Lad ikke tabuet forhindre samtalen med din læge

I starten af 1980’erne arbejdede jeg på en – som det dengang hed – mave-tarm-kirurgisk afdeling. Dengang brugte personalet ordet ‘cancer’ indbyrdes, men omtalte cancer-diagnoser overfor patienterne som celleforandringer eller en betændelsestilstand. Det var før, der var aktindsigt, så man fik ikke lov til at se sin egen journal.

Jeg hørte også engang fra en kollega, at man på hendes afdeling i et enkelt tilfælde overfor en indlagt sygeplejerske måtte skjulte cancer-diagnosen og føre dobbeltjournal, da hun jo naturligvis ‘forlangte’ at læse sin egen journal og ‘pressede’ lægerne og det øvrige personale til at fortælle, hvad de vidste om hendes diagnose. Det var en meget svær situation for personalet, som da også mente, at det ikke var i orden.

Et par år efter tog en af de yngre læger, der arbejdede i prostataambulatoriet, bogstavelig talt skeen i den anden hånd. Han mente, at alle patienter havde krav på at få deres diagnose. Især begrundede han det med, at man jo ikke gennem et længere ambulant forløb kunne tillade sig at holde patienten og de pårørende hen med en “falsk” diagnose, når patienten skulle have taget prøver og undersøges løbende.

På nær én enkelt patient, hvor de pårørende bad om, at cancer-diagnosen ikke blev nævnt, fortalte denne læge alle, at der var blevet fundet cancer-celler i deres prostata. Og langt de fleste var egentlig lettede over at få sandheden, for som en af patienterne – en yngre mand – fortalte, så var det rart for ham, fordi han som ejer af et firma så bedre kunne få planlagt fremtiden for familien og de ansatte. Det skal tilføjes, at der for 32 år siden ikke var så gode og specialiserede behandlingsmetoder, som i dag.

Den unge læge var en af dem, der brød tabuet og brugte ordet ‘cancer’ direkte overfor patienter og pårørende.

Sådan skal det også være med inkontinens – og det var derfor Kontinensforeningens stiftere i 1987 tog handsken op og satte inkontinensproblematikken på dagsordenen – og foreningen fortsætter ihærdigt med at bryde tabuet gennem faglig information målrettet både patienter og læger. Det er nemlig vigtigt, at begge parter indgår i et ligeværdigt samarbejde omkring forebyggelse, udredning og behandling.