Kunstig skabt refleks kan medføre kontrol over blære- og tarmfunktion hos rygmarvsskadede

Af Mikkel Mylius Rasmussen, Læge, ph.d.-studerende, Analfysiologisk klinik, Århus
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 12-13

Download hele artiklen

Der er i Kina gennem de sidste år kommet rapporter om en ny måde til at give rygmarvsskadede kontrol egen kontrol over blære- og tarmfunktion.

Der foretages et mindre kirurgisk indgreb i lænderyggen som kan skabe den ny refleks. Rent teknisk finder man i lænderyggen den nerve (L5), der vanligvis går ud til skinnebenet og foden, klipper den del af nerven, der står for bevægelse, over (bevarer føledelen af nerven) og syer den på én af nerverne, der forsyner blære og tarm (S2 eller S3).

Rygmarven har desværre ikke mulighed for at vokse ud igen, men nerver, der er afgået fra rygmarven, kan vokse ud igen efter overskæring. Det betyder, at den nerve (fra benet), der er overskåret, vil begynde at vokse ind i nerven til blære og tarm. Man må forvente minimum et år, inden nerven er vokset helt ud til organerne og dermed kan fungere. Når nerven er vokset ud, tyder det på, at man ved en kraftig stimulation af huden på skinnebenet kan sende et signal op gennem den bevarede føledel af nerven. I stedet for at få en refleksrespons i form af en spasme i benet, går signalet i stedet ud i den nydannede nerve og giver signal/refleks til blære og tarm og dermed blæretømning og forbedret tarmfunktion, men ikke spontan afføring.

Holdet bag
På initiativ af professor Jens Chr. Djurhuus fra Klinisk Institut på Skejby Sygehus blev der i 2009 samlet et hold af fire speciallæger, der alle i hverdagen beskæftiger sig med rygmarvsskadede patienter og forskning: Klaus Krogh (mave-tarm medicinsk afdeling og tarm-forsknings afdeling), Peter Christensen (mavetarm kirurgisk afdeling og tarm-forsknings afdeling), Yasan Rawashdeh (urinvejskirurgisk afdeling) og Dorte Clemmensen (neurokirurgisk afdeling – rygkirurg, opererer brækkede rygge).

Denne gruppe besøgte professor Xiao i Wuhan, Kina, der har opereret mere end 1500 patienter med denne metode, for at vurdere hans resultater. Turen blev arrangeret, så de var i Kina på samme tid som en gruppe speciallæger fra Finland og Australien, hvilket skabte en enestående mulighed at kunne diskutere metoden. Alle tre forskningsgrupper konkluderede efter dette besøg, at man tror på, at man kan opnå et positivt resultat af behandlingen, dvs. at metoden er teoretisk mulig, og forskningsgruppen mener dermed, at der er en betydelig mulighed for større blære- og tarmkontrol. Australierne vil tilbyde operationen til børn med misdannelser i rygmarven, Finland og Danmark i første omgang til rygmarvsskadede.

Det danske projekt
Efterfølgende er der samlet samarbejdspartnere og andre specialister, bla. Paraplegi-funktionen i Viborg, i Danmark til at starte et forskningsprojekt. Projektet er blevet godkendt af Videnskabsetisk Komite, og der er bevilget to millioner fra Lundbeckfonden til udgifter i forbindelse med projektet. Derfor har det været muligt at ansætte en forsker (phd studerende) til projektet, Mikkel Mylius Rasmussen (artiklens forfatter), der er ansat i en kombinationsstilling mellem projektet og en speciallægeuddannelse i neurokirurgi.

De patienter, der i første omgang kan tilbydes operationen, er patienter over 18 år med en komplet rygmarvsskade, som skal være mindst ét år gammel og ikke være i den nederste del af rygmarven, da de nerver, der skal bruges til refleksen, sidder der. I praksis betyder det, at skaden må være fra lavt i nakken til nederst i brysthvirvlerne. Det er vurderet ud fra litteraturen og valg af patienter, at der ikke er risici eller ulemper ud over at skulle igennem en operation. Ved hjælp af nervemonitorering under operationen sikrer man, at man finder de korrekte nerver – den stimulation af huden på skinnebenet, der skal til for at udløse respons, skal være kraftig og langvarig (min. 10-15 sekunder), så almindelige daglige gøremål, leg med børn, påklædning mv. vil ikke udløse ufrivillig vandladning eller afføring – operationen påvirker ikke selve rygmarven og fratager dermed ikke muligheden for evt. senere behandling med stamceller.

De patienter, som ønsker at deltage, får tilbudt en nærmere udredning, som består i en stribe undersøgelser på diverse specialafdelinger, hvor blære-, tarm- og nervefunktion kortlægges. Operationerne foretages af speciallæge Dorte Clemmensen på Neurokirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

De patienter, der tilbydes operationen i forbindelse med projektet, vil komme ind til kontrol efter 3 måneder og efter et år. Alle de undersøgelser, der er foretaget før operationen, vil blive gentaget efter 1 ½ år. Forsøgsdeltagerne vil desuden blive fulgt i årene fremover.

Resultaterne klar i 2013
Resultaterne forventes at være klar i 2013, og hvis de er gode, vil 30 til 40 patienter årligt få gavn af behandlingen. Udover rygmarvsskadede håber vi også at sclerosepatienter, patienter med godartede svulster og patienter med misdannelser i rygmarven kan behandles med metoden i fremtiden.

Om forfatteren

Mikkel Mylius Rasmussen
Aktuelt ansat i kombinationsstilling mellem hoveduddannelse i Neurokirurgi og forskningsassistent ved urogastroenterologisk enhed, forskningsafsnittet, Kirurgisk afd. P, Århus Sygehus afs. Tage Hansens gade, Århus Universitetshospital.
Flere års klinisk erfaring på Neurokirurgiske afdelinger forud for aktuelle ansættelse.
Forskningsaktivitet.
Flere projekter tilknyttet to forskningsenheder: Neurogastroenterologisk enhed (Kirurgisk afd. P, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital).
Rygmarvsforskningsenheden (Neurokirurgisk afd. NK, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital).
Medlem af det videnskabelige selskab SRHSB (Society for Research into Hydrocephalus and Spina Bifida).