problem, vil din læge måske foreslå medicinsk behandling af typen antimuskarinika (også kaldet antikolinergika). Anti-muskarinika formodes at virke ved at blokere de signalstoffer, der får blæren til at trække sig sammen, og kaldes derfor også for blæredæmpende medicin.
Der findes muskarine receptorer overalt i kroppen, og der er derfor en del bivirkninger ved denne type medicin. Faktisk er risikoen for at få bivirkninger større en chancen for at få gavn. Den hyppigste bivirkning er mundtørhed, som ses hos op til 20%. Almindelige er også besværet fokusering af synet, træg mave, mavesmerter, oppustethed og kvalme. Mindre almindelige bivirkninger er øjentørhed, kvalme, mavesmerter og blæretømningsbesvær. Særligt bekymrende er, at nogle patienter kan få bivirkninger fra centralnervesystemet, som hovedpine, svimmelhed, søvnighed, konfusion og hukommelsesbesvær.
Man må ikke tage antikmuskarinika ved visse typer af grøn stær (glaukom) og ved sygdommen myasthenia gravis [red.: Myasthenia gravis er den mest almindelige forstyrrelse i forbindelsen mellem nerverne og musklerne]. Samtidig behandling med anden medicin, fx svampemidlet ketoconazol, kan påvirke omsætningen af antimuskarinika i kroppen.
Der findes seks forskellige antimuskarinika på det danske marked: Detrusitol®, Emselex®, Kentera®, Spasmo-lyt®, Toviaz® og Vesicare®. Disse præparater adskiller sig ikke væsentligt vedrørende effekten; forskellen mellem præparaterne ligger på pris, administrationsmåde og bivirkninger. Spasmo-lyt® er halv pris af de øvrige, men skal til gengæld tages 2 gange dagligt på tom mave, hvilket kan være besværligt for nogle. Kentera® er et plaster, der skal skiftes 2 gange ugentligt. Ved plasterbehandling undgås i stort omfang omsætningen af lægemidlet i leveren, og der ses derfor få af de gængse bivirkninger som mundtørhed og træg mave. Men desværre er mange patienter generet af rødme og hudkløe på de steder, plasteret har siddet. De øvrige 4 præparater (Detrusitol®, Emselex®, Toviaz® og Vesicare®) er langtidsvirkende eller depottabletter, der kun skal tages én gang dagligt. Man får færre bivirkninger ved at indtage medicinen til natten. Emselex®, Toviaz® og Vesicare® føres alle i 2 styrker, og det kan være en fordel at forsøge at gå op (eller ned) i dosis for at finde den bedste balance mellem effekt og bivirkninger. Der er ingen eller minimal prisforskel mellem de to styrker af de enkelte præparater.
Både virkninger og bivirkninger af antimuskarin medicin ses indenfor for de første par ugers behandling, og varer kun så længe medicinen indtages. Effekten er desværre ofte skuffende: i gennemsnit får patienter kun 1/2 færre ufrivillige urinlækage pr. dag. Men der er store variationer; nogle patienter har meget stor effekt eller mange bivirkninger, mens mange andre ikke synes det virker. Ofte er det sådan at jo større effekt, des flere bivirkninger. Alle bivirkninger er dosisrelaterede: jo mere medicin, des større risiko for bivirkninger. Bivirkningerne ophører når man stopper medicinindtagelsen.
Da effekt og bivirkninger ses indenfor de første par uger er der ingen grund til at du fortsætter en behandling længere end en måned hvis du ikke er tilfreds. Men det kan ofte være en fordel at du, i samråd med din læge, forsøger præparatskift for at se om du tåler et andet af de 6 præparater bedre, eller det er mere effektivt.
Lokal østrogen kan lindre gener i skede og blære efter overgangsalderen
Et par år efter overgangsalderen, hvor egenproduktionen af kvindelige kønshormoner er faldet til næsten ingenting, ses en række slående ændringer af vævet i skede, urinrør og urinblære. Slimhinden bliver tynd og sart, muskelvævet skrumper og bindevævet ændrer karakter. Den naturlige ‘gode’ skedeflora med mælkesyrebakterier ændres til en ‘dårlig’ flora med tarmbakterier. Alle disse ændringer er medvirkende til ikke blot skedetørhed, kløe og smerter ved samleje, men også hyppige blærebetændelser og irritationsgener fra blære og urinrør. Slimhindeforandringerne kan bedres ved lokalbehandling med østrogen, og mange læger vil rutinemæssigt tilbyde dette som supplerende behandling ved tranginkontinens og overaktiv blære, eller før operation for anstrengelsesinkontinens hos kvinder i overgangsalderen.
Der findes 4 præparater på det danske marked (se tabel 2). Præparaterne adskiller sig ikke væsentligt vedrørende effekten; forskellen mellem præparaterne ligger på pris og administrationsmåde. Ovestin® er langt det billigste, og kan købes i håndkøb uden recept, men hvis du får recept fra din læge kan du få tilskud. Ovestin® creme foretrækkes af nogle patienter, da den smørende effekt fra cremen giver færre gener ved samleje. Andre synes at cremen ‘snasker’ så de må gå med trusseindlæg. Estring® er et siliconepessar, der løbende afgiver små mængder hormon. Pessaret skiftes hver 3. måned, og du kan enten gøre det selv eller få det gjort hos din egen læge. Vagifem® er en lille vandopløselig tablet, der placeres i skeden med et kuglepenslignende engangsrør.
Ved brug af østrogen i skeden optages en ganske lille smule hormon i blodbanen. Der er tale om så små mængder, at koncentrationen i blodet ikke overstiger normalværdierne for kvinder efter overgangsalderen. I modsætning til anbefalingerne for hormonbehandling med tablet eller plaster er der ingen begrænsning på, hvor længe man bør anvende lokal hormonbehandling, og der er heller ikke noget, der tyder på, at lokal hormonbehandling øger risikoen for kræft, blodpropper, slagtilfælde eller hjerte-karsygdom. Hvis du har været behandlet for bryst- eller livmoderkræft, bør du drøfte nødvendigheden af lokal hormonbehandling med din gynækolog, men de fleste danske gynækologer vil ikke fraråde dette hvis dine gener er tilstrækkeligt store.
Natlige vandladninger
Natlige vandladninger kaldes også nykturi. Natlig inkontinens i sengen kaldes også enursis nocturna. Skal du op om natten for at tisse, kan det skyldes mange faktorer, bl.a. uhensigtsmæssige drikke- og vandladningsvaner, overaktiv blære og søvnforstyrrelser, men også fx hjertesygdom, hvor man får hævede ben om dagen, som man tisser ud om natten. Du skal derfor altid snakke med din læge, og I skal altid sammen kigge på væske-vandladnings-skemaet, før I går i gang med behandling. Ofte vil lægen foreslå, at du justerer dine drikke- og vandladningsvaner, og måske prøver antimuskarinika, som før omtalt.
I nogle tilfælde skyldes de natlige vandladninger, at man producerer for meget urin om natten. Normalt vil nyrerne koncentrere urinen om natten, men hvis denne koncentrerings-evne er tabt, kan den natlige urinproduktion overstige blærekapaciteten – og man vågner for at tisse. Tommelfingerreglen er, at den natlige urinproduktion ikke må overstige 1/3 af den samlede urinproduktion på et døgn. Hvis den gør det, har man natlig polyuri, eller for stor natlig urinproduktion.
Ved natlig polyuri vil man altid først starte med at reducere væskeindtaget til det mindst mulige. De fleste mennesker kan faktisk klare sig med omkring en liter væske dagligt. Hvis man stadig er generet efter dette er forsøgt, og man ved et nyt væske-vandladnings-skema stadig har en for stor natlig urinproduktion, kan man forsøge medicinsk behandling. Minirin® (aktivt stof: desmopressin) er et syntetisk hormon med urinkoncentrerende (antidiuretisk) effekt; det virker således modsat af vanddrivende behandling.
Minirin® er effektivt, men skal anvendes med forsigtighed og under nøje lægekontrol af bl.a. blodprøver, væskeindtagelse og vægt. Specielt skal man være opmærksom på at holde et stabilt, og lavt væskeindtag under behandlingen. Den alvorligste bivirkning ved Minirin®-behandling kan være vandforgiftning, der bl.a. kan vise sig ved hovedpine, vægtøgning, kvalme, mavesmerter, vand i kroppen, svimmelhed og kramper.